Xpeng P5
Elbiler
10. marts 2022

Xpeng P5 – nye elbil i Danmark

Morten B. Bek

Morten Bek

Kinesiske Xpeng sælger fra i dag sin elbil P5 online – og i april åbner en butik i København, hvor man kan se nærmere på bilen

TEKST Morten Bek FOTO PR

Kinesiske Xpeng har gennem længere tid ønsket at blande sig i salget af elbiler i Danmark, og i dag har mærket så lanceret sin danske hjemmeside – og åbnet op for reservation af deres elbil P5.

På hjemmesiden heyxpeng.com/dk kan man forhåndsreservere den elektriske sedan. Men som på stort set alle andre elbiler er der lang ventetid, og de første P5’ere lander først i fjerde kvartal. Det er, med andre ord, tidligst i oktober.

Bilerne reserveres og bestilles online, men i april åbner Xpeng en butik i Axel Towers midt i København, hvor man både kan se bilen og få en prøvetur.

Xpeng P5 02

Som helt nyt og ukendt mærke i Danmark stiller Xpeng sig med en rummelig sedan, som er større end biler som Tesla Model 3 og BMW i4. P5’eren er 481 cm lang og kører med forhjulstræk – som de billigste udgaver af Polestar 2.

Elmotoren har en ydelse på 208 hk, og batteripakken har en kapacitet på 66 kWh. Det giver en officiel rækkevidde på 465 kilometer.

LÆS OGSÅ | Duel: MG Marvel R møder Kia EV6 (og Korea er langt foran Kina)

P5 er udstyret med kameraer og store skærme – overvæld kunderne med teknologi og prangende udstyr, lader det til. Den digitale instrumentering er på 12,3″, mens infotainmentskærmen er større endnu med 15,6″. Online-opdatering af bil og system er tilgængeligt, og masser af sikkerhedsudstyr er standard.

Xpeng introducerer senere den større model P7. Vi har endnu ikke prisen på hverken P5 eller P7.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: