Den lille Kia EV2 er på vej
EV3 får kun lov at være den mindste elbil fra Kia i en kort periode. En mindre model, EV2, er godt på vej, og sidst i februar vises konceptudgaven sammen med den færdige udgave af EV4.
TEKST OG FOTO Morten Bek
Hvis Audi har hyret et stort reklame- eller marketingbureau til at komme på en strategi for bilernes modelnavne, så er der ingen grundt til at betale, når regningen kommer. Audi løber nemlig forvirret rundt i sin egen navngivning, som ellers stod helt klar. Nogenlunde klar. Måske egentlig ikke helt klar.
Først kom meldingen om, at alle 100 procent elektriske biler skulle have et navn med et bogstav og et lige tal – efterfulgt af titlen E-Tron. A for lav bil, Q for høj bil – sådan når man frem til A6 E-Tron og Q6 E-Tron.
Biler med forbrændingsmotor skulle adskille sig fra de elektriske ved at have et ulige tal i stedet for det lige tal. Og så ikke E-Tron-efternavnet, som nu kun er til elbiler (A3 E-Tron var en plug-in hybrid). Det passede fint med en ny Q5, men det nødvendiggjorde også, at den klassiske A4 sidste år måtte skifte til navnet A5, da der kom en helt ny model.
Sammen med den nye A5 forsvandt de forvirrende tal, der ellers betegner motorydelsen: 35, 45, 50. En A5 hedder nu, mere simpelt, A5 TFSI (benzin) og A5 TDI (diesel). Det er hverken overskueligt eller lige til, men det er altså valget hos Audi.
Det var det valg, Audi tog, for nu laver Audi (eller marketingbureauet?) en hård opbremsning og drejer 180 grader.
Kunder og forhandlerne synes tilsyneladende, at Audi har kørt navnelegen for langt ud. Audis egen marketingchefs ord kan kun tolkes på en måde: der hersker forvirring, så det er nødvendigt at padle i den modsatte retning.
Og der er padlet hurtigt, for hele idéen om ulige numre til forbrændingsmotor-modeller og lige numre til elbiler er netop blevet skrottet. Den gamle måde at navngive modeller på er tilbage. Alle tal fra 1 til 8 (og fremover kommer 9 nok også i brug) kan nu bruges frit til alle drivlinjer.
“Denne beslutning er resultatet af intensive diskussioner og følger også vores kunders ønsker samt feedback fra vores internationale forhandlere”, siger Marco Schubert, medlem af direktionen for salg og marketing hos AUDI AG.
Når hr. Schmidt er kommet ind til Audi Zentrum i Hochstrasse i München for at se på en ny A4, så har sælgeren forklaret, at bilen nu hedder A5. Selv om der i forvejen var en A5. Men det er ikke den A5, men en anden.
Den 4. marts er der verdenspremiere på modellen, der skal afløse den nuværende A6 og A6 Avant med forbrændingsmotor. Den skulle have heddet A7 (ikke at forveksle med A7 Sportback, som udgår), men alle A7-emblemerne går nu i skrotbunken, for A6 skal også fremover hedde A6.
Den nye A6 med forbrændingsmotor skal så sælges sideløbende med den elektriske A6 E-Tron, hvorfor en A6 med forbrændingsmotor altid blive benævnt med TFSI, TFSI E eller TDI for benzin, PHEV eller diesel.
Der skulle ikke være tvivl om, at den nye A6 TFSI/TFSI E/TDI kommer til at se noget anderledes ud end A6 E-Tron. Men der bliver noget at forklare hos forhandlerne. De kan se frem til, at alle modeller med forbrændingsmotor forsvinder i løbet af 5-10 år – så er Audi helt ude over sit problem.
“Der er ikke planlagt navneændringer med tilbagevirkende kraft for modeller, der allerede er til salg,” fortæller pressemeddelelsen fra Audi omkring navneforvirringen. Det vil sige, at den nye A5 kommer til at stå som en enlig svale, der, helt simpelt, skulle have heddet A4. TFSI. Eller TFSI E. Eller TDI. Nå ja, næsten helt simpelt.
EV3 får kun lov at være den mindste elbil fra Kia i en kort periode. En mindre model, EV2, er godt på vej, og sidst i februar vises konceptudgaven sammen med den færdige udgave af EV4.
Audi Q4 40 E-Tron er tilbage, og denne gang spiller den basismodel med 204 hestekræfter og rækkevidde op til 412 kilometer. Som Sportback klarer den op til 423 kilometer på en opladning.
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
Det kører generelt ikke særlig godt for kinesiske bilmærker i Danmark. 2024 var et fint år for nogle få kinesiske mærker, men starten på 2025 ser ikke godt ud.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.