VW Touareg 2018
oktober 26, 2018

Test af ny VW Touareg: Millionærens folkevogn er tilbage

Der er ikke meget folkebil over den nye Touareg. Men Berner har spottet, at VW har sparet overalt for at gøre den billigere.

Af: Anders Berner  / d. 26. oktober 2018

VW Touaret er den seneste bil, som er bygget på VW’s MLB-Evo-platform. Den deler altså platform med Audi A4, A5, Q5, A6, A7, A8, Q8, Lamborghini Urus, Porsche Cayenne og Bentley Bentayga.

Og særligt den nye Audi Q8 er nært beslægtet. VW Touareg har de samme motorer, den samme luftundervogn og de samme assistent-systemer. Den største forskel er prisen. Helt nøjagtig 323.000 kroner billigere end Q8. Men det har også en pris. Der er nemlig sparet, hvor der kan spares.

Fysiske knapper koster mange penge. Det gør skærme ikke, så i den nye VW Touareg er der to store skærme, hvor du skal betjene samtlige funktioner i bilen.

Fungerer det? Det får du svaret på i videoen her:

Pris på VW Touareg

Den nye VW Touareg fås i øjeblikket kun i udstyrsvarianten “R-Line”. Den er udstyret med en 3,0-liters benzinmotor med 340 hestekræfter, der overføres til hjulene gennem en 8-trins automatgearkasse.

Det teoretiske forbrug lyder på 13,2 km/l, hvilket koster dig 1.820 kroner i halvårlig ejerafgift.

Prisen for hele pakken lyder på 1.099.190 kroner. Selvom bilen er ny er der allerede et par stykker til salg på Bilbasen. Dem kan du se her.

Hvis det er i overkanten til dit budget, kan du søge blandt ca. 100 brugte Touareg’er på Bilbasen.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Anders Berner

Som redaktionens videojournalist og TV-vært er Anders den primære testkører af de nyeste og mest interessante bilmodeller. Det kan blandt andet kan opleves på Bilbasens youtube-kanal.

Anders er fast mand på Bilbasen. Tidligere har blandt andre Ekstra Bladet, FDM og fagbladet Ingeniøren haft fornøjelse af Anders Berners både nørdede og meget entusiastiske tilgang til bilstoffet.

Anders er glad for elbiler og har blandt andet haft både Nissan Leaf og BMW i3 i garagen. Der er dog ikke noget, der kan bringe smilet frem på Berners læber som en baghjulstrukken bandit af en sportsvogn.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS