Video: Kæmpe prisfald på elbiler i luksusklassen
1.000.000 kroner. Så meget har du sparet, hvis du ventede med at købe en særlig udgave af elbilen Mercedes EQS.
AF: Zacharias Lund
FOTO: Salgsbilleder
Du kender allerede de helt oplagte som VW Up, Peugeot 208 og Opel Astra, men de kan hurtigt blive en smule sjæleløse. Heldigvis findes der varianter blandt de mere fornuftige biler, der bringer lidt sjov ind i hverdagen.
Og ja, der er helt sikkert forskellige opfattelser af, hvad der karakteriserer en fornuftig bil. Spørger du mig, har en fornuftig bil både en god benzinøkonomi, god plads, den skal være forholdsvis billig at holde kørende og helst komfortabel, så at man kan holde ud at sidde bag rattet på længere ture.
Jeg har samlet tre bud på fornuftige biler, som også har varianter med lidt sjæl. Der er blandt andet blevet plads til en terrængående Volvo, en Skoda Octavia med over 200 hk og sidst en tysk stationcar.
Alle tre udvalgte koster under 200.000 kr. Og koster alle maksimalt 2.780 kr. i grøn ejerafgift årligt. Lad os tage et kig på de fornuftige biler med lidt sjæl.
Et punkt i jagten på den fornuftige bil kunne også være sikkerhed. Volvo har længe været synonym med ord som sikkerhed og fornuft. Der er dog alligevel noget ved denne udvalgte Volvo, der giver den lidt mere sjæl, end den almindelige V40.
Det er de to bogstaver “CC”, der, hvis du spørger mig, giver den sjæl. I denne Cross Country-variant, får man øget frihøjde, større hjul og beskyttende paneler, så man kan begive sig ud i offroad-kørsel med større selvtillid.
Jeg synes klart, at den ser bedre ud i denne hårdføre udgave og sammenligner man en standard Volvo V40 med Cross Country, er det stort set helt samme benzinforbrug, hvor man altså kan runde godt 18 km/l med den 2-liters benzinmotor.
Så det er ikke fordi man mister noget ved at vælge den mere terrængående-udgave, man får tværtimod mere sjæl.
Motor: R4 benzin, 1.969 cm3
Ydelse: 190 hk / 300 nm
0-100 km/t: 7,1 sek.
Tophastighed: 210 km/t
Forbrug: 17,9 km/l
Mål (L/B/H): 437/180/147 cm
Køreklar vægt: 1.346 kg
Nypris: 450.000 kr.
Frihøjden er øget med 40mm og så er man ellers bare klar til at begive sig ud på sit næste offroad-eventyr, eller… Man kan i hvert fald køre en tand hurtigere på grusvejene uden bekymringer større bekymringer.
Volvo V40 Cross Country er mest af alt bare en standard V40 i terræn-klæder og det er netop her, min pointe er. Hvorfor vælge den kedelige og standard V40, der langt hen ad vejen koster nogenlunde det samme som den friske Cross Country-udgave og endda får samme benzinøkonomi.
LÆS OGSÅ | 3x voldsom Volvo til under 200.000 kr.
Fornuften er vigtig, men der må også godt være lidt sjæl med, og det er netop, hvad man får her. Mangler man lidt sjæl i sin fornuftige tilværelse, så er her et terrængående bud på netop det. Du kan se den her og den kan blive din for 179.900 kr.
Den er svær at komme udenom og ledte man efter et sikkert valg indenfor fornuftige biler, var Skoda Octavia nok blandt de bedste beslutninger.
Tager man al den fornuft og krydrer med en smule sjov, så får man denne udvalgte Skoda Octavia RS. Rummeligheden er bibeholdt, benzinøkonomien er fortsat tilfredsstillende og så har den 220 hk, hvilket er prikken over i’et.
Sammenlignet med en tilsvarende model i en lidt kedeligere 1,4-liters-variant, koster denne RS-udgave omtrent 40.000 kr. mere, hvilket kan retfærdiggøres, hvis du spørger mig.
Bagagerummet er stadigvæk på 610 liter, men frem for den tamme 1,4-liters benzinmotor, ligger der nu en 2,0 TFSI-motor, der har lidt mere at byde på. I runde tal har den 70 hk mere at byde på.
Det er sjældent man ser en Skoda med en acceleration fra 0 til 100 km/t på 7 sekunder, men det er altså tilfældet her.
Stod jeg som familiefar ville denne klart være med i mine overvejelser. Når alle i omgangskredsen hopper ind i deres standard Octavia eller deres Volkswagen Golf, så ruller du altså bare lige lidt hurtigere afsted i din RS-variant og det i sig selv er en sejr.
Motor: R4 benzin, 1.984 cm3
Ydelse: 220 hk / 350 nm
0-100 km/t: 7,0 sek.
Tophastighed: 242 km/t
Forbrug: 15,4 km/l
Mål (L/B/H): 469/181/145 cm
Køreklar vægt: 1.362 kg
Nypris: 427.890 kr.
Hvor en standard Octavia godt kan mangle lidt pondus og sjæl, så finder man blandt andet specielle RS-sæder, skiltning og et læderrat med røde syninger. Det kan virke lidt overfladisk, men det er da langt federe end det, man finder i en standard Octavia.
Det er netop i de små detaljer, at denne Skoda Octavia RS vinder. Uden de små detaljer kunne det ligeså godt have været en 1.2 TSI med 86 hk, der kan løbes op af selv den langsomste i feltet. Stafferingen, den større motor og de specielle sportssæder sparker noget liv i den døsige Skoda.
LÆS OGSÅ | 3x hidsige cabrioleter til lottomillionæren
Står du og overvejer en Skoda Octavia, så tag et ekstra godt kig på denne, for ellers falder du i søvn bag rattet. Den står lige nu til 194.700 kr. og der er fornuft at spore krydret med lidt ekstra. Du kan se den lige her.
Vel nok den mindst fornuftige af de tre udvalgte, men på samme tid også den klart hurtigste og sjoveste, hvilket nok går hånd i hånd.
BMW 328i er en gylden middelvej, hvor det ikke bliver for fornuftigt, men samtidigt er der alligevel en acceptabel benzinøkonomi.
Den har med sine 245 hk fint med pondus og i modsætning til Skoda’en virker det nærmest en smule undervældende for en BMW, at den rammer 100 km/t på 6 sekunder.
Det er dog helt perfekt, for den holder en benzinøkonomi på 15,4 km/l og komfortmæssigt overstiger den de to andre med længder. Man betaler selvfølgelig lige en tand mere, da det er en BMW, men man får så også tilsvarende mere for pengene.
Der er ingen tvivl om, at det er denne af de tre udvalgte, som er dyrest at vedligeholde, men nok også den, jeg helst vil eje af de tre, da den for mig har mest sjæl.
Det er ikke den klassiske BMW 6-cylindret rækkemotor man finder under kølerhjelmen, men en 4-cylindret benzinmotor, der gør sit for at bringe noget sjæl i den gængse stationcar silhuet og den formår da også at nappe 250 km/t på toppen.
Motor: R4 benzin, 1.997 cm3
Ydelse: 245 hk / 350 nm
0-100 km/t: 6,0 sek.
Tophastighed: 250 km/t
Forbrug: 15,4 km/l
Mål (L/B/H): 462/181/143 cm
Køreklar vægt: 1.495 kg
Nypris: 596.375 kr.
Selvom den ikke har 6-cylindre, har den i bedste BMW-ånd selvfølgelig baghjulstræk og taler fuldkommen ind i BMW’s “The ultimate driving machine” eller i hvert fald derhenad. Ej okay, der er måske et stykke vej, men vil man have en benzinøkonomi i den tocifrede-afdeling, gør den sig nu meget godt til.
LÆS OGSÅ | 3x ulve i fåreklæder til under 150.000 kr.
3-serien byder på tysk fornuft i form af god kvalitet, komfort og selvfølgelig godt med plads. Den har ikke samme opbevaringsplads som Skoda’en eller samme sikkerhed som Volvo’en, men en god blanding af de to.
Skal man være ejer af en 328i Touring, koster denne udvalgte med automatgear 199.700 kr. Med i prisen får man et sæt vinterdæk og du kan se den Bayeriske stationcar lige her.
1.000.000 kroner. Så meget har du sparet, hvis du ventede med at købe en særlig udgave af elbilen Mercedes EQS.
Leder du efter firehjulstræk til vinterens sne og slud? Med ugens fund her får selv nybagte lotto-vindere brug for en ekstra tænkepause, før de hiver tegnebogen frem.
Den kompakte Cupra Born VZ har 326 hestekræfter, baghjulstræk og elektronisk styret undervogn – og lang rækkevidde. Er den bare hurtig eller også sjov?
Den store Kia EV9 bliver nu hurtigere og sjovere. Med cirka 509 hestekræfter, adaptiv undervogn og kunstige gearskift kan den blive den sjoveste store elbil.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.