47c09e95-940e-4012-802a-3cf92b93fb21
3X
7. juli 2023

3x ulve i fåreklæder til under 150.000 kr.

Zacharias Lund

Det ser kedeligt og uskyldigt ud på overfladen. Under de hverdagsvenlige fåreklæder gemmer sig dog 3 biler, der kan tage fusen på de fleste for få penge.

AF Zacharias Lund FOTO Salgsbilleder

I denne uge skal det handle om tre biler, der på overfladen kan fremstå en smule gængse og måske endda uinteressante. Når først man får startet motorerne op, går det dog hurtigt op for de fleste, at sjov sagtens kan komme i kedelige former. De tre udvalgte fås sågar alle for under 150.000 kr.

Der er blevet plads til en Volkswagen med samme drivlinje som politiets hurtige civilbiler, en BMW med en skelsættende rækkesekser og et tungt direktørdrog med masser af muskler fra Mercedes.

Husk nu, man skal ikke dømme en bog på omslaget, det samme gælder biler: Man skal ikke kun dømme dem på eksteriøret.

Politibil til folket: Volkswagen Passat 3.6 FSi

65c9dd36-949a-40cb-9f75-0b7adab5869d-1
dd0c1e04-4be4-49e0-b3af-d2e287cd9bdf
feeb29e9-844f-4237-b691-67c7f872483a
668f83de-5e09-4009-b4d0-92cb3413ef75-1

Når politiet skal eftersætte, kræver det både pondus og en god slat hestekræfter. Denne VW Passat 3,6 FSI har både pondus, kræfter og en alt andet end iøjnefaldende udstråling, hvilket nok forklarer, hvorfor modellen blev brugt af politiet som diskret civilbil.

Det ligner mest af alt bare en helt almindelig Passat, men med 300 rappe benzinheste klares accelerationen fra 0 til 100 km/t på bare 5,5 sekunder. Politiets nuværende Passat klarer til sammenligning turen på 7,6 sekunder.

Det er altid sjovere at kunne tælle til seks under kølerhjelmen, og da politiets Passater tilmed kører med dieselhakkere i dag, er der ingen tvivl om, hvilken af de to jeg helst ville være Bent Betjent i.

Politiet har brugt Passat som politibiler siden 2008 og denne FSi-variant er blevet brugt i civilflåden side om side med Skoda Superb, der i øvrigt kører med den samme drivlinje.

136a0cec-4780-4d7b-8815-0e7f85bc15d5
56cb83f4-7b52-4273-800b-d06eac29f66b
c4f37ddb-3585-45c1-9c7d-eddd3b99b621
ae5c950f-06db-403b-8e26-a2ac8396cc72

Volkswagen Passat 3.6 FSi

Motor: VR6 benzin, 3.597 cm3 Ydelse: 300 hk / 350 Nm 0-100 km/t: 5,5 sek. Tophastighed: 250 km/t Forbrug: 10,8 km/lMål (L/B/H): 477/182/147 cmKøreklar vægt: 1.722 kg Bagagerumsvolumen: 541 liter Nypris: 629.098 kr.


Når man er færdig med at lege civilbetjent og skræmme bilisterne omkring sig, er det værd at bemærke, hvor intetsigende den egentligt er udefra.

Man kan helt roligt rulle op til et lyskryds, kigge over på makkeren i sin dumme Golf GTI og ellers vise ham, hvordan et sæt baglygter ser ud på en Passat.

Er man til en nedtonet Volkswagen, ideen om at køre en bil magen til politiets og 6-cylindrede motorer, så kan denne 3.6-liters Passat blive din for 139.700 kr. og du kan blive klogere på den lige her.

Familiebil med slag i: BMW 335i

abdcfc4e-8969-427b-812a-e3eaf016b2a0
cf891a21-fa86-463a-967a-d9ab094c6335
d9d75146-4f7f-42a9-94c2-b186f1adb653

Det ligner mest af alt bare en helt standard 3-Serie Touring fra 2007, hvor man har valgt at fjerne modelbetegnelsen og give den en sort nyregrill, men tro mig, så kedelig er den ikke. Foruden den frække, brune læderstue, der er lidt af et særsyn, er motoren under hjelmen ganske bemærkelsesværdig.

Det er en 3-liters rækkesekser med to turboer og 306 hk, der skubber familieøsen fra 0 til 100 km/t på under seks sekunder. Med de to turboer var 335i desuden den første 3-Serie fra BMW, der blev tvangsfodret af turboer – hvilket BMW siden har holdt fast i.

Når først du åbner op for sluserne og lader turboerne spole, er der ingen tvivl om, at der ikke er tale om en almindelig 3-Serie, som den din onkel Preben kører rundt i.

61404380-28b8-4d21-af71-07db26a62995
d31562a1-fb4b-402d-9dc3-c3b7a7b4120e
195de16e-0ec9-4a4c-a780-f087f31507d6
5322bb60-c931-4336-8b2c-026d1a01ec6d

BMW 335i 3.0 Touring

Motor: R6 benzin, 2.979cm3 Ydelse: 306 hk / 400 Nm 0-100 km/t: 5,6 sek. Tophastighed: 250 km/t Forbrug: 10,2 km/lMål (L/B/H): 452/182/144 cmKøreklar vægt: 1.690 kg Bagagerumsvolumen: 450 liter Nypris: 758.198 kr.


Lyden af den legendariske rækkesekser fra BMW er ikke til at tage fejl af. I denne 335i bliver det nærmest lidt en spøjs kombination med den lækre motorlyd, der trækker opmærksomhed, og så et eksteriør, som ikke vender et eneste hoved på vejen.

Til en pris på 139.500 kr. er det en fin familiebil, der sagtens kan byde op til dans og rive dig rundt. Udefra er historien dog en helt anden, når man ser den holde helt uskyldigt i en parkeringsbås. Lyder det som noget for dig? Så kan du se den lige her.

En ældre sleeper: Mercedes CL500

52206d36-8ff6-40ad-b6b3-ea99fec84b60
2474886b-f4d1-4a52-87d7-a4278d314de2
e93a17ca-6ee5-4647-b148-3408ea967b63
10303d2b-e09c-435a-8ab5-97326cabafa4

Umiddelbart ligner det en halvsløv direktørbil fra 90’erne, der har tøffet afsted de sidste 20 år.

Virkeligheden er dog helt anderledes og nøj, hvor er denne CL500 en vaskeægte sleeper. Der er ikke en eneste indikation på, at der ligger en tørstig 5-liters V8-motor under den kølerhjelm, som bare venter på at suge benzin ud af tanken og penge ud af dine lommer.

Denne CL500 er en smule mere iøjnefaldende end de to andre udvalgte. Længden på lige under fem meter gør det også svært at overse den i landskabet, men udover det emmer eksteriøret mere af blød hat end det gør af muskelbundt med spræl i.

Mercedes CL 500 5.0

Motor: V8 benzin, 4.966 cm3 Ydelse: 306 hk / 460 Nm 0-100 km/t: 6,5 sek. Tophastighed: 250 km/t Forbrug: 7,5 km/lMål (L/B/H): 499/186/140 cmKøreklar vægt: 1.775 kg Bagagerumsvolumen: 450 liter


Der må dog heller ikke være for meget spræl i. CL-klassen er Mercedes’ serie af grand tourers, der skal kunne køre langt, hurtigt og komfortabelt. Motorens 5-liters sluger en masse benzin, så aspektet med at kunne køre langt, køber jeg ikke helt ind på. Ikke desto mindre er komforten nok dens force.

CL-klassen var i sin tid coupé-udgaven af S-klassen, hvilket bevidnede om høj komfort og samtidigt et væld af interessant udstyr. I denne CL500 får man blandt andet køl i sædet, BOSE-lydanlæg, fartpilot og integreret navigation – noget de færreste biler i 2001 havde.

Er man til en lidt ældre sleeper med V8-motor og komfort som en S-klasse, så kan denne CL500 blive din for 149.900 kr. og du kan se det lange hyl lige her.


Lignende biler til salg på Bilbasen:

Find flere lignende biler på Bilbasen her.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen