Privatleasing af elektrisk Renault 5 fra 2.995 kr.
Den lille elektriske Renault 5 E-Tech Electric med rækkevidde op til 410 kilometer fås på privatleasing fra 2.995 kr. Alle varianter er med i privatleasingvarianter, og engangsydelsen er 4.995 kr.
TEKST Morten Bek FOTO PR
Siden 1972 har BMW produceret en af sine vigtigste modeller: 5-serien. Den store sedan, et klassisk prestigeobjekt og en evig konkurrent til Audi A6 (der ventes at skifte navn og blive en A7-variant) og Mercedes-Benz E-Klasse, er produceret i mere end 10 millioner eksemplarer.
Om få måneder præsenteres vi for en helt ny 5-serie, og BMW holder fast i både modelnavnet og karrosserivarianterne. Klassisk sedan, praktisk stationcar – sidstnævnte hos BMW med navnet Touring.
LÆS OGSÅ | Facelift til BMW X5: PHEV med 490 hk
Der er lagt op til en stor ændring for 5-serien. Hvor de mere end 10 millioner eksemplarer, som indtil videre er kørt af forskellige samlebånd rundt i verden, alle har været udstyret med forbrændingsmotor, bliver den nye fra efteråret også produceret som elbil. Det er den første 100 procent elektriske 5-serie. Den nye i5.
Den nye 5-serie følger det samme mønster, vi kender fra 4-serie/i4 og 7-serie/i7. Modellen er udviklet på en platform, der accepterer forskellige drivlinjer, så den nye 5-serie kommer med benzin- og dieselmotorer med mild-hybrid-teknik, som plug-in hybrid og i den 100 procent elektriske form.
Designet vil være så godt som ens, om man vælger 5-serie med forbrændingsmotor eller som i5 på strøm. Vi har stirret intenst på billedet af i5 sedan i et forsøg på at få lagenet til at falde af, men fordi vi ikke klarede det, må vi konstatere, at det er for tidligt at sige, hvor stor grillen på den nye 5-serie bliver. Og om forlygterne er delt i flere elementer, som de er på 7-serie og X7.
LÆS OGSÅ | Test: BMW i7 er et abstrakt mesterværk
Fordi 5-serie er en meget vigtig bil for BMW i Europa, hvor 7-serien i højere grad har sine store markeder i Asien, Mellemøsten og USA, giver det et håb for, at den nye 5-serie er mere… klassisk og mindre kontroversiel end 7-serien.
Når den nye 5-serie lanceres på markedet i oktober, vil det sandsynligvis være sedanen, der får premiere først. Touring-modellen kan komme samtidig eller nogle måneder senere. Allerede fra starten kommer sedanen som elbilen i5, og den får selskab i foråret af den første elektriske stationcar fra BMW – i5 Touring.
BMW kommer med i5 Touring til at stå i en unik position i markedet. Audi arbejder på en elektrisk A6 E-Tron Avant, men den er ikke lige om hjørnet. Der går rygter om en stationcar- eller shooting brake-udgave af Mercedes EQE, men heller ikke den ser ud til at være klar i nær fremtid, hvis den overhovedet bliver en realitet.
BMW lover også allerede nu, at i5 kommer i en M-udgave i stil med i4 M50. Hvor i4 M50 har 544 hk, er det nemt at forestille sig, at i5 med M på vil yde 150-200 hk mere.
LÆS OGSÅ | BMW viser nyrer på en ny måde
BMW arbejder målrettet med en ny platform til elbiler, under kodenavnet Neue Klasse. Vi kommer til at se den første model på platformen (måske den nye 3-serie?) i 2025, hvor elbilerne får markant længere rækkevidde og et nyt head-up-display, Panoramic Vision (billedet herover) hele vejen på tværs i bunden af forruden.
Med endnu et par år til lanceringen af Neue Klasse-modeller, står den nye 5-serie og i5 altså ikke på denne platform.
Elektriske BMW-modeller til salg på Bilbasen
Se flere elektriske BMW-modeller til salg på Bilbasen
Den lille elektriske Renault 5 E-Tech Electric med rækkevidde op til 410 kilometer fås på privatleasing fra 2.995 kr. Alle varianter er med i privatleasingvarianter, og engangsydelsen er 4.995 kr.
Den elektriske Ford Explorer har høstet ros for at udnytte det fulde potentiale af den VW-platform, den er bygget på. Spørgsmålet er bare, om det er nok til at hamle op med en stærkt prissat Renault Scenic E-Tech Electric?
2025 er skudt i gang og vi tager et kig ind i fremtiden for elbiler. Udviklingen er rødglødende, så du skal holde fast for at følge med.
Kia EV3 er Årets Bil i Danmark 2025, og Bilbasens første test af basismodellen til 269.999 kr. viser, at den kompakte elbil gør det fremragende.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.