november 6, 2019

Træt af toget? Her er 3 billige brugte biler, der kører mega langt på literen

Er du træt af toget? I denne artikel giver vi dig tre gode bud på biler til under 50.000 kroner, der billigt kan fragte dig til og fra arbejde — uden at blive forsinket af frost eller sporarbejde.

Af: Simon Hallenslev / d. 6. november 2019

Som læser her på Bilbasens blog, er du med stor sandsynlighed enig i, at de rette biler kan give smil på læben og få blodet til at pumpe lidt hurtigere.

Hvis vi kunne, havde vi alle nok trillet rundt i store, hurtige, flotte eller eksotiske biler, som på den ene eller den anden måde giver et smil på læben. Men ind i mellem er der behov for at være pragmatisk, desværre, og biler er jo først og fremmest transportmidler.

LÆS OGSÅ | Dansk test afliver myte: Diesel sviner mindre end benzin

Selvom Greta Thunberg nok er uenig med mig, så vil jeg personligt stadig hellere sætte mig ind i min egen bil i ro og mag, fremfor at sætte mig ind i et forsinket, proppet og bumlende IC3-tog fra 90erne. Sorry, Greta!

Men at pendle i bil behøver hverken at være dyrt for din pengepung eller miljøet som sådan. For ganske overskuelige summer kan du på Bilbasen nemlig få fingrene i små og pragmatiske kasser på hjul, der kører vanvittigt langt på literen. Se bare her.

Hundehuset: VW Lupo 3L

Selv modelbetegnelsen på denne type dieseldrevne Lupo indikerer miljøvenlighed. ’3L’ står nemlig for, hvor mange liter diesel den skal bruge til 100 kilometer: 3 liter per 100 kilometer.

Oversat til vores målemetode kilometer per liter, kører Lupo 3L 33,3 kilometer på én liter diesel. Det er vanvittigt langt selv efter moderne standarder, og det er altså for en bil produceret mellem 1999 og 2005.

Find VW Lupo 3L på Bilbasen

Selvom Lupo udadtil ligner et hundehus, så er der lagt mange ingeniørtimer i den. Bilen er produceret i superlet aluminium og magnesium, der gør, at kampvægten lyder på bare 830 kilo. Dækkene er tynde og produceret specifikt til at have så lav rullemodstand som muligt.

Den lille 1,2 liters turbodiesel med 60 hestekræfter og den ultra-økonomisk-orienterede automatgearkasse kommer ikke til at imponere nogen i acceleration. Til gengæld er motoren ikke særligt hårdt presset, hvorfor de også er notorisk kendte for at være evighedsmaskiner.

Det lidt større hundehus: Audi A2 3L

Som du måske bemærker i modelbetegnelsen, kører denne Audi A2 med den samme ultra-økonomiske motor og gearkasse som Lupo 3L. Samme dæk med lav rullemodstand og samme vanvittige dieseløkonomi på 33,3 kilometer per liter.

Find Audi A2 3L på Bilbasen

Forskellen på Lupo og A2 er, at du i A2 rent faktisk kan være bekendt at tilbyde et lift til mere end én kollega på grund af de fem døre og et rimeligt bagsæde. Bagsædet i Lupo er på ingen måder rimeligt. Husk dog på at jo mere du fylder den op med mennesker, desto kortere vil den køre på literen.

For at sætte økonomien i perspektiv for både Lupo og A2, så sikrer den vanvittige dieseløkonomi en halvårlig ejerafgift på bare 130 kroner. Det er jo småpenge!

En moderne koreaner: Kia Rio CRDi

Ja, den er god nok. Koreanerne kan også køre langt på literen. Se bare denne dieseldrevne Kia Rio, der på en god dag med vind i ryggen kører hele 31,3 kilometer på en liter diesel.

Find Kia Rio CRDi på Bilbasen

Sammenlignet med de to ovennævnte tyskere, så får du i Kia Rio et lavere kilometertal og en væsentligt nyere årgang til en my højere pris. Den nyere årgang er visuelt mest synlig i kabinen, hvor Kia Rio fremstår noget mere tidssvarende end de to tyskere fra 00erne.

BONUSBIL: Fiat Panda TwinAir

Det er ikke alle, der vil have diesel. Derfor er det på sin plads, at listen også indeholder en økonomisk benziner. Generelt skal du slippe lidt mere for en ultra-økonomisk benzinbil, men så er de også nyere.

Brugtmarkedet er oversvømmet med økonomiske mikrobiler som Peugeot 108, Toyota Aygo og Citroën C1. Alligevel har jeg valgt en helt fjerde; nemlig Fiat Panda!

LÆS OGSÅ | Klumme: Derfor HADER jeg min fornuftige bil

Fiats trecylindrede 0,9 liters TwinAir-motorer kører 26,3 kilometer på én liter benzin i Panda. Og modsat de tre førnævnte mikrobiler, så bibeholder Panda lidt praktik, og når du kører den, føles det lidt mindre som at sidde i et yoghurtbæger.

Bevares, du får ingen Bentley-følelse i en Panda. Men Panda har noget finurlighed, som de kedelige Aygo, C1 eller 108 ikke har. Jeg mener, hvem kan overhovedet kende forskel på de tre?

Find Fiat Panda TwinAir på Bilbasen

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interessant

Næsten ny BMW i5 til under 445.000 kr.

Priserne på brugte elbiler bliver konstant sat ned, og fordi forhandlerne vil af med lageret inden 2025, er der vilde tilbud på biler, som stort set er som nye. Spar blandt andet 130.000 kr. på BMW i5.

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Simon Petry Hallenslev

Simon er en ung og passioneret motorjournalist, der har specialiseret sig i anmeldelser af biler, sammenlignende dueltests og nyheder fra bilindustrien.

Han følger altid nøje med i, hvad der rører sig i branchen, og bestræber sig på at formidle sin viden i et, til tider farverigt, men altid let forståeligt sprog. Hans artikler er rettet mod både de læsere, der ikke er bileksperter, og de dedikerede entusiaster som ham selv.
Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS