Ny el-crossover: MGS5 klar mod Renault Scenic E-Tech og Skoda Elroq
Bilbasen har allerede afsløret designet på efterfølgeren til Danmarks billigste elbil, MG ZS EV. Nu kommer der også langt flere fakta på bordet for afløseren, som hedder MGS5.
AF Zacharias Lund FOTO Salgsbilleder
Koryfæen Golf GTI har længe været måleenheden i klassen af hot hatches, men behøver man altid at vælge netop den, for at få en sjov og kvik hatchback?
Svaret er selvfølgelig nej. Man kan sagtens finde alternativer, der har mindst lige så meget at byde på, til under 100.000 kr., og det får du tre bud på i denne uge.
Man kan blandt andet finde en Volvo-motoriseret Ford Focus, en frisk og iøjnefaldende Citroën og sidst en Alfa Romeo med slag i. Lyder det tiltalende, så kan du høre mere om dem her.
Det virker måske som et lidt skørt samarbejde, men den velkendte 5-cylindrede 2.5-liters benzinmotor, man finder i mange af Volvos biler, fungerer også godt i andre biler.
Det er denne Ford Focus ST fra 2006 et yderst godt eksempel på. Udstyret i farven ‘Performance blue’ præsterer den 5-cylindrede Volvo-motor 225 hk, 320 nm og en topfart på 241 km/t. Når først man får motoren op i omdrejninger, er lydsporet bestemt ikke kedeligt.
Og apropos kedelig, er Ford Focus ST bestemt ikke en kedelig omgang, hvilket man ellers kan snydes til at tro, når man hører navnene Ford og Focus. ST står for ‘Sport Technologies‘ og indikerer, at det ikke bare er endnu en flad Focus, men en sporty og forbedret udgave.
Denne 2. generation Ford Focus ST er lidt mere performance-drevet end den tidligere generation. Det ses blandt andet i kabinen, hvor man har en måler for olietemperatur, turbo ladetryk og sidst olietryk.
Det minder mest af alt om noget, man finder i en racerbil, men det skal der selvfølgelig også være i din hatchback, så man kan være sikker på, at bilen er klar til, at man presser den mod de 6.500 omdrejninger i minuttet.
Når man så er oppe og runde de høje omdrejninger og fart kræver det også et sæt bremseskiver og -klodser for at bremse de 1.262 kg. hvilket er opgraderet på denne udvalgte Focus ST, så den kan klare større belastninger. Udstødningen er også opdateret, så man nu får et sæt 3” kanoner bag på.
Motor: R5, 2.522 cm3, benzin
Ydelse: 225 hk / 320 nm
0-100 km/t: 6,8 sekunder
Tophastighed: 241 km/t
Forbrug: 10,8 km/l
Mål (L/B/H): 434/184/149 cm
Køreklar vægt: 1.262 kg
Hvis man synes, at 225 hk er en anelse for lidt, tilbyder sælger at opgradere den Performance blå Focus ST til ‘Stage 3‘, så den yder 300 hk og 470 nm. Med den opgradering er den for alvor potent og kan sætte diverse GTI’er og hot hatches til vægs. Hvorvidt man ønsker flere kræfter er op til en selv, men da sælger tilbyder at gøre det uden merpris, bliver det i min optik en ganske nem beslutning.
For 99.000 kr. kan man altså få en kraftfuld hatchback med 300 hk og en 5-cylindret 2.5-liters benzinmotor, der leverer et himmelsk lydspor. Det hele lyder næsten for billigt, men den er god nok og du kan udforske den blå Focus lige her.
Den er svær at overse i mængden af grå, sorte og hvide biler, der præger de danske veje. Hvorvidt man synes de orange detaljer er kønne, eller at det ternede-flag på taget er en fed detalje, skal jeg ikke være herre over, men det er i hvert fald med til at skabe noget opmærksomhed.
Træder man ind i kabinen, fortsætter det lidt iøjnefaldende tema fra eksteriøret. Orange var åbenbart Citroëns go-to farve tilbage i 2011 og det er gået ud over kabinen på denne DS3. Du er ikke i tvivl om, hvilken bil du har sat dig ind i, da “DS3” er klistret på det orange panel foran passageren.
LÆS OGSÅ | 3x Overdådige britiske familieflydere
Nu når Racing er en del af bilens navn, er det ikke overraskende, at man i kabinen også finder kulfiber eller i hvert fald materialer, der prøver at ligne det. Hvad end det er kulstof eller ej, så vejer denne udvalgte DS3 Racing kun 1.140 kg. og i kombination med 207 hk, er der lagt op til sjov. De to ting giver en acceleration på 6,5 sekunder til 100 km/t.
Bilen er under 4 meter lang, så det er en kort sag, der kan rives rundt i skarpe sving og på snoede veje. Det går dog også ud lidt over praktikken, hvor bagagerummet byder på 285 liter og bagsædepladsen er, for at sige det mildt, ikke prangende.
Motor: R4, 1.598 cm3, benzin
Ydelse: 207 hk / 275 nm
0-100 km/t: 6,5 sekunder
Tophastighed: 235 km/t
Forbrug: 15,6 km/l
Mål (L/B/H): 396/172/144 cm
Køreklar vægt: 1.140 kg
Citroën lavede denne racing udgave af DS3’eren i forbindelse med den lille hatchbacks entré i rally-verden tilbage i 2010. Her var det den gode Sebastian Loeb, der skulle bag rattet af en lidt vildere udgave end denne udvalgte DS3 Racing, som gade versionen dog var inspireret af.
Det er ikke helt en rallybil, men stafferingen og de orange detaljer kan godt snyde øjet en smule. I Citroën-regi er det en af de sjovere varianter og for 99.900 kr. kan man blive lige så godt kørende som Sebastian Loeb i 2011… Eller, derhenad i hvert fald! Du kan opleve den lige her.
Ser man en lille firkløver på siden af en Alfa Romeo, så tænker man måske først: Hvad laver naturvejlederen i en Alfa Romeo? Men den lille firkløver indikerer ikke kærlighed til naturen. Den indikerer i stedet kærlighed til højtydende Alfa Romeoer og bringer en lang forhistorie med sig.
Det var allerede tilbage i 1923 at firkløveren første gang kunne ses på en af Alfa Romeos biler. Siden da har firkløveren prydet mange af Alfas biler og endda også Formel 1-raceren fra Alfa Romeo. Den er også at finde på denne udvalgte Giuletta, der altså antyder, at det ikke er en helt normal hatchback fra Alfa Romeo.
Man skal se firkløveren, ligesom man ser ‘AMG’, ‘RS’ eller ‘M’ på henholdsvis Mercedes, Audi og BMW. Det er ikke standard biler, men biler, der har fået øget performance og føjet lidt hestekræfter til samlingen. Giuletta er i den mere sobre ende, men tag ikke fejl af den lille hatchback.
235 hk og 340 Nm er nok til at sende den lille italiener afsted mod 100 km/t på 6,8 sekunder, hvilket er på niveau som Golf GTI’en fra samme årgang.
Motor: R4, 1.742 cm3, benzin
Ydelse: 235 hk / 340 nm
0-100 km/t: 6,8 sekunder
Tophastighed: 242 km/t
Forbrug: 13,2 km/l
Mål (L/B/H): 435/180/147 cm
Køreklar vægt: 1.295 kg
Det kunne have været sjovt at se en Busso V6-motor i sådan en hatchback. Man må dog nøjes med en 1,75-liters 4-cylindret rækkemotor, der ikke byder på samme som sjæl som Busso’en.
Det er italiensk i hatchback-former, hvis det lyder som noget for dig, så er det faktisk den billigste af de tre udvalgte til en pris på 89.400 kr. Og du kan se mere til den firkløveren og Alfa Romeo’en lige her.
Bilbasen har allerede afsløret designet på efterfølgeren til Danmarks billigste elbil, MG ZS EV. Nu kommer der også langt flere fakta på bordet for afløseren, som hedder MGS5.
Den nye Kia EV3 med 604 kilometer rækkevidde og Prestige-udstyr til spotpris på privatleasing: 1.495 kr. om måneden i 36 måneder. Man skal bare være klar til høj engangsydelse.
Hvert år findes Årets Bil i Danmark og Årets Brugtbil – og i samme genre kåres Årets Varebil. I 2025-kåringen er et meget varieret felt kogt ned til fem modeller.
XPeng G6 har kun været på markedet i Danmark siden august, men nu er den model forældet. I Kina har XPeng præsenteret en G6 med hurtigere opladning, designændringer og mere lækkert interiør.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.