BMW iX5 Hydrogen in Arjeplog Feb 22
Nyheder
15. august 2022

Brint i overhalingsbanen – BMW og Toyota går sammen

Morten B. Bek

Morten Bek

Japansk know-how møder tysk køreglæde. BMW og Toyota laver fælles masseproduktion af brintbiler allerede i 2025.

TEKST Morten Bek FOTO PR

Hvor lang tid det tager at udvikle og færdiggøre nye teknologier behøver man bare kigge på brintbilerne for at se: Toyota startede i 1992 udviklingen af en brintbil. Den første kunderne kunne købe, i stærkt begrænset omfang, kom på udvalgte markeder i 2015.

23 år efter de indledende manøvrer kom Toyota Mirai på gaden. En lækker elbil drevet af brint med et afskyeligt design, som Toyota kunne undskylde sig med skyldtes al den luft, drivlinjen skulle bruge.

Selv de mest inkarnerede fans af brintbiler og teknologien som sådan må dog indrømme, at der er langt til gennembruddet og den store udrulning.

Toyota Mirai 01

Elbilerne har hos en del mærker sat udviklingen af brintbiler i stå. Pengene strømmer i retning af elbiler som kører på strøm og ikke brint som omdannes til strøm i bilens indre.

Men troen på brintbiler har fået et boost med introduktionen af varebiler med brint fra bl.a. Citroën og Renault. En ny aftale mellem BMW og Toyota gør nu at personbilerne virkelig kommer tilbage i spillet.

Masseproduktion hos Toyota i 2025

Salgschef for BMW, Pieter Nota, oplyser til Nikkei Asia (børsindeks) at BMW har indgået aftale med Toyota om masseproduktion af brintbiler hos Toyota. Produktionen skulle være kørende allerede i 2025.

BMW har allerede et omfattende projekt med brintteknologi kørende, som i løbet af 2022 ender i et begrænset antal af X5 som brintbil. Den store SUV kommer med 374 hk, og prototypen kører under navnet iX5 – en anerkendelse af, at SUV’en i princippet, som iX1 og iX3, er en elbil. Den producerer bare sin egen strøm.

Aftalen mellem BMW og Toyota, som i forvejen er forbundet gennem bl.a. Z4 og Supra, er vigtig for brintteknologiens videre udvikling og udbredelse. Begge mærker er store spillere over det meste af verden, og deling af udgifterne og større produktionskapacitet er grobund for brintbilens udbredelse.

BMW iX5 Hydrogen in Arjeplog Feb 22

Brint i de store personbiler

At lave brint om til strøm i en bil er langt fra nogen effektiv løsning i forhold til “rigtige” elbiler, som får strømmen via ekstern opladning. Men BMW er af den opfattelse, at især store og tunge biler – som SUV-modeller – med fordel kan køre på brint.

BMW-salgschefen nævner flere faktorer, som gør brint relevant mange steder i verden. En optankning med brint kan klares på 3-5 minutter (og brinten kan opbevares i tankanlæg), mens infrastrukturen omkring opladning af elbiler også lang tid fremover vil være en stor forhindring for mange.

Med brintbilen kan de, i hvert fald lokalt, køre lige så emissionsfrit som i en elbil.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen