Nu er der færre end 10 elbiler til hver ladestander i Danmark
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
TEKST Morten Bek FOTO PR
“En rendyrket roadster – mere sportslig og visuelt mere attraktiv end nogensinde før: Det her er 2023-udgaven af BMW Z4.” Der må være sket en del med roadsteren fra BMW, når tyskerne bruger så store ord.
Måske det er vores syn, der ikke er, hvad det har været. Men vi har virkelig svært ved at få øje på den store visuelle attraktion ved den faceliftede Z4 i forhold til den gamle.
LÆS OGSÅ: Duel: Taget ned og sommeren ind i BMW Z4 og Mazda MX-5
Den nye Z4 er pludselig fyldt 4 år, og det er helt efter bogen, at BMW nu giver den et facelift. LCI, som tyskerne kalder det – Life Cycle Impulse. Fancy ord, som må betyde noget med elektrisk stød til at forlænge en livscyklus.
Svært at fornemme ud fra billederne, at Z4 har fået et boost af nogen art. Kan du se, hvad der er sket med roadsteren? – Herunder er der to billeder. Til venstre et af Z4 årgang 2018, til højre et af årgang 2022.
Hvis de to billeder ikke helt har givet dig noget, så se på grillen. De små vertikale sølvfarvede nister er væk, erstattet af sorte, sekskantede elementer, som danner et net.
BMW-designerne har også, rent visuelt, vendt de små luftindtag yderst i kofangerne. Bilen har også en anden farve, men det er tilfældigt og har ikke noget med faceliftet at gøre.
LÆS OGSÅ: BMW XM er den første rene M-model siden M1
Jo, den er ny, farven på 2022-årgangen. Thundernight. Tordennat! Yderligere to nye farver er der: Portimao-blå og Skyscraper-grå.
Hop ind i Z4, og det bliver sværere endnu. Forskellene er minimale mellem de to årgange. Der er ikke længere separate udstyrslinjer (som Sport Line, M Sport), for alle Z4 har nu M Sport som standard, og det gælder også de firecylindrede. 30i-versionen har fået kunstlæder, Sensatec, på instrumentbordet.
Da vi hørte “BMW Z4 og facelift”, var første tanke “manuel gearkasse”. Fordi søstermodellen fra Japan, Toyota Supra, nu fås med 3-liters turbomotoren og manuel gearkasse, var det oplagt, at det samme ville ske med Z4.
Forkert. Alle Z4’ere har 8-trins automatgear. Det er helt okay, at man ikke kan få en 520d med manuel gearkasse, men det ligger til Z4 at være køreaktiv og involverende, så hvorfor ikke en manuel til den?
LÆS OGSÅ: BMW 3-serie frisket op – ny snude og skærme i bredformat
Motorerne er præcis de samme som før. Basismotor er 2-liters turbomotoren med 197 hk i Z4 sDrive20i (den mangler kræfter), og samme motor med mere power ligger i Z4 sDrive30i med 258 hk (den fandtes ikke i Danmark før faceliftet. Så det gør den nok heller ikke efter).
Øverst i hierarkiet finder vi 3-liters turbomotoren med 340 hk. Den sekscylindrede motor er i 3-serien for længst opgraderet til 374 hk (som Z4 og Supra også har i bl.a. USA), men det sker ikke i Z4.
Som så meget andet, der ikke sker eller er sket. Alle udviklingskronerne går til elbiler og SUV’er. Z4 er ikke elektrisk, og den er meget lav.
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
Det kører generelt ikke særlig godt for kinesiske bilmærker i Danmark. 2024 var et fint år for nogle få kinesiske mærker, men starten på 2025 ser ikke godt ud.
Du behøver ikke en fed bonus og et hjørnekontor for at køre direktørbil. Vi finder 3 elegante slæder, der engang var forbeholdt erhvervseliten, men som nu kan blive dine for en slik.
Knaldtilbud og importerede biler fra Europa har gjort elbilerne billigere at købe. Nu viser tal fra 2024, at elbilerne også er blevet billigere at eje målt på totalomkostninger.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.