Duel: Hyundai Tucson og Nissan Qashqai er fine benzinbiler
Benzinbilerne er kørt ud på et sidespor, men på det sidespor er der masser af gode biler. De faceliftede udgaver af Hyundai Tucson og Nissan Qashqai er to af dem.
Tekst: Simon Hallenslev
Foto: Salgsbilleder
Det kræver ingen bilviden at pege på en BMW eller Mercedes, hvis man har fundet penge i husholdningsbudgettet til en cool coupé. Det er det, som alle gør. Derfor holdes priserne oppe på de tyske slæder uanset hvor sløj stand, de står i.
Uhyggeligt nok er sløj stand nærmest det sidste, som blærerøvsejerne tænker på, når de blindt peger på en tysk coupé. Her er det er mærket, der er vigtigst…
Hvis ikke du er en blærerøv, der har behov for at vise status gennem et logo i grillen, er du havnet det rigtige sted. Jeg har fundet tre fede coupéer, der er til salg på Bilbasen for under 170.000 kr.
I skarp kontrast til et andet amerikansk mærke som Ford, har Chrysler aldrig fået fodfæste i Europa. Efter flere fejlslåede forsøg droppede de deres europæiske drømme i 1978 og solgte alle aktiver på vores side af Atlanten til Peugeot.
Senere har amerikanske Chrysler dog fiflet med europæiske samarbejder, heriblandt med Daimler-Benz, og dét kom der Chrysler Crossfire ud af.
Hvor der på hjemmemarkedet blev solgt over 60.000 Crossfire., kom kun omkring 15.000 eksemplarer til Europa. Og da Chrysler som mærke ikke har nævneværdig gennemslagskraft herhjemme, kommer du næppe til at imponere nogen med en denne tysk-amerikanske coupé.
Motor: V6 benzin, 3.199 cm3
Ydelse: 215 hk / 310 Nm
0-100 km/t: 6,5 sek.
Tophastighed: 242 km/t
Forbrug: 9,6 km/l
Mål (L/B/H): 406/177/131 cm
Køreklar vægt: 1.350 kg
Bagagerumsvolumen: 215 liter
Som det gamle ordsprog lyder, så er det dog den, der ler sidst, som også ler bedst. Under de amerikanske former, der er designet af Andrew Stoddard, gemmer sig nemlig en Mercedes SLK320. Crossfire er et direkte produkt af Chrysler og Daimler-samarbejdet, og deler, foruden platformen, 80 procent af sine komponenter med SLK.
LÆS OGSÅ | 3x muskelbiler med mere end 650 hk
V6-motoren på 3,2 liter er den samme, som der ligger i et væld af Mercedes-modeller fra slut 90’erne og starten af 00’erne. Denne Chrysler Crossfire kører med en 6-trins manuel gearkasse, hvorfor man helt selv kan få lov at mase de 218 vellydende heste ud af det tyske kraftværk. Den står til salg for 129.900 kr. med 167.000 km på klokken, og du kan se den her.
En fransk dieselbil som fed coupé? Din skepsis brænder igennem skærmen, men hæng nu lige på! Her er nemlig ikke tale om hvilken som helst franskmand. Det er en Renault Laguna III V6 Coupé med kryds og bolle på udstyrslisten.
Den er god nok. Der ligger en V6-diesel under hjelmen, der var spritny ved lanceringen af Laguna III, og som siden blev brugt i betragteligt større biler som Nissan Pathfinder og Infinity EX50.
Man får således et flot kraftoverskud med 235 hk og hele 450 Nm, hvilket giver en kvik acceleration fra 0 til 100 km/t på 7,3 sekunder. Alt i mens kan man stadig cruise forholdsvist økonomisk med 14 km/l og holde tankstop på et minimum med en aktionsradius på 900 km.
Motor: V6 diesel, 2.993 cm3
Ydelse: 235 hk / 450 Nm
0-100 km/t: 7,3 sek.
Tophastighed: 242 km/t
Forbrug: 14,1 km/l
Mål (L/B/H): 464/183/140 cm
Køreklar vægt: 1.605 kg
Bagagerumsvolumen: 423 liter
De lange, seje motorvejsstræk er ikke det eneste, som denne Renault Laguna Coupé excellerer i. Den er nemlig udstyret med Renaults firehjulsstyringssystem, 4-Control, som ved lanceringen af Laguna III i 2007 modtog meget ros for sin overraskende dynamik. Hvor Laguna sedan og stationcar kørte ret folkeligt, viste den V6-drevne coupé med 4-Control sig både agil og engagerende.
LÆS OGSÅ | 3x hurtige biler, der ser helt almindelige ud
Tag dertil det elegante design, som lugter lidt af Mercedes E-Klasse Coupé W213, og så har du en velsammensat opskrift på en såvel fed som fornuftig grand tourer. Og før du kalder kopi, kom Laguna III altså godt 10 år før Merceren med det fede coupé-design.
Denne Renault Laguna III V6 Coupé har kørt sølle 130.000 km og kan blive din for 168.900 kr. Se den her, hvis ikke den er solgt.
Du kender Hyundai, men kender du også Genesis? Det er egentlig to sider af samme sag, da Genesis i dag er et luksuriøst undermærke til Hyundai, der først rigtigt blev etableret som bilmærke i 2015. Hyundai har dog brugt navnet på deres mest luksuriøse biler siden 2004.
Derfor er denne Hyundai Genesis Coupé rigtigt nok en Hyundai – men det er ikke til at se. Udadtil er der nemlig ikke ét eneste Hyundai-logo.
Genesis har sit eget logo og er i virkeligheden et eksempel på, at også bilmærkerne vil omgå mærkesnobbernes hysteri. Det er under navnet Genesis, at Hyundai lancerer deres mest luksuriøse biler, der bygges i Tyskland, og som gang på gang ligger i spids i internationale pålidelighedsundersøgelser.
Motor: V6 benzin, 3.778 cm3
Ydelse: 303 hk / 361 Nm
0-100 km/t: 6,3 sek.
Tophastighed: 240 km/t
Forbrug: 10,1 km/l
Mål (L/B/H): 463/187/139 cm
Køreklar vægt: 1.515 kg
Bagagerumsvolumen: 332 liter
Sagt med andre ord er Genesis-mærket Hyundais måde at undgå kommentarer som: “JaMeN DeT eR jO sTaDiG eN HyUnDaI…”, når de lancerer en bil, der kan og vil være med de tyske coupéer. Denne Hyundai Genesis står med en udsøgt læderkabine og et væld af udstyr som stor lydpakke og nøglefri betjening.
LÆS OGSÅ | 3x små biler med mange kræfter
Og nå ja, så er der motoren. Under hjelmen gemmer sig en 3,8-liters V6-motor, der yder 303 hk på sug og skubber herligheden fra 0 til 100 km/t på kvikke 6,3 sekunder. De kølige coupé-streger er sat af førnævnte Andrew Stoddard, der også har designet Crossfire.
Denne Hyundai Genesis Coupé er en vellydende, velkørende og pålidelig langemand til mærkesnobberne, der insisterer på at køre en BMW 325i med over 200.000 km på klokken. Den koreanske bandit har kørt 100.000 km og kan blive din for bare 159.900 kr.
Benzinbilerne er kørt ud på et sidespor, men på det sidespor er der masser af gode biler. De faceliftede udgaver af Hyundai Tucson og Nissan Qashqai er to af dem.
Hvem vil ikke gerne spare penge? I dette afsnit af Bilbasen Strøm bliver vi klogere på, hvordan du billigst får strøm på elbilen derhjemme.
VW Tayron er en forlænget Tiguan, der skal sælges i store dele af verden. Den byder på syv sæder og svarer i høj grad til den nye Skoda Kodiaq.
… afsløres først den 26. november, men ni finalister til finalefeltet er netop blevet fundet. Væsentlige elbiler som Hyundai Inster, Kia EV3 og Skoda Elroq er med i finalen.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.