All-new Dacia Duster HYBRID 140 Extreme (2)
Nyheder
9. januar 2025

De danske priser er klar: Ny Dacia Duster starter fra 309.990 kr.

Simon Hallenslev

Simon Hallenslev

Én motor, to udstyrsvarianter. Dacia Danmark holder modelprogrammet stramt og introducerer langt om længe de danske priser på den nye Duster, der starter fra 309.990 kr.

TEKST Simon Hallenslev FOTO Dacia PR

Det er ikke nemt at være Dacia i Danmark. Mens budgetmærket har fuld fart på i Europa, hvor Sandero blev den mest solgte bil i 2024, kan Dacia ikke følge med den danske elektrificering. De har kortvarigt forsøgt sig med elbilen Spring, der var billig og ikke så meget mere end det.

Med tre år til næste elbil, må Dacia satse på hybrid, og selv her får de det svært. Det er den nye Duster et slående eksempel på. Den simple men hårdføre firehjulstrækker, der engang kunne fås for under 200.000 kr., passerer nu 300.000 kr. i startpris – og så fås den ikke med firehjulstræk.

All-new Dacia Duster HYBRID 140 Extreme (1)
All-new Dacia Duster HYBRID 140 Extreme (4)
All-new Dacia Duster HYBRID 140 Extreme (3)
All-new Dacia Duster HYBRID 140 Extreme (5)
All-new Dacia Duster HYBRID 140 Extreme (7)
All-new Dacia Duster HYBRID 140 Extreme (6)

Den forhjulstrukne firehjulstrækker

Dacia Duster er kendt som en budgetorienteret firehjulstrækker; og nu mister den både budgetorientering og firehjulstræk. I Danmark vil Duster kun fås som hybrid med i alt 140 hk. Et lidt specielt system, hvor benzinmotoren yder 94 hk, elmotoren yder 49 hk, og limen i værket er en automatisk gearkasse, der har fire trin for benzinmotoren og to trin for elmotoren.

Det er i virkeligheden ikke så skidt, og drivlinjen kan give op til 80 procent elektrisk kørsel i byen, hvor Duster nu også i højere grad hører hjemme. Hybriddrivlinjen tilbyder nemlig ikke firehjulstræk, og mens diesel er dræbt på europæisk plan, får resten af Europa en almindelig benzinvariant med 130 hk, der har mulighed for firehjulstræk. Et firehjulstræk, der går godt sammen til den store frihøjde på 21,7 centimeter, og de omfattende plastpaneler, som går hele vejen rundt på bilens ydre. Pokkers afgifter.

All-new Dacia Duster HYBRID 140 Extreme (1)
All-new Dacia Duster HYBRID 140 Extreme

Selvom startprisen er vokset, så står den nye Duster også som en mere voksen bil. Duster langt om længe rykket over på den mere moderne CMF-B platform, som den deler med Renault Clio, Captur og Arkana og Nissan Juke. Den nyere platform gør tilmed Duster mere rummelig, og bagagerummet vokser til 472 liter.

Indvendigt er der tænkt mere over både design og komfort. Her er nu en 10,1″ skærm til infotainment, der er vinklet mod føreren, 7″ digital instrumentering samt forbedrede forsæder. På designfronten er der lagt arbejde i, at trække det rustikke og hårdføre ydre med ind i kabinen, så den hårde plast nu er pæn at kigge på. Luftdyserne er nu mere end bare funktionelle.

All-new Dacia Duster HYBRID 140 Extreme

To udstyrsvniveauer

Dacia gør det nemt for kunderne at navigere i pris- og udstyrslister. I Danmark fås Dacia Duster nemlig kun i to udstyrsniveauer: Expression til 309.990 kr. og Extreme til 319.990 kr.

Indgangsvarianten Expression får 17″ alufælge, en 7″digital instrumentering, et 10″ infotainmentskærm med trådløs Apple CarPlay og Android Auto, Bluetooth. Her er også opvarmet læderrat og forsæder samt opvarmet forrude, P-sensor bagtil, bakkamera og aircondition som standard.

Extreme-varianten får, foruden Expression-udstyr, tågelygter, automatisk klimaanlæg, håndfri betjening, modulære tagrælinger og mørktonede ruder bagtil. Desuden får Extreme opvarmede og foldbare sidespejle samt sædeindtræk og designelementer, der er unikt for Extreme. For bare 10.000 kr. i merpris er det en pæn mængde udstyr, der også gør, at Dacia Danmark regner med Extreme som den mest populære variant.

Den nye Dacia Duster lander i Danmark til marts.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: