juli 4, 2024

Aldrig før har Land Rover Defender været SÅ vild

Land Rover Defender OCTA er en seriøs off-road-maskine med 635 hk og et bistert udtryk. Defender OCTA kan spurte i terræn, men også fra 0-100 km/t på forbløffende kort tid.

TEKST Morten Bek FOTO PR

Land Rover Defender har altid været en af de bedste biler i terræn, og det gælder både de helt gamle og de helt nye. Men hurtigst i terrænet er Defender ikke nødvendigvis, og til høje hastigheder er det Fords Raptor-modeller, der er noget af det hurtigste, der findes.

Hvis man nu kombinerer egenskaberne fra en F-150 Raptor med en af de store motorer fra Land Rovers hylder? Som sagt, så gjort. Land Rover har med den nye Defender OCTA gjort firehjulstrækkeren vildere og hurtigere end nogensinde før.

En 4,4-liters V8, som Land Rover låner til sine modeller, giver Defender OCTA superkræfter. 635 hk og et drejningsmoment på 750 Nm – 800 Nm i boost-funktion – lyder som noget, Mercedes-AMG bruger i Geländewagen, men det er altså den slags styrke, der nu tilbydes i Defender.

Defender OCTA rammer næsten 250 km/t

Det stopper selvfølgelig ikke med selve de imponerende tal for den ottecylindrede motor. Der er også tallene for det, der kommer ud af kræfterne. Vælger man Defender OCTA med 22″ letvægtshjul og helårsdæk, kan den kantede off-roader nå helt op på 248 km/t, før den møder muren. Hvor meget det må koste i brændstof spørger man kun om, hvis man ikke har råd til bilen i første omgang.

Det må føles som et overgreb mod kroppen, når chaufføren i Defender OCTA får lyst til at udforske længdedynamikken. På en overflade med både godt greb og plan flade kan den britiske firehjulstrækker accellerere fra 0-100 km/t på 4 sekunder. Defender OCTA smadrer den nye AMG G 63 med 585 hk (plus 20 elektriske hk) – den skal bruge 4,4 sekunder.

Land Rover har tydeligvis bakset rigtig meget med ny elektronik og opgraderet mekanik for at få Defender til at opnå nye evner og hastigheder i terræn. Styretøjet er hurtigere, bremserne er fra Brembo og meget kraftigere, og den står 2,8 centimeter højere over vejen.

Det er småting i forhold til de væsentligste ting. 6D Dynamics hedder et helt nyt hydraulisk system, der i korte træk er en ny affjedring med aktive støddæmpere. 6D Dynamics skal gøre Defender OCTA stabil ved høj fart på både vej og i terræn, og samtidig kan hvert enkelt bevæge sig endnu mere op og ned for at tilpasse sig sten og højdeforskelle.

OCTA-køreindstillingen er udviklet til at lade føreren give fuld skrue på løst underlag – på grus, i skoven og i ørkenen. Der er endda en off-road launch control-indstilling. Præcis som noget, man kan finde i en Raptor fra Ford.

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Morten Bek

Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.

Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.

Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.

Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS