Handel
januar 6, 2021

Den mest solgte brugte bil i rekordåret 2020

2020 er rekordår for brugtbilmarkedet med 440.000 handler. Særligt mikro- og minibilerne står for en stor andel, men det er en større bil, der løber med titlen som den mest solgte.

Af: Jacob Dalby / d. 6. januar 2021

Omsætningen på brugtbilmarkedet steg med 7,6% sammenlignet med 2019. I alt blev der foretaget godt 592.000 brugtbiltransaktioner og 440.000 reelle handler i 2020. Det er rekord, og sættes i relief af, at nybilsalget faldt med 12,2%.

Corona satte skub i tingene

”Det er imponerende, at brugtbilomsætningen kunne stige til et så højt niveau, set i lyset af, at nybilsalget faldt. Normalt har nybilsalget den største indvirkning på brugtbilsalget, fordi antallet af byttebiler er afgørende, men i 2020 har det været andre faktorer, der drev antallet af solgte biler op,” siger Jan Lang, markedsanalytiker på Bilbasen. Han påpeger, at det i foråret på ingen måde så ud til, at antallet af brugte biler skulle sætte rekord i 2020 – lige indtil corona’en, der satte skub i efterspørgslen.

SE OGSÅ | Købt! Sensation i 3. afsnit med smuk BMW 2800 CS

”Corona’en medførte, at dels tørrede lagrene af nye biler ud, og samtidig begyndte forbrugerne af efterspørge biler som følge af, at de offentlige transportmidler blev lukket. Det er de to væsentligste årsager til den massive stigning vi så i efterspørgslen af brugte biler fra slutning af april og fremad,” påpeger Jan Lang.

Top 5 solgte brugtbiler

2020

1. VW Golf VII (8.471)

2. VW UP (7.302)

3. Peugeot 208 (6.971)

4. Peugeot 206 (6.731)

5. VW Polo V (6.634)

Fra for mange til for få

2020 var forandringernes år på brugtbilmarkedet. I midten af april toppede udbuddet med over 72.000 brugtbiler til salg, men så tog efterspørgslen for alvor fat. Fra maj til og med oktober var der over 50.000 brugtbiltransaktioner pr. måned. Det er aldrig set før i Danmark. Det medførte at udbuddet faldt til 56.000 brugtbiler i midten af november. Samtidig steg priserne på de mest efterspurgte brugtbiler med over 15%.

LÆS OGSÅ | DUEL: Honda Jazz og Toyota Yaris beviser, at hybridbiler uden ladekabel giver mening

”Vi havde godt 14.000 mikro- og minibiler til salg i starten af april. Nu har vi under 7.000, så udbuddet er faldet med over 50%. Samtidig er prisen på en fire år gammel mikrobil såsom Toyota Aygo steget fra i gennemsnit 60.000 kr til nu 70.000 kr,” konstaterer Jan Lang. Han vurderer, at de pendlere, der tidligere benyttede tog og busser har efterspurgt mikro- og minibiler i et stort omfang.

Gode udsigter til 2021

Starten på 2021 er præget af nedlukning og restriktioner, men når forhandlerne åbner igen, vil efterspørgslen efter brugte biler fortsætte hvor den slap i 2020.

LÆS OGSÅ | 10 biler vi glæder os til i 2021

”Der er ingen udsigt til, at efterspørgslen efter brugte biler vil falde gennem 2021. Det vil være et naturligt fokus på de nye biler som konsekvens af afgiftsomlægningen i slutningen af 2020, men når markedet er i balance, så forudser jeg, at de forhandlere, der kan skaffe biler, vil få et rigtigt godt brugtbilår,” slutter Jan Lang.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Gammel Hyundai lærer nye tricks

Hyundai i30 er et godt eksempel på en benzinbil, som betyder langt mindre, end den gjorde tidligere. Den er senest fornyet i 2016, og nu faceliftes den for anden gang.

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Jacob Dalby

Med baggrund i motorsporten fylder biler med sportslige egenskaber det meste af Jacobs bevidsthed – både nye og brugte giver smil på læben.

Det siges i øvrigt, at Jacob kunne køre før han kunne gå, så interessen for biler startede tidligt. Interessen udviklede sig til passion og siden har arbejdet som motorjournalist på blandt andet Bil Magasinet fyldt det meste af de vågne timer.

Forbrugerstof og vejledning er også blandt Jacobs kernekompetencer og han er ikke ked af at fortælle dig, hvilken bil du skal købe næste gang.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS