Ikke-navngivet-1-Edit
Forbrugerstof
15. februar 2020

8 virkelig dumme ting i biler

Ebbe Sommerlund

Biler er glæder. Biler er frihed. Men biler er også nogle gange &%¤#!@# irriterende.

Af: Ebbe Sommerlund / d. 15. februar 2019

Bilindustrien er en af de mest avancerede i verden. Den beskæftiger tusinder af ingeniører og produkttestere. På trods af det store arbejde, så er der alligevel ting i biler, som irriterer brugerne. I hvert fald hvis brugeren er Ebbe Sommerlund, som her giver sit bud på otte ting i biler, som irriterer ham.

Bip, bip, bip

Så hold dog bøtte. Internettet vrimler med udfordringer (challenges); isspande, skefulde med kanel og så videre. Her er en challenge til dig: Se om du kan køre en tur i en Kia eller en Hyundai UDEN at den bipper irriteret på dig. Koreanerne er langt fra de eneste med bip-mani, men de er de værste, når det gælder bip-lyde. Jeg bliver sindssyg af det.

BIPBIPInteriør.jpg

Biler uden kopholdere

Jeg har stor kærlighed til BMW, men nogle gange tester den tyske fabrik virkelig min tålmodighed. For eksempel modeller som 3-serien fra 2005-2012 og 5-serien fra cirka samme periode. Kopholder var ikke standard. Kan de eftermonteres? Næh – du skal købe og montere nyt instrumentbord. Eller være snild med en lille sav, og lave dem selv.

Foto-13-of-18.jpg

Biler uden fastsurringskroge

Jeg er måske en lidt atypisk bruger, men jeg kører relativt ofte rundt med kameraudstyr. Og selvom en kamerataske er polstret, så er det ikke en man vil have til at flyve rundt i bagagerummet. Der er trods alt udstyr for en del tusinde kroner. Derfor har jeg i kamera-tasken, og mine andre tasker for den sags skyld, karabinhager, så udstyret kan spændes fast i surringsøjerne i bagagerummet.

Men nogle biler har dem ikke. Fx Tesla Model 3 og Alfa Romeo Giulia, som ellers lægger op til lidt fræk svingkørsel.

IMG_2634 (1)

Lamper og skærme der lyser i natten

Jeg sidder i min bil for at køre bil, ikke for at se på et musetivoli af blinkende lamper og lysskærme. Saab havde fat i den lange ende med deres Night Panel, hvor kun speedometeret lyste op i natten.

For nylig testede jeg briller der skulle reducere blænding fra modkørende, men hvad hjælper det, hvis man triller rundt i et solarie-center på hjul? Giv mig Night Panel tilbage.

Ikke-navngivet-1-Edit

BMW uden nedfældeligt bagsæde

Ja, BMW du er her igen, og så har vi ikke engang talt om forhjulstræk på 1-serien og weber-grillen på 7-serien. Det er ikke alle BMW, hvor du kan lægge ryglænet ned på bagsædet, hvis du vil køre med lange emner. Og det kan ikke eftermonteres. Så tjek altid om det er muligt, så du ikke får en nedsmeltning i Ikea – det var jo slemt nok i forvejen at kæmpe sig gennem den boliglabyrint. Når du er Ikea-survivor, så er det en skam at knække sammen på parkeringspladsen.

corolla-ts-1.8l-platinum-2019-041-889129.jpg

Bagklap, der sender vand og sne ned i bagagen

Tro det eller lad være, Tesla er ikke de eneste, der kæmper med vand eller sne, der ryger ned i bagagerummet, når klappen åbner – vel VW Arteon? Det er simpelthen en fadæse og dårligt ingeniør-arbejde.

Tesla Bagagerum

Adaptiv fartpilot, der intet fatter

Nej, du skal ikke bremse 400 meter før den lastbil jeg skal overhale lige om lidt. Nej, du skal ikke overhale indenom. Det sidste har biler fra Volkswagen-gruppen forstået – de overhaler ikke indenom. Men det er som om adaptive fartpiloter ikke er så adaptive, som man kunne ønske.

For eksempel kom Tesla Model S ud af hullet tidligere, når man havde været fanget bag en lastbil og blinkede ud i overhalingsbanen – der er Model 3 ikke nær så god. Og det er samme historie med andre mærker – ikke alt er fremskridt. Eller når de bremser ned for lastbiler i indersporet, fordi motorvejen drejer. Irriterende.

Passat-4966

Nøglefri start uden nøglefri entry

Nøglen skal op af lommen for at låse op, og ned i lommen igen – helst inden du sætter dig ind. Okay – jeg forstår godt at det kræver flere sensorer og modtagere, at have nøglefri adgang frem for nøglefri start alene. Men det er stadig irriterende. Tænk lige på at nøglefri adgang og start var standard i en Nissan Micra i 2003 – det er det ikke i dag! Men det er det heller ikke i en BMW

Der sker heldigvis en evig udvikling indenfor biler, men ikke alt er til det bedre. Hvad mon der irriterer dig ved din bil?

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen