Privatleasing af elektrisk Renault 5 fra 2.995 kr.
Den lille elektriske Renault 5 E-Tech Electric med rækkevidde op til 410 kilometer fås på privatleasing fra 2.995 kr. Alle varianter er med i privatleasingvarianter, og engangsydelsen er 4.995 kr.
Af: Esben Skrumsager / d. 27. februar 2018
En tur til bageren søndag morgen er sjældent noget, der kræver det store indhug i opsparingen. Men hvis du har fået anskaffet dig en eksklusiv bil i millionklassen, så betyder hver kilometer pludselig en hel del for gensalgsprisen.
Medregner du afskrivningen pr. kilometer, bliver prisen på et par grovbirkes og en kanelstang pludselig en noget dyrere fornøjelse.
Men lad os lige indlede med at slå fast, hvad der er et normalt prisleje. På en Renault Captur som den her har værditabet i løbet af tre år og ca. 16.000 kilometer været små 50.000 kroner. Det svarer helt præcist til 3,31 kroner i afskrivning pr. kørt kilometer.
Nypris: 3.415.295 kr.
Til salg for: 2.849.900 kr.
Afskrivning: 565.395 kr.
Kilometer: 24.000
Pris pr. km.: 23,56 kr.
Med en afskrivning på “blot” lidt over en halv million kroner fordelt over 13.000 kilometer har denne topløse skønhed fra Tyskland faktisk været et relativt billigt bekendtskab.
Knap 25 kroner har hver kilometer kostet i afskrivning. Så hver gang du er hoppet i sadlen og har taget cyklen de 5 kilometer hen til bageren i stedet for at sætte dig bag rattet, har du faktisk sparet 250 kroner i afskrivning.
En tur mellem Aarhus og København koster 4.406 kroner i afskrivning. Det er vel at mærke, hvis du tager den korteste vej via Sjællands Odde. Tager du i stedet turen over Fyn, koster turen dig 7.224 kroner.
Lyder det som noget for dig? Du kan se den heftige bil på Bilbasen lige nu.
Nypris: 3.516.616 kr.
Til salg for: 2.200.000 kr.
Afskrivning: 1.326.616 kr.
Kilometer: 13000
Pris pr. km.: 102,05 kr.
Her har vi fat i en af modellerne fra øverste hylde hos tyskerne fra Ingolstadt. Den heftige Audi R8 Spyder med V10-motor kan give smil på læberne hos de fleste.
LÆS OGSÅ: En Audi med R32-motor – og så er den billigere end en VW
Men med mindre du har en Joachim von And-lignende pengetank, så stivner smilet måske en anelse, når du forsøger at komme af med bilen igen. Et værditab på 1,3 millioner kroner fordelt over 13.000 kilometer er trods alt ikke uden betydning for de fleste.
Hvis du ikke er skræmt væk af prisen, kan du se bilen lige her.
Så snupper du din fabriksnye Audi R8 V10 Spyder, når morgenbrødet skal hentes, er du hurtigt blevet 1.000 kroner fattigere.
Den korteste tur mellem landets to største byer koster dig godt og vel 19.000 kroner, mens du skal afsætte yderligere 12.000 kroner, hvis turen går via Fyn.
Synes du, det lyder voldsomt? Så bare vent til du ser priserne på en tur over bæltet i Bentley’en.
Nypris: 5.400.000 kr.
Til salg for: 2.299.900 kr.
Afskrivning: 3.100.100 kr.
Kilometer: 16.000
Pris pr. km.: 193,75 kr.
Den har kørt få tusinde kilometer mere end de to første eksempler. 16.000 kilometer er det blevet til siden 2012. Til gengæld kan man her for alvor tale om en astronomisk eller nærmest absurd afskrivning. 2,3 millioner er bilen i runde tal blevet mindre værd, siden den første gang kørte ud over forhandlerens kantsten. Av.
Den billigste tur mellem Aarhus og København klares i Bentley’en for lidt over 36.000,- i ren afskrivning. Og så kommer der lige en færgebilledet oveni, skal du huske. Den er dog hurtigt tjent hjem, hvis du sammenligner afskrivningen med turen via Fyn.
LÆS OGSÅ: Bentley Mulsanne S – den perfekte julebil
59.481,25 kroner. Jeps, den er god nok. Det er afskrivningen pr. tur mellem landets to største byer, hvis du gerne vil køre hele vejen. Men så er du også enten meget glad for at køre, eller også hader du at skulle vente på færgen, for det er godt og vel 23.500 kroner dyrere at køre hele turen end at tage via Sjællands Odde. Det er også en slags penge.
Til sammenligning lyder det pludselig billigt, når de fem kilometer til bageren “kun” koster dig små 2.000 kroner i afskrivning. Velbekomme!
Hvis du har forelsker dig i bulderbassen af en Bentley, kan du se annoncen på Bilbasen lige her. Hvis du mere er til en klassisk model som Porsche 911, kan du i stedet overveje at læse vores begynderguide til køb af Porsche 911.
Denne artikel har til formål at give udvalgte eksempler på, hvad nogle af de dyreste biler koster i afskrivning. Både i forhold til nypriser og gensalgspriser kan der være store forskelle, så udregningerne er ikke nødvendigvis repræsentative.
I forbindelse med udregningerne har vi taget udgangspunkt i den oplyste før-pris i annoncerne eller den anslåede før-pris i Bilbasens database. Sidstnævnte tager ikke højde for ekstraudstyr eller afslag i prisen.
Den lille elektriske Renault 5 E-Tech Electric med rækkevidde op til 410 kilometer fås på privatleasing fra 2.995 kr. Alle varianter er med i privatleasingvarianter, og engangsydelsen er 4.995 kr.
Den elektriske Ford Explorer har høstet ros for at udnytte det fulde potentiale af den VW-platform, den er bygget på. Spørgsmålet er bare, om det er nok til at hamle op med en stærkt prissat Renault Scenic E-Tech Electric?
2025 er skudt i gang og vi tager et kig ind i fremtiden for elbiler. Udviklingen er rødglødende, så du skal holde fast for at følge med.
Kia EV3 er Årets Bil i Danmark 2025, og Bilbasens første test af basismodellen til 269.999 kr. viser, at den kompakte elbil gør det fremragende.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.