BRUGTTEST Cupra Born 58 2022 MBB 1263
Brugtbil
16. maj 2025

20 år med Årets Brugtbil: Se alle vinderne

Den 20. vinder af Årets Brugtbil blev elbilen Cupra Born – men hvilke biler kom før den? Vi ser nærmere på alle vinderne gennem tiden.

Simon Hallenslev

Simon Hallenslev

Selvom det i 2025 var første gang, at det komplette finalistfelt bestod af fuldelektriske biler, så er elektrificering ingen nyhed i kåringen af Årets Brugtbil 2025. I sidste års kåring var der allerede elektrificering over hele linjen med både plug-in hybridbiler og elbiler i feltet.

Faktisk kan elektrificeringen af kåringen spores helt tilbage til 2019, hvor VW Golf VII vandt med sit store udvalg af drivlinjer, der dækkede alt fra diesel til plug-in hybridvarianten GTE. Kåringen af Årets Brugtbil bliver altså et vidnesbyrd på indtoget af de strømførte bilers indtog – og udviklingen på det danske brugtbilmarked helt generelt.

Vi ser tilbage på de 20 vindere af Årets Brugtbil, hvoraf langt de fleste udgør præcist det, de blev kåret som i deres tid, nemlig bundsolide brugtkøb. Der er også et par iøjnefaldende vindere samt et par biler, der nok skulle være undgået.

VW_Golf_GTE_2017-0010

Den allerførste

Årets Brugtbil er iværksat af blandt andre Bilbasens Jan Lang, der er ansvarlig for markedsindsigter og kommunikation. Han, Thomas Kello og Jesper Hejlesen kalder til kåring i året 2006, hvor grundopskriften i virkeligheden er den præcist samme, som den er i dag: At finde det bedste brugtkøb for danskerne.

Med vægt på områder som service- og reservedelspriser, brændstofforbrug og værditab blev i alt ti medier og brancheorganisationer sat i stævne, ligesom også Bilbasens brugere blev spurgt. Et bredt udvalg af brugte biler skulles koges ind først til et finalistfelt og siden én stærk vinder.

Den første bil, der fik titlen ‘Årets Brugtbil’ i 2006, var Skoda Fabia i årgang 2001. En sand folkefavorit, som også fem år forinden var løbet med titlen som Årets Bil i Danmark. Jan Lang siger:

Fabia var jo allerede en populær model dengang, men det kom som en så stor overraskelse, at forhandlerne i tiden efter måtte melde udsolgt af de brugte Fabia, fordi forbrugerne havde efterspurgt en ledestjerne på brugtbilmarkedet, og det fik de i Årets Brugtbil

Skoda Fabia - Årets Brugtbil 2006
Foto: Salgsbillede

De iøjnefaldende

Årets Brugtbil er sat i verden for at være en kåring for den brede befolkning. Drømmen om kaleche og køl i handskerummet må vige for det fornuftige. Det vidner listen om generelt med værdige vindere som Kia Cee’d, der blev kåringens første koreanske bil, samt Ford C-Max, der gav børnefamilierne gode indstigningsforhold med skydedøre.

Går man listen igennem, vil man dog også finde et par biler, der stikker ud. Jan Lang peger på vinderen i 2012, Honda Accord, som en overraskelse for mange, men også en bil, der i årene efter kåringen stadfæstede sine egenskaber som solid brugtbil. 

Faktisk er det en af de bedste brugtbiler gennem tiden, understreget af, at den senere blev kåret som den mest solid bil i en britisk undersøgelse med mere end 800.000 biler

siger Jan og fortsætter:

Det var også ekstraordinært, da Mercedes C-klasse som den første “premiumbil” vandt tilbage i 2015, men jeg må sige, at C-klassen, som Accorden, er en af de bedste brugtbiler, der nogensinde er lavet, og dét, at den stadig holder, og stadig kan anbefales som et godt brugtbilkøb her ti år efter, det siger alt

Mercedes-Benz C-Klasse -  Årets Brugtbil 2015
Foto: Salgsbillede

De knap så gode

Ingen er perfekte. Heller ikke jurymedlemmerne bag Årets Brugtbil. Tager man et tilbagekig vil man derfor også finde en model eller to, som i bagklogskabens iskolde og klare lys nok ikke burde have vundet. En af disse skal findes så sent som 2022.

Her vandt Tesla Model 3 nemlig. En bil, der ved ankomst i Danmark fik prædikatet ‘den første folkeelbil’, hvilket gjorde sig tydeligt i såvel nybilsalget som andre kåringer. I 2020 blev den kåret som Årets Bil i Danmark, og præcist som det var tilfældet med den første Fabia, blev jurymedlemmerne til Årets Brugtbil inspireret.

Siden har de tidlige 2019-årgange af Model 3 dog vist sig at være af tvivlsom kvalitet, og selvom manglende serviceintervaller fra fabrikken spiller en rolle, er bilen som helhed et skidt brugtkøb.

Helt kort, så har Tesla Model 3 vist sig at have ringe synsrapporter. De tidlige modeller er simpelthen dumpet på stribe herhjemme såvel som i de tyske TÜV

siger Jan Lang.

BRUGTTEST Tesla Model Y årgang 2019 23529
Foto: Morten Bek

Han kan også finde et andet nedslag i listen over tidligere vindere af Årets Brugtbil. I den anden kåring af Årets Brugtbil i 2007, blev Mazda6 årgang 2003 valgt som arvtager til den fine Fabia. Her viste der sig dog at være udfordringer

Ja, altså, jeg er ikke stolt af Mazda6 som Årets Brugtbil. Der var nogle rustproblemer, som viste sig i årene efter, og derfor er det en plet på kåringen. Det gode er, at Mazda tog problemerne meget alvorligt, og reparerede bilerne

Udtaler Jan Lang og afslutter: 

Set på den lyse side, så betød det, at vi efterfølgende er blevet langt mere skarpe på at tjekke bilernes rustbeskyttelse grundigt som led i kåringen

Alle vinderne af Årets Brugtbil

2024: Skoda Enyaq, årgang 2021-2024 2023: Hyundai Kona, årgang 2019-2023 2022: Tesla Model 3, årgang 2019-2021 2021: Hyundai i30, årgang 2013-2018 2020: Seat Leon, årgang 2012-2020 2019: VW Golf VII, årgang 2013-2017 2018: BMW 1-Serie, årgang 2011-2015 2017: Ford C-MAX, årgang 2010-2015 2016: BMW 3-serie, årgang 2008-2012 2015: Mercedes C-klasse, årgang 2007-2011 2014: Honda Civic, årgang 2006-2012 2013: Toyota Avensis, årgang 2007 2012: Honda Accord, årgang 2009 2011: Kia cee’d, årgang 2007 2010: Opel Astra, årgang 2005 2009: Ford Focus, årgang 2005 2008: Ford Mondeo, årgang 2004 2007: Mazda6, årgang 2003 2006: Škoda Fabia, årgang 2001

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om:

Andre fandt dette interessant