Hyundai Genesis_1
3X
17. januar 2023

3x fede coupéer til dig, der ikke vil blære dig

Simon Hallenslev

Simon Hallenslev

Hvis du ikke er mærkesnob og ikke har brug for at blære dig med mærket på din bil, kan du komme langt for få penge. Vi samler 3 coupéer, der er federe end mærket måske indikerer.

Tekst: Simon Hallenslev Foto: Salgsbilleder

Det kræver ingen bilviden at pege på en BMW eller Mercedes, hvis man har fundet penge i husholdningsbudgettet til en cool coupé. Det er det, som alle gør. Derfor holdes priserne oppe på de tyske slæder uanset hvor sløj stand, de står i.

Uhyggeligt nok er sløj stand nærmest det sidste, som blærerøvsejerne tænker på, når de blindt peger på en tysk coupé. Her er det er mærket, der er vigtigst…

Hvis ikke du er en blærerøv, der har behov for at vise status gennem et logo i grillen, er du havnet det rigtige sted. Jeg har fundet tre fede coupéer, der er til salg på Bilbasen for under 170.000 kr.

Blandingsproduktet: Chrysler Crossfire

Chrysler Crossfire_1
Chrysler Crossfire_2
Chrysler Crossfire_3
Chrysler Crossfire_4
Chrysler Crossfire_13
Chrysler Crossfire_5
Chrysler Crossfire_6
Chrysler Crossfire_7

I skarp kontrast til et andet amerikansk mærke som Ford, har Chrysler aldrig fået fodfæste i Europa. Efter flere fejlslåede forsøg droppede de deres europæiske drømme i 1978 og solgte alle aktiver på vores side af Atlanten til Peugeot.

Senere har amerikanske Chrysler dog fiflet med europæiske samarbejder, heriblandt med Daimler-Benz, og dét kom der Chrysler Crossfire ud af.

Hvor der på hjemmemarkedet blev solgt over 60.000 Crossfire., kom kun omkring 15.000 eksemplarer til Europa. Og da Chrysler som mærke ikke har nævneværdig gennemslagskraft herhjemme, kommer du næppe til at imponere nogen med en denne tysk-amerikanske coupé.

Chrysler Crossfire_8
Chrysler Crossfire_9
Chrysler Crossfire_10
Chrysler Crossfire_11
Chrysler Crossfire 3.2i V6 18V

Motor: V6 benzin, 3.199 cm3 Ydelse: 215 hk / 310 Nm 0-100 km/t: 6,5 sek. Tophastighed: 242 km/t Forbrug: 9,6 km/lMål (L/B/H): 406/177/131 cmKøreklar vægt: 1.350 kg Bagagerumsvolumen: 215 liter


Som det gamle ordsprog lyder, så er det dog den, der ler sidst, som også ler bedst. Under de amerikanske former, der er designet af Andrew Stoddard, gemmer sig nemlig en Mercedes SLK320. Crossfire er et direkte produkt af Chrysler og Daimler-samarbejdet, og deler, foruden platformen, 80 procent af sine komponenter med SLK.

V6-motoren på 3,2 liter er den samme, som der ligger i et væld af Mercedes-modeller fra slut 90’erne og starten af 00’erne. Denne Chrysler Crossfire kører med en 6-trins manuel gearkasse, hvorfor man helt selv kan få lov at mase de 218 vellydende heste ud af det tyske kraftværk. Den står til salg for 129.900 kr. med 167.000 km på klokken, og du kan se den her.

Dieselhakkeren: Renault Laguna III V6 Coupé

Renault Laguna_1
Renault Laguna_7
Renault Laguna_2
Renault Laguna_3
Renault Laguna_4
Renault Laguna_5

En fransk dieselbil som fed coupé? Din skepsis brænder igennem skærmen, men hæng nu lige på! Her er nemlig ikke tale om hvilken som helst franskmand. Det er en Renault Laguna III V6 Coupé med kryds og bolle på udstyrslisten.

Den er god nok. Der ligger en V6-diesel under hjelmen, der var spritny ved lanceringen af Laguna III, og som siden blev brugt i betragteligt større biler som Nissan Pathfinder og Infinity EX50.

Man får således et flot kraftoverskud med 235 hk og hele 450 Nm, hvilket giver en kvik acceleration fra 0 til 100 km/t på 7,3 sekunder. Alt i mens kan man stadig cruise forholdsvist økonomisk med 14 km/l og holde tankstop på et minimum med en aktionsradius på 900 km.

Renault Laguna_8
Renault Laguna_9
Renault Laguna_10
Renault Laguna_11
Renault Laguna_12
Renault Laguna_13
Renault Laguna III V6 Coupé 3,0 dCi

Motor: V6 diesel, 2.993 cm3 Ydelse: 235 hk / 450 Nm 0-100 km/t: 7,3 sek. Tophastighed: 242 km/t Forbrug: 14,1 km/lMål (L/B/H): 464/183/140 cmKøreklar vægt: 1.605 kg Bagagerumsvolumen: 423 liter


De lange, seje motorvejsstræk er ikke det eneste, som denne Renault Laguna Coupé excellerer i. Den er nemlig udstyret med Renaults firehjulsstyringssystem, 4-Control, som ved lanceringen af Laguna III i 2007 modtog meget ros for sin overraskende dynamik. Hvor Laguna sedan og stationcar kørte ret folkeligt, viste den V6-drevne coupé med 4-Control sig både agil og engagerende.

Tag dertil det elegante design, som lugter lidt af Mercedes E-Klasse Coupé W213, og så har du en velsammensat opskrift på en såvel fed som fornuftig grand tourer. Og før du kalder kopi, kom Laguna III altså godt 10 år før Merceren med det fede coupé-design.

Denne Renault Laguna III V6 Coupé har kørt sølle 130.000 km og kan blive din for 168.900 kr. Se den her, hvis ikke den er solgt.

Den ukendte: Hyundai Genesis Coupé

Hyundai Genesis_2
Hyundai Genesis_3
Hyundai Genesis_4
Hyundai Genesis_6
Hyundai Genesis_7
Hyundai Genesis_5

Du kender Hyundai, men kender du også Genesis? Det er egentlig to sider af samme sag, da Genesis i dag er et luksuriøst undermærke til Hyundai, der først rigtigt blev etableret som bilmærke i 2015. Hyundai har dog brugt navnet på deres mest luksuriøse biler siden 2004.

Derfor er denne Hyundai Genesis Coupé rigtigt nok en Hyundai – men det er ikke til at se. Udadtil er der nemlig ikke ét eneste Hyundai-logo.

Genesis har sit eget logo og er i virkeligheden et eksempel på, at også bilmærkerne vil omgå mærkesnobbernes hysteri. Det er under navnet Genesis, at Hyundai lancerer deres mest luksuriøse biler, der bygges i Tyskland, og som gang på gang ligger i spids i internationale pålidelighedsundersøgelser.

Hyundai Genesis_9
Hyundai Genesis_12
Hyundai Genesis_8
Hyundai Genesis_14
Hyundai Genesis_10
Hyundai Genesis_11
Hyundai Genesis Coupé 3.8 V6 24V

Motor: V6 benzin, 3.778 cm3 Ydelse: 303 hk / 361 Nm 0-100 km/t: 6,3 sek. Tophastighed: 240 km/t Forbrug: 10,1 km/lMål (L/B/H): 463/187/139 cmKøreklar vægt: 1.515 kg Bagagerumsvolumen: 332 liter


Sagt med andre ord er Genesis-mærket Hyundais måde at undgå kommentarer som: “JaMeN DeT eR jO sTaDiG eN HyUnDaI…”, når de lancerer en bil, der kan og vil være med de tyske coupéer. Denne Hyundai Genesis står med en udsøgt læderkabine og et væld af udstyr som stor lydpakke og nøglefri betjening.

Og nå ja, så er der motoren. Under hjelmen gemmer sig en 3,8-liters V6-motor, der yder 303 hk på sug og skubber herligheden fra 0 til 100 km/t på kvikke 6,3 sekunder. De kølige coupé-streger er sat af førnævnte Andrew Stoddard, der også har designet Crossfire.

Denne Hyundai Genesis Coupé er en vellydende, velkørende og pålidelig langemand til mærkesnobberne, der insisterer på at køre en BMW 325i med over 200.000 km på klokken. Den koreanske bandit har kørt 100.000 km og kan blive din for bare 159.900 kr.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen