december 4, 2020

VIDEO: Toyota Yaris GR er åndssvagt sjov

Har Anders Berner for alvor tabt småkagerne? I denne video kalder han en ny variant af Toyota Yaris for noget af det sjoveste, han nogensinde har kørt. Der er dog ikke meget almindelig Yaris over den nye Toyota Yaris GR: En firehjulstrukken hidsigprop af dimensioner.

Video: Anders Berner  | Dato: 4. november 2020

Der er ikke meget Hr. og Fru Danmark over Toyota GR Yaris. Den har kølerhjelm, døre og bagklap i aluminium samt et tag i kulfiber, præcis ligesom langt dyrere sportsvogne. Det giver en køreklar vægt på 1.280 kg, hvilket dog stadig er er 175 kg mere, end hvad en almindelig Yaris vejer.

Til gengæld har GR Yaris også over dobbelt så mange kræfter, som en almindelig Yaris har, hentet fra den mest kraftfulde 3-cylindrede motor, der nogensinde er sat i en produktionsbil. En almindelig Yaris kan heller ikke prale af et permanent firehjulstræk.

Smider du alle disse ingredienser i samme gryde, har du opskriften på en af de mest underholdende biler, Berner nogensinde har kørt.

Specifikationer

Toyota GR Yaris

Motor: R3 benzin, 1.618 ccm

Ydelse: 261 hk / 360 Nm

0-100 km/t: 5,5 sek.

Tophastighed: 230 km/t

Forbrug: 12 km/l

Startpris: 499.990 kr.

Hvad er det, der virker?

At GR Yaris er noget af det mest underholdende, Berner nogensinde har kørt er én ting. Noget andet er, hvordan Toyota på imponerende vis har knækket koden til den udfordring, der typisk gør sig gældende, når det kommer til ‘hot hatches’. Nemlig komfort versus hårdhed i undervognen.

GR Yaris er nemlig stadig overvejende komfortabel til hverdagsbrug. Det er hverken Honda Civic Type R eller den afsindige Renault Megane R.S. Trophy R. Derudover er GR Yaris markant sjovere end Hondaen og mere hverdagsbrugbar end den giftige Renault, hvis du spørger Berner.

SE OGSÅ | Video: Vanvittig — og åndssvagt dyr SUPER-GTI

Honda Civic Type R mangler dramatik og lyd, mens Renault Megane R.S. Trophy R er så bøllet og støjende, at du frygter for høre- og nyreskader. Her falder Toyota GR Yaris ned et sted midt i mellem. Den er brutal men fortsat nogenlunde hverdagsvenlig — for det meste.

Det er en vidunderlig, fantastisk sjov, åndsvagt kapabel og lidt bizar, som Berner fortsat forsøger at forstå. Hvad han næppe kommer til at forstå er, hvordan Bilbasens Jacob Dalby formåede at få GR Yaris til at overstyre helt uden brug af håndbremse, når han ikke selv kunne. Men det er måske mere et spørgsmål om stolthed.

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interessant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Simon Petry Hallenslev

Simon er en ung og passioneret motorjournalist, der har specialiseret sig i anmeldelser af biler, sammenlignende dueltests og nyheder fra bilindustrien.

Han følger altid nøje med i, hvad der rører sig i branchen, og bestræber sig på at formidle sin viden i et, til tider farverigt, men altid let forståeligt sprog. Hans artikler er rettet mod både de læsere, der ikke er bileksperter, og de dedikerede entusiaster som ham selv.
Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS