Video: Kæmpe prisfald på elbiler i luksusklassen
1.000.000 kroner. Så meget har du sparet, hvis du ventede med at købe en særlig udgave af elbilen Mercedes EQS.
AF: Zacharias Lund FOTO: Salgsbilleder
Solen skinner fortsat lidt endnu og hvilken bedre måde at nyde det på end en tur med taget nede og solen i fjæset.
Vi har samlet tre attraktive cabrioleter, der har potentiale til at blive fremtidige klassikere, men for nu er der tale om youngtimers. Med youngtimer menes biler over 25 år og under 40 år. Med et budget på 200.000 kr. kan man faktisk få nogle ganske fine cabrioleter.
LÆS OGSÅ | 3x Overdådige britiske familieflydere
Der er blandt andet blevet plads til en Porsche med gener fra den ikoniske 911’er, en BMW lignende den James Bond rullede rundt i til Goldeneye og sidst en Audi, der nærmest gik direkte fra konceptstadiet direkte til samlebåndet.
Det er lidt ærgerligt, at Porsche Boxster er røget under kategorien frisør-Porsche, for den er så meget mere end det.
Tager man for eksempel denne udvalgte Boxster fra 1997, vil man hurtigt opdage, at den faktisk minder utroligt meget om 911’eren fra samme årgang, som man jo af gode grunde ikke kalder en frisør-Porsche.
Faktisk deler de to mange dele med hinanden såsom interiør, forlygter, kølerhjelm og motoropsætning. Motoren er den samme, men byder kun på 2.5-liter i Boxsteren, hvor det i 911’eren er 3.4-liter. Trods færre liter vinder Boxsteren frem på placeringen af motoren.
Motoren er nemlig placeret i midten af bilen, hvilket giver en optimal vægtfordeling. Det giver god balance på vejene og en generelt sportslig fornemmelse i bilen. Det er næppe noget, man forventer, når man hører øgenavnet frisør-Porsche. Et navn, der ikke gør bilen retfærdighed.
Motor: Boxer 6-cylindrede, 2.480 cm3, benzin
Ydelse: 204 hk / 245 nm
0-100 km/t: 6,9 sekunder
Tophastighed: 240 km/t
Forbrug: 10,3 km/l
Mål (L/B/H): 432/178/129 cm
Køreklar vægt: 1.250 kg
Når først man får ideen om frisør-Porsche ud af hovedet, så kan man for 199.900 kr. blive Porsche-ejer, og hvem vil ikke det? Boxster er en sammentrækning af Boxer og Roadster og siger noget om bilens opsætning. Boxer hentyder til boxermotoren og roadster i form af at det er en topersoners cabriolet med sportslig udstråling.
Jeg er udmærket klar over, at man med stor sandsynlighed ikke undgår at høre, man har valgt en frisør-Porsche, men hvad så – man ejer en Porsche.
Når først solen skinner og kalechen er nede, så glemmer man alt om saloner, sakse og hårfarvninger, og tænker meget mere på fart, sving og vind i håret. Dit cabrioleteventyr kan starte her.
Som man ser den i Goldeneye udstyret med maskinpistoler, skudsikre ruder og med James Bond bag rattet er den næste youngtimer i denne 3x en BMW Z3. Denne udvalgte BMW Z3 er desværre ikke udstyret med nogle af de ovenstående.
Maskinpistoler eller ej ændrer ikke på, at man i bedste James Bond-stil kan smide den lille roadster hårdt rundt i svingene og give den nogle omdrejninger på de længere strækninger. Ligesom Boxsteren er BMW Z3 en to-personers roadster, der med sine 1.160 kg er en finurlig lille fætter.
Motoren er en 4-cylindret 1.8-liters benzinmotor, der ikke gør et synderligt stort væsen af sig, men det gør nu heller ikke noget. Det er mere ideen om en frisk lille cabriolet, der skal tiltale en.
Designet deler vandene, men den lange snude og det lidt atypiske design gør den til min favorit i feltet af disse tre youngtimers og i denne ‘Cosmosschwarz Metallic‘-lakering gør den sig ekstra godt. Man kunne nok godt ønske lidt flere hestekræfter, men 115 hk, den lille 1.8-liters motor præsterer er tilstrækkeligt til prisen.
Motor: i4, 1.798 cm3, benzin
Ydelse: 115 hk / 168 nm
0-100 km/t: 10,5 sekunder
Tophastighed: 194 km/t
Forbrug: 12,8 km/l
Mål (L/B/H): 403/169/129 cm
Køreklar vægt: 1.160 kg
Den lange snude har givet plads til, at BMW kunne lege lidt med forskellige ideer. Det førte blandt andet til, at man forsøgte at putte den 12-cylindrede benzinmotor, man også kan finde i 8-serien i en lille uskyldig Z3. Den måtte de da gerne have sat i produktion, men du må nøjes med en 1.8-liters i denne omgang.
Det betyder dog også, at prisen er mere overkommelig. Hvor sådan en 12-cylindret fætter nok havde kostet på den gode side af 500.000 kr. brugt, så er prisen på denne udvalgte 169.000 kr. Den har ‘kun’ kørt 95.929 km og står derfor i en ret flot stand. Du kan opleve den lige her.
Jeg går planken ud og kalder nu Audi TT Roadster for en sikker fremtidig klassiker. Modellen ligger for døden og produktionen af den efterhånden ikoniske TT stoppede i år efter 25 år.
Denne udvalgte er af første generation og netop her, startede eventyret om Audi TT. De tyske ingeniører og designere havde fået frie tøjler. Koncepttegningerne blev præsenteret i 1995 på Frankfurt Motorshow til stor begejstring. Tre år senere stod bilen klar og entrerede markedet som sportsvogn til en billig pris.
Faktisk entrerede Audis nye darling et hårdtpakket felt af cabrioleter. Her var blandt andet BMW Z3, Porsche Boxster og Mercedes SLK. Den nye TT skulle dog vise sig at være den billigste af de fire, hvilket var Audis genistreg.
Motor: i4, 1.780 cm3, benzin
Ydelse: 225 hk / 280 nm
0-100 km/t: 6,9 sekunder
Tophastighed: 237 km/t
Forbrug: 10,6 km/l
Mål (L/B/H): 404/176/135 cm
Køreklar vægt: 1.515 kg
Her 25 år senere har Audi TT vist sig at være en ganske fin model for Audi. Gennem tiden er over 300.000 Audi TT rullet fra samlebåndet på Audis fabrikker. Det er derfor også enden på en æra.
Det er blandt andet derfor, at jeg kalder denne første generation for en fremtidig klassiker, da den gennem tiden har været en populær bil for Audi, men samtidigt også fordi den var noget helt særligt fra starten af.
Så vil man være first mover på en fremtidig klassiker eller blot erhverve et stykke Audi-historie, kan man nu erhverve denne fine Audi TT Roadster for den nette sum af 199.900 kr. Hvis det lyder bare en smule tiltalende, så kan du se mere til den lige her.
1.000.000 kroner. Så meget har du sparet, hvis du ventede med at købe en særlig udgave af elbilen Mercedes EQS.
Leder du efter firehjulstræk til vinterens sne og slud? Med ugens fund her får selv nybagte lotto-vindere brug for en ekstra tænkepause, før de hiver tegnebogen frem.
Den kompakte Cupra Born VZ har 326 hestekræfter, baghjulstræk og elektronisk styret undervogn – og lang rækkevidde. Er den bare hurtig eller også sjov?
Den store Kia EV9 bliver nu hurtigere og sjovere. Med cirka 509 hestekræfter, adaptiv undervogn og kunstige gearskift kan den blive den sjoveste store elbil.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.