Mazda

Populære Mazda modeller

Om Mazda

Den japanske bilproducent Mazda har altid været en tand mere ambitiøs og legende i designet sammenlignet med sine konkurrenter. Mazda fremstiller i dag en bred vifte af bilmodeller, så hvad enten du er til bybiler, familiebiler, SUV’er eller sportsvogne har Mazda noget, der kan møde dine behov.

I Danmark har Mazda haft svingende succes, men bilerne er kendt for at være både velkørende og veldesignede, med god mekanisk stabilitet. Mazda har ry for at have dyre reservedele, men i realiteten ligger de på niveau med konkurrerende mærker.

Mazda blev grundlagt i 1920 som en fabrik, der fremstillede pakninger og isolering. Produktionen blev udvidet med motorcykler i 1930 og året efter fulgte varevogne og lastbiler trop. Det var dog ikke før 1960, at de første små personbiler blev sat i produktion.

Med tilføjelsen af lidt større personbiler i 1966, begyndte Mazda at få fodfæste på det internationale marked, og udvidede i øvrigt listen over konventionelle biler med en række sportslige modeller.

Herhjemme fik vi for alvor øjnene op for Mazdas sporty side, da den japanske bilproducent introducerede den lille, labre sportsvogn MX-5 i 1989.

Siden 1979 har Ford Motor Company ejet 33,4% af aktierne i Mazda, og de to bilproducenter har stadig et tæt samarbejde. De har eksempelvis en fælles produktion i USA og nogle modeller, der sælges som både Ford og Mazda.

De vigtigste modeller fra Mazda

MX-30

Denne fuldt elektriske crossover SUV er Mazdas første egentlige elbil. Den blev præsenteret i 2019, og er baseret på Mazda CX-30. Den er designet til at imødekomme de daglige behov hos en aktiv familie og har opnået den højeste rating for sikkerhed i Euro NCAP efter de nye regler blev introduceret i 2020.

6

siden introduktionen i 2002 har Mazda 6 været bilproducentens primære sedan og repræsenterer firmaets moderne designfilosofi, med fokus på elegance og sportslighed.

3

Mazda 3 fulgte efter Mazda 6 allerede året efter og rangerer lige under i både størrelse og pris. Mazda 3 er designmæssigt nært beslægtet med Mazda 6, men fås som både hatchback og sedan, og kan desuden leveres med firehjulstræk.

CX-5

Mazda har længe produceret firehjulstrækkere, men det var først med introduktionen af SUV’en CX-5 i 2012, vi begyndte at se dem på prislisten i Danmark. CX-5 ligger helt i tråd med andre Mazda-modeller, både hvad angår design og performance.

MX-5

Denne lille sportsvogn fra Mazda fik mange bilelskere til at spærre øjnene op tilbage i 1989, og den nyeste udgave, er bestemt også værd at lægge mærke til. Smukke, klassiske sportsvognslinjer og en pris fra 280.000 kr. sikrer den nye MX-5 en flot plads blandt folkelige sportsvogne.

Ikoniske modeller fra Mazda

R360 (1960)

Innovation har altid været en vigtig del af Mazdas DNA, og det blev tydeligt allerede med deres første personbil R360. I modsætning til andre biler i Japan, som have en totaktsmotor, valgte Mazda at sende R360 på gaden med en firetaktsmotor. Sammen med letvægtsmaterialer, et attraktivt design og en lavere pris end konkurrenterne, ændrede R360 bilmarkedet i Japan på kort tid.

MX-5 (1989)

Det er nærmest umuligt at overdrive betydningen af den lille sportsvogn MX-5, som rullede ind på scenen ved Chicago Auto Show i 1989. Ved at søge inspiration i engelske sportsvogne fra 50’- og 60’erne, lykkedes til Mazda at puste nyt liv i roadsteren. Enkelthed i design og konstruktion var opskriften på succes og det mindede Mazda hele bilbranchen om med MX-5.

787B (1991)

På global skala er Mazda ikke ligefrem en mastodont, og derfor er deres sejre i motorsporten så meget desto mere imponerende. Den nok største sejr for Mazda kom da racerbilen 787B vandt Le Mans i 1991, specielt fordi bilen var udstyret med en wankelmotor.

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS