Den lille Kia EV2 er på vej
EV3 får kun lov at være den mindste elbil fra Kia i en kort periode. En mindre model, EV2, er godt på vej, og sidst i februar vises konceptudgaven sammen med den færdige udgave af EV4.
TEKST Morten Bek FOTO PR
BMW har for nylig presset priserne på den store elbil i5 ned. Sedanen fås nu fra 549.900 kr., og stationcarudgaven i5 Touring koster 15.000 kr. mere med priser fra 564.900 kr. – og i5 er dermed den billigste i trioen, der også tæller den nye Audi A6 E-Tron (554.990 kr.) og Mercedes EQE (556.308 kr.).
LÆS OGSÅ | Næsten ny BMW i5 til under 445.000 kr.
Nu presser BMW sin store elbil yderligere, og denne gang er det rækkevidden – som heldigvis presses opad. Det er en god nyhed i en elbil, som har vist sig at have et relativt højt forbrug og dermed ikke de bedste forudsætninger for lang rækkevidde.
Det er nærliggende at tro, at BMW har installeret et nyt og større batteri i i5, som i alle versioner siden introduktionen har kørt med en batteripakke med en kapacitet på 81,2 kWh. Men det er ikke tilfældet. Det er andre tekniske ændringer, der har en positiv indflydelse på elbilens rækkevidde.
Den mest langtursegnede af de eksisterende BMW i5-varianter, i hvert fald målt på rækkevidde, er basismodellen i5 eDrive med baghjulstræk, 340 hestekræfter og Sportline-udstyr – med en WLTP-rækkevidde på 579 kilometer.
Ved hjælp af nye komponenter i enheden, der omformer strømmen til at drive bilen frem, har BMW opnået mindre spild og dermed lavere forbrug. Det er et nyt materiale, silicon karbid, der er med til at trykke forbruget.
En mindre højteknologisk opfindelse, men trods alt en faktor, er dæk med lavere rullemodstand – og alt i alt fører det til op til 47 kilometer længere rækkevidde. De modelspecifikke rækkeviddetal fortæller BMW endnu ikke om, men strømbesparelsen giver et indblik.
De tekniske forbedringer fører til, at basisudgaven fremover sparer cirka otte procent strøm i gennemsnit for hver 100 kilometer, og hvis det omregnes til konkret rækkevidde, vil rækkevidden i den fornyede i5 være cirka 625 kilometer.
Den firehjulstrukne i5 xDrive40 Touring med 394 hestekræfter, der har stået til WLTP-rækkevidde på 509 kilometer, skulle nu spare ni procent på strømmen. En hurtig omregning til rækkevidde giver 555 kilometer.
De tekniske opgraderinger kommer samtidig med justeringer af standardudstyret. Alle i5-varianter har fremover stemningsbelysning med det såkaldte Interaction Bar-panel med baggrundsbelyst kunststof, justerbar lændestøtte ved begge forsæder og Harman Kardon-lydanlæg som standard.
Der er endnu ikke hverken danske priser eller endelige rækkeviddetal for danske i5-modeller, men begge dele er helt sikkert lige på trapperne, da justeringerne træder kraft i foråret.
EV3 får kun lov at være den mindste elbil fra Kia i en kort periode. En mindre model, EV2, er godt på vej, og sidst i februar vises konceptudgaven sammen med den færdige udgave af EV4.
Audi Q4 40 E-Tron er tilbage, og denne gang spiller den basismodel med 204 hestekræfter og rækkevidde op til 412 kilometer. Som Sportback klarer den op til 423 kilometer på en opladning.
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
Det kører generelt ikke særlig godt for kinesiske bilmærker i Danmark. 2024 var et fint år for nogle få kinesiske mærker, men starten på 2025 ser ikke godt ud.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.