Første tur: MG ZS Hybrid+ er den folkelige familie-hybrid
MG ZS Hybrid+ er en 194 hk stærk hybridbil med plads til fire voksne til kun 249.999 kr. Vi kører de første kilometer for at se, om andet og mere end prisen gør den attraktiv.
Konceptbilen ID. GTI Concept er første håndgribelige bevis på, at Volkswagens GTI-historie fortsætter med elbilerne. Konceptbilen er baseret på den kommende ID.2.
TEKST Morten Bek FOTO PR
Det første der opstår, er forvirring. Volkswagen har brugt meget energi på at etablere GTX-udgaverne af elbilerne ID.4 og ID.5 som den moderne tids svar på GTI-konceptet – og ID.3 GTX, ID. Buzz GTX og ID.7 GTX venter lige nu i starthullerne.
Men så kommer en ny konceptbil og puster nyt liv i GTI-navnet. ID. GTI Concept, en overbygning på konceptbilen ID.2all, som blev præsenteret i foråret. Så hvad er hvad, og hvorfor denne forvirring i forhold til, hvad de hurtigste og mest spændende af de elektriske modeller skal hedde?
GTI-navnet er under alle omstændigheder for ikonisk, nærmest kultpræget, til at Volkswagen skal opgive det, selv om benzinbilerne forsvinder. Det er ikke utænkeligt, at den nye boss i VW-gruppen, Oliver Blume, har talt med store ord og bestemt, at det bare ikke må ske.
Som tingene er lige nu, ved vi ikke andet, end at GTX-modellerne lever i bedste velgående (med nye på vej), og GTI-konceptbilen lige er dukket op. Det står dog allerede helt klart, for det kommer direkte fra Volkswagen, at udvalgte modeller i ID-familien med sikkerhed kommer i GTI-udgaver.
“I fremtiden vil der (også) være sportslige og inciterende GTI-versioner af udvalgte modeller i den fuldelektriske ID-familie. ID. GTI Concept-bilen, som bliver præsenteret for første gang på IAA Mobility i München giver konkret indsigt i måde, hvorpå Volkswagen vil forme det ikoniske GTI-koncept i en elektrisk fremtid.”
LÆS OGSÅ | VW ID.7 lanceres i november fra 479.995 kr.
Med konceptbilen en direkte afledt udgave af ID.2all virker det meget sikkert, at den kommende ID.2 i Polo-størrelse, som forventes i 2025, vil komme som GTI – og at det sker i 2027. Udvikling og serieproduktion er allerede fastlagt. Den første elektriske GTI, siger Volkswagen, skal bygge videre på det netværksbaserede samspil mellem forskellige elektroniske systemer (styretøj, ESC, adaptive støddæmpere mv.), som allerede findes i dagens Golf GTI.
Men hvad vil det gøre ved GTX-navnet, som til den tid vil være at finde på mindst fem elbiler? Det er ikke utænkeligt, at der kommer en differentiering mellem GTX og GTI. De eksisterende GTX-modeller, ID.4 og ID.5, giver ikke bare en lille smule GTI-indtryk, og det strider mod konceptet at prøve at lave en 2,2 tons tung elektrisk familiebil om til en GTI.
Hvis GTX skal overleve, kan det være som et koncept, der forener luksus og hestekræfter med GTX-specifik styling. Noget, der passer ikke bare til de store VW-elbiler, men også til eksempelvis ID.3. GTI-konceptet kan leve videre med mindre og mindre tunge biler, som har unikt design, endnu flere kræfter end GTX-modellerne og, ikke mindst, mere dynamiske køreegenskaber.
LÆS OGSÅ | Alt du skal vide om den nye VW Passat
Hvor det så end måtte ende med GTX og GTI, så er den 410 cm lange ID.2 GTI Concept det rigtige sted at starte. Lille bil med (forholdsvis) lav vægt, forhjulstræk, fuld skrue på GTI-detaljerne og forhåbentlig en folkelig pris. VW må meget gerne sætte tempoet op i udviklingen, for der er meget lang tid, til kalenderen siger 2027.
MG ZS Hybrid+ er en 194 hk stærk hybridbil med plads til fire voksne til kun 249.999 kr. Vi kører de første kilometer for at se, om andet og mere end prisen gør den attraktiv.
229.990 kr. for en 476 centimeter lang SUV med plug-in-teknologi og syv sæder er en vild pris. Det er prisen på den kinesiske Navor 5, som allerede i februar kommer til salg i Danmark.
Dongfeng Box er den mest nuttede af de kinesiske elbiler, og nu er det officielt, at minibilen i år kommer til Danmark. Box kører med 95 hestekræfter og batteri på 42,3 kWh.
2024 blev det første år, hvor elbilerne stod for mere end halvdelen af de nye personbiler. Modeller som Skoda Enyaq og VW ID.4 solgte som varmt brød, men andre elbiler gik det mindre godt for.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.