pix mirai cms
Video
26. februar 2021

VIDEO: Brintbilen Toyota Mirai er en luksusbil til Avensis-pris

Simon Hallenslev

Simon Hallenslev

Husker du Toyota Mirai? Du ved, brintbilen der lignede et rumskib efter en voldsom rumtrafikulykke? Nu er Toyota tilbage med en ny Mirai, som Berner tager under kyndig behandling i denne video.

Video: Anders Berner | Dato: 26. februar 2021

Hvordan gør man sig fortjent til at køre i en brintbil? Ifølge Berner handler det om at kunne svare på en håndfuld specifikke spørgsmål om brint. Heldigvis svarer Henrik Dreboldt rigtigt og får allernådigst lov til at køre med.

Bilen, Berner og Dreboldt kører, er den nye Toyota Mirai. En brintbil, der før var noget nær ulidelig at se på. I dag er Mirai stadig en brintbil, men den er blevet betragteligt flottere og føles generelt som om, at den er bygget af Toyotas luksussøstermærke Lexus.

Men er det nok til, at Toyota Mirai giver mening? Berner og Dreboldt kører den nye Toyota Mirai.

Specifikationer

Toyota Mirai

Motor: Elektrisk, brint-hybrid

Ydelse: 182 hk / 300 Nm

0-100 km/t: 9,2 sek.

Tophastighed: 175 km/t

Forbrug: 126,5 km/l

Startpris: 499.990 kr.

Video

Hvordan er det lige, brint fungerer?

Der er flere processer og formularer, der er rigtig langhåret både at forstå og forklarer. Derfor barberer vi brintbils-forklaringen ned til det helt essentielle. En brintbil er udstyret med en brændselscelle, som kan producere strøm ved hjælp af en kemisk proces. Denne kemiske proces består af brint.

I brændselscellen bliver brinten omdannet til strøm, som driver en elmotor. Fordelen ved en brintbil er, at inden udledning har under kørsel, ligesom brændselscellen også udnytter brinten væsentligt bedre, end en benzinmotor udnytter benzin. Den eneste udledning fra en brintbil under kørsel er vand, der er så rent, at det kan drikkes, som Berner illustrerer.

SE OGSÅ | VIDEO: Nye registreringsafgiften gør BMW billigere end Ford

Sammenligner man brintbilen med elbilen, kommer den brintdrevne dog til kort. En elbil udnytter nemlig brændstoffet, her elektriciteten, bedre end brintbilen. Fordelen er omvendt, at hvor man med en elbil skal hænge ved en ladestander i typisk mere end 30-40 minutter, tager det ikke mere end fem minutter at fylde en brintbil op med brint.

Det store spørgsmål er altid, hvorfor det brintbilen ikke er udbredt. Som Berner forklarer, er det dyrt, og fordi det er dyrt, er der ikke mange producenter af hverken biler eller brintstationer, der har turde satse stort på det. Derfor er der kun 123 brintstationer i Europa, hvor Tyskland sidder tungt på 90 af dem. Sverige har kun tre. Til sammenligning er der over 285.000 offentlige ladestandere til elbiler i Europa.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen