Ny el-crossover: MGS5 klar mod Renault Scenic E-Tech og Skoda Elroq
Bilbasen har allerede afsløret designet på efterfølgeren til Danmarks billigste elbil, MG ZS EV. Nu kommer der også langt flere fakta på bordet for afløseren, som hedder MGS5.
TEKST Morten Bek FOTO PR
Volkswagen-fans kan se frem til et 2026, der fører mærkets design tilbage til rødderne, når det kommer til elbilerne. Både ID.3 og ID.4 står foran store forandringer, fordi det nuværende design ligger for langt fra det elegante, klassiske og genkendelige.
2026 bliver også året, hvor den elektriske minibil ID.2 og crossover-udgaven af samme kommer på markedet. Det bliver modeller i Polo– og T-Cross-størrelse, og tyskerne lover, at ID.2 kommer til at starte omkring 25.000 euro – omregnet 187.500 kr. Hvor den danske pris lander, finder vi først ud af til den tid, for politikerne skal lige have styr på, om der fra 2026 skal afgift på alle elbiler.
Hvis 187.500 kr. bliver en for stor belastning for budgettet, skal man bare vente til 2027. Der kommer Volkswagen til at sende sin mindste og billigste elbil på markedet. Den lille elbil, som tyskerne om kort tid viser i konceptform – og som vi her kan vise første billede af, står til at komme på markedet til cirka 150.000 kr.
Frem mod 2027 kommer Volkswagen til at sende ni nye elektriske biler på markedet, og i blandt dem er både ID.3, ID.3, ID.5, de to ID.2-familiemedlemmer og altså den nye lille elbil.
Hvad den lille bil skal hedde? Det bliver et kvalificeret gæt, men ikke et, vi vil hænges op på: ID.1 kan meget vel blive navnet. Samtidig er Volkswagen klar på at bringe rigtige navne til elbilerne, hvorfor en model som ID.2 kan ende med at hedde ID. Polo – og den mindre elbil kan ende med at hedde ID. Up eller noget helt andet.
Der er ingen tvivl om, at den lille ID-model bliver den afløser for E-Up, vi gerne havde set på gaden for længe siden. Den bliver næppe helt så lille som den hedengangne E-Up, der kun var 360 centimeter lang. Hvis man ikke lige kan huske det, så havde E-Up 82 hestekræfter og, efter en opgradering, en rækkevidde på 260 kilometer. Ikke dårligt for en mikrobil, der udgik i 2023.
Volkswagen har meget travlt med at tale pænt til sine ansatte efter langstrakte kontroverser omkring lukning af fabrikker og lønnedgang. Derfor bliver de ansatte på fabrikken i Wolfsburg (hvor bilen næppe skal produceres) de første til at se konceptudgaven af den elektriske nyhed.
Vi giver det sidste ord til Volkswagens øverste chef, CEO Thomas Schäfer, der har dette at sige om den nye lille elbil:
“En prismæssigt overkommelig elektrisk Volkswagen fra Europa til Europa, der bliver i høj kvalitet og samtidig er profitabel – det er i Champions League, når det kommer til udvikling af biler!“
Den lille elektriske Volkswagen i konceptudgaven har verdenspremiere den 5. marts, hvor Bilbasen selvfølgelig er klar med billeder af nyheden og en masse information.
Bilbasen har allerede afsløret designet på efterfølgeren til Danmarks billigste elbil, MG ZS EV. Nu kommer der også langt flere fakta på bordet for afløseren, som hedder MGS5.
Den nye Kia EV3 med 604 kilometer rækkevidde og Prestige-udstyr til spotpris på privatleasing: 1.495 kr. om måneden i 36 måneder. Man skal bare være klar til høj engangsydelse.
Hvert år findes Årets Bil i Danmark og Årets Brugtbil – og i samme genre kåres Årets Varebil. I 2025-kåringen er et meget varieret felt kogt ned til fem modeller.
XPeng G6 har kun været på markedet i Danmark siden august, men nu er den model forældet. I Kina har XPeng præsenteret en G6 med hurtigere opladning, designændringer og mere lækkert interiør.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.