se-image-35791fd684a5bb85976581082e0498c4
Nyheder
27. august 2018

Verdenspremiere: Se det nye bæst fra Bugatti

Esben Skrumsager

Bugatti betager med endnu en vanvittig superbil. Divo er navnet, og specifikationerne på det franske monster er naturligvis af en anden verden. Men selvom bilen lige er blevet præsenteret, kommer du for sent. Der bliver kun produceret 40 eksemplarer. Og de er allerede solgt.

Af: Esben Skrumsager / d. 26. august 2018

Hils på Divo. Den nye tilføjelse til det eksklusive modelprogram hos Bugatti, som de seneste årtier har stået bag nogle af verdens hurtigste biler med Veyron og Chiron.

Den nye dreng i klassen er teknisk set baseret på Chiron, men bilen er både lettere og langt hurtigere på en bane takket været en heftig downforce. Og bare rolig, du kan godt få den indregistreret, så du også kan køre på søndagstur med stil.

Specifikationerne: Så vild er den nye Bugatti Divo

Jo jo, designet er da spektakulært. Det er uden tvivl en af de biler, du kan spotte på lang afstand, hvis du nogensinde er så heldig at opleve den i virkeligheden. Men det er formodentlig først, når du sætter dig ind i bilen og tænder for de 16 cylindre, det går op for dig, hvor vild bilen rent faktisk er.

se-image-8486801b4838398aaad987b00a4f742a
se-image-2078dba18a74ee58b06cc92030d77632
se-image-89bf379969dd4c1969efc6396bf47043
se-image-89a0c4cc6b5ba70a6d78ebcd62c4e251
se-image-35791fd684a5bb85976581082e0498c4
se-image-25b647a0c62240ce7cf3268c987e0e88
se-image-3238351ceb3c3aca1a539bbd9dd582a0
se-image-52ec63c318a4ed3c6301bae36f1c2767

Bugatti Divo er som nævnt baseret på Chiron, og den har således også 1.500 hestekræfter. Men den nye superbil er faktisk langsommere end forgængeren. I hvert fald når det gælder tophastigheden. Her klarer Chiron nemlig 420 km/t, mens Divo må give op ved 380 km/t.

Til gengæld er den gjort 35 kg lettere end Chiron, og det skulle have stor betydning for præstationerne på en bane, hvor det ikke blot handler om at køre ligeud.

SE OGSÅ: Video-test af BMW M240i: Spar 250.000 og kør sidelæns, når du vil

De føste 100 km/t tager blot 2,4 sekunder, og med 90 kg ekstra downforce kan den køre gennem sving med væsentligt højere hastighed end eksempelvis Veyron og Chiron. Det gør den nye Divo hele otte sekunder hurtigere på den legendariske Nardò-bane i Italien sammenlignet med forgængeren.

Prisen på en Bugatti Divo

Selvom der endnu blot er lavet ét eksemplar af den ekstreme sportsvogn, så er de resterende 39 – som nu skal produceres – også allerede solgt.

Ærgerligt, hva? Dine konfirmationspenge kan du altså lade stå på kontoen lidt endu. Om de havde været nok er dog tvivlsomt. Prisen på den franske herlighed lyder på 5 millioner. Euro vel at mærke. Det svarer til 37,3 millioner kroner. Og så er der jo lige noget med, at den danske stat gerne vil have lidt ekstra oveni, hvis der skal plader på bæstet.

I skrivende stund er der hverken Divo, Chiron eller Veyron til salg på Bilbasen. Men der er faktisk et enkelt Bugatti-køretøj. Det er en replika af en klassisk Bugatti 35 B fra 1974, og du kan se den lige her.

Hvis du ikke har fået nok af den nye Bugatti Divo, kan du se en video herunder, som Top Gear har lavet forud for præsentationen.

Video

Bugatti Divo – manden bag navnet

Den franske superbil er opkaldt efter Albert Divo, som var en fransk racerkører. Han vandt det famøse Targa Florio-løb på Sicilien hele to gange i slutningen af 1920’erne, hvor han sad bag rattet i sin Bugatti Type 35 C.

Albert_Divo_at_the_1929_Targa_Florio-1024x770.jpg
Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: