Første tur: MG ZS Hybrid+ er den folkelige familie-hybrid
MG ZS Hybrid+ er en 194 hk stærk hybridbil med plads til fire voksne til kun 249.999 kr. Vi kører de første kilometer for at se, om andet og mere end prisen gør den attraktiv.
TEKST, FOTO OG VIDEO Morten Bek
For en uge siden satte Jeep pludselig prisen på den elektriske Avenger ned. Ikke bare lidt ned, men med op til 110.000 kroner, så den lille elbil pludselig kan fås til 199.990 kroner. Det er et af mange eksempler på, at der ud af det blå kan ske de vildeste ting på markedet for nye biler.
Så vidt vi ved, er lageret af Avenger på tilbud allerede udsolgt. Men alligevel har nedsættelsen ført noget mere med sig. For det første kan den lille Jeep aldrig igen vende tilbage til noget nær de oprindelige priser – fra 279.990 kroner. For det andet sætter det pres på andre små elbiler.
Som den nye Citroën Ë-C3, som vi tester for første gang. Den blev for længe siden lovet til 179.990 kroner, og det er den pris, man kan købe den til. Elbilen skulle have været på markedet allerede sidst på sommeren, men først nu kommer den.
Virker 179.990 kroner så egentlig så billigt mere? Ë-C3 kommer med en rækkevidde op til 326 kilometer, som i de bedre udstyrede modeller bliver til 320 kilometer – omkring 80 kilometer mindre end i den lille Avenger.
Og en bedre udstyret Ë-C3 end basismodellen YOU! skal man altså vælge. Det virker som om, man skal være glad for, at ruderne kan åbnes, for den billigste Ë-C3 har et absolut minimum af udstyr.
Den testede Ë-C3 VTR Sport Ltd. til 192.990 kroner gør det meget bedre, men først i topmodellen VTR Sport til 199.990 kroner er der sædevarme med.
Citroën Ë-C3 er den første bil på Stellantis-koncernens nye Smart Car-platform, der primært er lavet med lavest mulige omkostninger for øje. Den bruges også i Citroën Ë-C3 Aircross og Opel Frontera Electric, og der er hverken varmepumpe eller batterivarmer, som kan hjælpe med at holde forbruget nede om vinteren.
Den lille Citroën har rigtig meget kørende for sig, men der er steder i bilen, hvor man virkelig får, hvad man betaler for.
Ë-C3 er den første i det, der forhåbentlig bliver en bølge af elbiler til under 200.000 kroner. Om kort tid får den selskab af Hyundai Inster, og kinesiske producenter åbner sandsynligvis snart op for biler i samme prisklasse. På vej er også den nye udgave af Renault 5, og den får senere følgeskab af en endnu billigere elektrisk Twingo.
Du kan få en fabriksny elbil til 180.000 kr., der har et fint kraftoverskud, rigtige gode køreegenskaber og en fornuftig indretning. Men Ë-C3 til den pris kommer uden nævneværdigt udstyr, så den rigtige pris er nærmere omkring 200.000 kr.
Vinteren er tydeligvis hård ved den franske elbil, der hverken har batterivarmer eller varmepumpe, og på motorvej holder batteriet ikke til kørsel i flere timer. Forbruget stiger, og ved en lynlader kan Ë-C3 kun byde på et ringe niveau – og så bliver de lange ture pludselig meget lange.
Hvis man holder sig til by og landevej, får man en fornuftig rækkevidde og en på mange punkter vellykket elbil, der til prisen gør, hvad den skal.
Citroën ë-C3 VTR Sport Ltd.
Motor: Elmotor (fortil)
Ydelse: 113 hk/120 Nm
0-100 km/t: 11 sekunder
Topfart: 135 kilometer i timen
Forbrug: 17,4 kWh/100 kilometer
Rækkevidde: 320 kilometer
Batteristørrelse: 44 kWh
Ladekapacitet: 100 kilowatt
Mål: 402/176/158 centimeter
Bagagerum: 310 liter
Køreklar vægt: 1.419 kilo
Trækkapacitet: 550 kilo
Pris: 192.990 kr. (Ë-C3 fås fra 179.990 kr.)
Privatleasing (engangsydelse/mnd. ydelse): Ikke oplyst
Beskatningsgrundlag, firmabil: Ikke oplyst
MG ZS Hybrid+ er en 194 hk stærk hybridbil med plads til fire voksne til kun 249.999 kr. Vi kører de første kilometer for at se, om andet og mere end prisen gør den attraktiv.
229.990 kr. for en 476 centimeter lang SUV med plug-in-teknologi og syv sæder er en vild pris. Det er prisen på den kinesiske Navor 5, som allerede i februar kommer til salg i Danmark.
Dongfeng Box er den mest nuttede af de kinesiske elbiler, og nu er det officielt, at minibilen i år kommer til Danmark. Box kører med 95 hestekræfter og batteri på 42,3 kWh.
2024 blev det første år, hvor elbilerne stod for mere end halvdelen af de nye personbiler. Modeller som Skoda Enyaq og VW ID.4 solgte som varmt brød, men andre elbiler gik det mindre godt for.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.