Første tur: BMW i5 er alt det, alle har håbet på
Vi kan lige så godt vænne os til det. De gamle legender med varme pladser i motorhjerter bliver elektriske – men med den elektriske 5-Serie beviser BMW, at det ikke behøver være helt skidt.
Tekst: Simon Hallenslev
Foto: Volvo PR
Det virker passende at præsentere et flagskib i maritime omgivelser. Midt på Århus Havn, til det verdensomspændende The Ocean Race, står storsponsoren Volvo klar med en stor stand og en favnfuld nyheder.
En af nyhederne har vi allerede afdækket i form af en første tur i de opdaterede Volvo XC40 og C40, der var linet op på havnen. Det kan du læse alt om her.
Størstedelen af opmærksomheden gik dog til EX90, der skal sætte kursen for Volvo i fremtiden med destination i et fuldt elektrisk modelprogram i 2030. Jeg fik muligheden for at se nærmere på flagskibet i levende live.
Bilbasen var inviteret til præsentation ifm. The Ocean Race i Århus.
Nok er der kinesisk kapital i ryggen, men EX90 (og alle andre Volvo-modeller i øvrigt) udvikles og designes i Gøteborg. Derfor er jeg ikke bleg for at kalde Volvo EX90 skandinavisk – her i særdeleshed designudtrykket.
Trods den måler over 5 meter i længden og lige under 2 meter i bredden, sikrer et minimalistisk design, at EX90 ikke fremstår så bombastisk, som den faktisk er.
LÆS OGSÅ | Glædelig opdatering til flagskibet Volvo XC90
Særligt snuden står rent med en aflukket grill, indkranset af de karakteristiske ‘Thors Hammer’-lygter, der både bruges til positionslys- og kørelys.
Den rene snude er, sammen med integrerede dørhåndtag, naturligvis også skabt for at sikre aerodynamik. Faktisk har EX90 en lavere Cd-værdi end den mindre C40. Det eneste, der skuer øjet, er taxa-kuplen af en LiDAR-enhed på taget.
Kuplen er en laser-baseret radar, der giver større rækkevidde (op til 250 meter) og højere nøjagtighed i forhold til de kameraer, som enheden supporterer.
Inputs fra LiDAR og kameraer samles i en NVIDIA-enhed, der med Volvo-software producerer billeder i 360 grader af omgivelserne konstant. Sagt med andre ord et system, der skal sikre høj sikkerhed og understøtte Volvos ‘No Death Policy’, hvor ingen må omkomme bag rattet af en ny Volvo.
Den skandinaviske enkelhed følger med ind i kabinen, hvor Volvo for første gang justerer på det designsprog, der blev introduceret med XC90 i 2015.
LÆS OGSÅ | Duel: Det bliver næppe bedre end BMW 330e Touring og Volvo V60 T6
Kabinens centerspiller er den nye infotainmentskærm, der er vokset til 14,5”. Den eneste knap hertil er en drejbar en af slagsen, der er monteret på en svævende midterkonsol, som rummer meget plads til opbevaring.
Bag rattet er et lille fritstående display til den digitale instrumentering, mens gearvælgeren er rykket op på en stilk bag rattet.
Udstillingsmodellen står med et massivt 1.610 W lydanlæg fra B&W til 38.100 kr. samt en interiørpakke til 22.720 kr. Sidstnævnte giver paneler i lys ask samt en uldblanding af mestendels genbrug. Faktisk findes hele 48 kg genbrugs- og bioplast i kabinen på EX90.
Det stramme og stringente kabinedesign giver en følelse af lys og luft i kabinen på Volvo EX90 – og luft, det er der rigeligt af. Totallængden på lige over fem meter giver præcist den plads, man regner med, hvorfor selv basketspillere bør kunne indfinde sig uden problemer.
LÆS OGSÅ | Duel: Skandinaviske Volvo XC60 plug-in udfordrer tyske Audi Q5 plug-in
De pæne pladsforhold gør sig også gældende i bagagerummet, hvor man får svimlende 655 liter kapacitet bag anden sæderække.
Når tredjesæderække er slået op, svinder bagagepladsen ind til 310 liter, hvoraf 55 af dem findes under gulvet. Ladekablet gemmes let væk i det såkaldte frunk foran, som rummer 34 liter.
Basisvarianten EX90 Twin med firehjulstræk, 408 hk og en rækkevidde på 585 kilometer starter i 955.002 kr., mens X90 Twin Performance med firehjulstræk, 517 hk og 580 km i rækkevidde fås fra 1.012.749 hk. Du kan læse alt om pris- og udstyssammensætningen her.
Vi glæder os til at se Volvo EX90 på de danske veje samt til at få den rigtigt under neglene, når den lander engang i slutningen af 2023.
Find brugte Volvo XC90 til salg på Bilbasen:
Vi kan lige så godt vænne os til det. De gamle legender med varme pladser i motorhjerter bliver elektriske – men med den elektriske 5-Serie beviser BMW, at det ikke behøver være helt skidt.
Jo dyrere udgave af Hyundai Ioniq 6, jo hårdere er konkurrencen. Det ser derfor svært ud for den ellers fine elbil i udgaven med 325 hk og alt i udstyr.
Enyaq 80-modellen med 204 hk skiftes nu ud med Enyaq 85 med 286 hk og lidt længere rækkevidde. Den nye variant er marginalt dyrere end den gamle.
Elbilerne er blevet billigere og der kommer flere og flere billige elbiler til landet. Se med når vi gennemgår elbiler til under 250.000 kr.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive, og det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark. Vi har lavet en samlet liste med alle elbiler i Danmark 2023 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller. TEKST Jacob Dalby FOTO PR (4. marts 2021 – opdateret 10. juli 2023) Elbiler i Danmark i […]