Video: Vi tester Citroën Ë-C3 – Danmarks billigste elbil
179.990 kr. koster den nye elektriske Ë-C3. Det betyder, at der lige nu ikke findes en billigere nye elbil. Men får man også en god elbil til den lave pris?
TEKST Morten Bek FOTO PR
Elbiler i alle klasser – fra de små bybiler til de største limousiner. BMW har lang erfaring med den særprægede lille i3, og den nye i4 er en af de første elbiler, som giver Tesla Model 3 kamp til stregen.
Nu skal det være rivalen Mercedes’ tur til at få konkurrence fra BMW til deres elektriske topmodel – EQS. Med i7 lancerer BMW sin største elbil, der samtidig er den første 100 procent elektriske 7-serie. Den danske pris på i7 er nu på plads.
LÆS OGSÅ | Ny BMW 7-serie er helt elektrisk
Den nye i7 og konkurrenten EQS er begge lange limousiner med pompøs luksus fra inderst til yderst. Men især på et punkt er der afgørende forskel: Mens i7 deler platform og design med den nye 7-serie, der kommer med forbrændingsmotor og som plug-in hybrid, så er EQS slet ikke i familie med den traditionelle S-Klasse.
Hvor en bil som den nye Mercedes EQE (med 245 hk fra 650.000 kr.) og en kommende BMW i5 bliver opnåelige, i hvert fald for nogle firmabilister og taxachauffører, så er prisskiltene på de helt store elektriske limousiner mindre “danskervenlige”.
Mercedes EQS fås i varianter med 333, 449, 523 og 761 hestekræfter. Den stærkeste som første elbil fra AMG. Priserne starter lige nu på 1.111.000 kr. med 333 hk og rækkevidde helt op til 758 kilometer.
LÆS OGSÅ | Test: Med Mercedes EQS når elbilerne et foreløbigt højdepunkt
Prisskiltet på den nye i7 ligger langt over. Der er kun et prisskilt, for indtil videre fås i7 kun i den 544 hk stærke variant i7 xDrive60, der med 101,7 kWh i batteripakken har mulighed for rækkevidde op til 624 kilometer.
Prisen uden ekstraudstyr er 1.548.000 kr. En pris som faktisk er lidt lavere end for den tilsvarende EQS – EQS 580 4Matic med 523 hk og rækkevidde på 661 kilometer koster uden ekstraudstyr fra 1.625.000 kr.
Det er nok ikke dumt at satse penge på, at i7 senere kommer i mindst en udgave med færre kræfter og endnu længere rækkevidde end 60-versionen. Da der allerede også findes M-versioner af i4 og iX (i4 M50 med 544 hk og iX M60 med 619 hk), kommer der selvfølgelig også en i7 M.
Her i starten er det i7 xDrive60 eller ingen i7. Den er heldigvis godt udstyret – og ikke bare med kræfter og rækkevidde.
LÆS OGSÅ | AMG på el: 687 hk til 1,2 millioner kroner
Du får den store grill med lys i (Iconic Glow), 19″ hjul, adaptive LED-forlygter, adaptiv luftundervogn, panoramasoltag, døre som lukker automatisk det sidste stykke (soft close), indtræk i kunstlæder, sædevarme for og bag, automatisk klimaanlæg med fire zoner og utallige assistenter.
Udover standardversionen fås M Sport- og M Sport Pro-versioner med bl.a. mørktonede 20″ hjul og mørke detaljer i stedet for krom. Ekstraudstyr er forholdsvis billigt til elbiler, så for kun 25.624 kr. kan man få Connoisseur-pakke med massage og ventilation i forsæderne.
179.990 kr. koster den nye elektriske Ë-C3. Det betyder, at der lige nu ikke findes en billigere nye elbil. Men får man også en god elbil til den lave pris?
Alle biler har fede detaljer. Men Renault Scenic E-Tech Electric har flere end de fleste biler, og her viser vi nogle af de bedste.
Priserne på brugte elbiler bliver konstant sat ned, og fordi forhandlerne vil af med lageret inden 2025, er der vilde tilbud på biler, som stort set er som nye. Spar blandt andet 130.000 kr. på BMW i5.
Elektrisk Ford Puma Gen-E kommer med en rækkevidde op til 376 kilometer fra et lille batteri, og den har 168 hestekræfter. En frisk lille elbil, der ikke må koste meget mere end 200.000 kr.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.