Første tur: MG ZS Hybrid+ er den folkelige familie-hybrid
MG ZS Hybrid+ er en 194 hk stærk hybridbil med plads til fire voksne til kun 249.999 kr. Vi kører de første kilometer for at se, om andet og mere end prisen gør den attraktiv.
TEKST Morten Bek FOTO PR
Mazda er blevet beskyldt, også af Bilbasen, for at være alt for langsom med nye elbiler. Den eneste elektriske Mazda indtil nu har været den særprægede MX-30 med batteri til kun 200 kilometer – som ude på de virkelige veje bliver til langt færre kilometer.
Men det viser sig, at Mazda har haft fat i den lange ende. Efterspørgslen på elbiler er gået i bakgear på mange markeder, så Mazda klarer sig fortrinligt med sine modeller med benzin-, diesel- og PHEV-drift; 2024 gav rekordsalg for Mazda i blandt andet USA.
I Danmark tøffer Mazda af sted, men det er helt tydeligt, at der mangler nye modeller. CX-30 er faldet markant fra 2023 til 2024, og salget af modellerne 3 og CX-5 er også gået meget tilbage. CX-5 og den lille 2’er (ikke hybridudgaven leveret af Toyota) udgår snart. Der er brug for en elbil, der kan trække kunder til.
Og den kommer efter sommerferien, direkte fra Kina. Joint venture-selskabet Mazda Changan, har udviklet den nye 6e, som i foråret 2024 blev præsenteret på biludstillingen i Beijing, og det er den bil, der kommer til Danmark senere i år. Allerede i november forudså vi, at den nye elbil fra Mazda ville blive den kinesisk producerede 6e.
Selvfølgelig har Mazda allerede i foråret 2024 vidst, at den nye 6e kommer til Europa i løbet af 2025. Det tager mere end otte-ni måneder at gøre en model køreklar til europæiske krav og europæisk smag, så Europa har allerede fra starten været i tankerne.
6e er fortsættelsen af en af de mest klassiske Mazda-modeller, der findes – 6-serien, der startede som 616 i 1970 og siden udviklede sig til 626 og endelig til 6 (Mazda6). Den sidste model med navnet 6 udgik i 2022.
Mazda har valgt en praktisk stor bagklap til 6e, så adgangen til bagagerummet er så god, som man kan ønske sig. Mazda kalder en en hatchback, og det følger vi gerne for at forklare, at den nye elbil matcher Volkswagen ID.7. Det er store biler, og mens 6e ser mindre bastant ud end ID.7 på fotos, så er den med 492 centimeter langt karrosseri kun cirka fire centimeter kortere end den store ID.7.
Det kan næppe betale sig at vente på en stationcarudgave af 6e. Den er ikke umiddelbart planlagt, men den er værd at drømme om, for bagagerummet i elbilen er på bare 330 liter (700 liter med bagsæderyglænene foldet ned). Det virker som et meget konservativt litermål, selv om der ikke er et rum under gulvet. Uanset, så har Mazda heldigvis tænkt på et frunk under frontklappen på 70 liter.
Trofaste Mazda-kunder skal vænne sig til indretningen i den store elbil. 6e er nemlig den første Mazda, der har en kabine, der er så godt som befriet for fysiske knapper. Der er knapper til elruderne og dørlåsene, og der er touch-knapper i rattet. Alt andet går gennem den 14,6″ store touchscreen: klimaanlæg, sædevarme, køreindstillinger og meget mere.
Mazda kommer til at køre et stramt modelprogram med to udstyrsvarianter og to batteristørrelser. Udstyrsvarianterne, Takumi og Takumi Plus, er begge højt udstyrede, og forskellen vil ikke være stor. Takumi kommer blandt andet med 19″ alufælge, panoramaglastag og læderindtræk, mens Plus-versionen har nappalæder og et gardin, som kan køres for glastaget. Glastaget er varmedæmpende og tonet, men det er alligevel specielt, at kun Plus-modellen får gardinet.
Head-up-displayet kommer med en funktion, vi ikke har set tidligere: det har en indstilling, der kan bruges i sne, hvor farver og kontrast ændres for bedre at kunne ses i det hvide element.
I Kina fås den nye Mazda 6e med en rækkeviddeforlængende benzinmotor (range extender), som Mazda også tilbyder det i MX-30 R-EV. Der er tale om en almindelig benzinmotor og ikke en Wankel-motor. I Europa får vi ikke tilbudt den udgave, men i stedet to fuldelektriske udgaver.
Platformen i 6e er lavet med baghjulstræk, hvilket kan være med til at forklare, at bagagerummet ikke virker stort; elmotoren ligger og fylder ved bagakslen under bagagerummet.
Det lover imidlertid godt for balancen og præcisionen i køreegenskaberne, og selv om 6e maksimalt kommer med 258 hestekræfter, så er vægten ikke voldsom med en køreklar vægt på 2.050 kilo. Derfor klarer 6e i E-Skyactiv EV-basisudgaven da også 0-100 km/t på 7,6 sekunder. Topfarten er begrænset til 170 km/t i alle modeller.
Basismodellen har et batteri på 68,8 kWh og en rimelig rækkevidde op til 479 kilometer på en opladning. Man kan lade ganske hurtigt ved en lynlader, nemlig med op til 200 kW. Det giver en 10 til 80 procent opladning på cirka 22 minutter.
Man skulle tro, at E-Skyactiv EV Long Range med stort batteri på 80 kWh, 244 hestekræfter og rækkevidde op til 552 kilometer ville være den mest oplagte til firmabilister og andre, der jævnligt kører langt på motorvejen. Det er den ikke, for Mazda spænder ben ved at give den meget langsom lynladning med på vejen.
95 kW er det maksimale for 6e E-Skyactiv EV Long Range, og det er på linje med de ringest præsterende små elbiler på markedet. Det vil tage cirka 45 minutter at lade fra 10 til 80 procent – og det er i det bedst tænkelige scenarie.
Priserne på den nye Mazda 6e kommer til at spille en meget stor rolle. For at være konkurrencedygtig skal 6e i basisudgaven, trods omfattende udstyr, helst lande i nærheden af 300.000 kr. for at have en chance i Danmark. Vi vender tilbage, så snart vi kender priserne på den nye elbil fra Mazda.
MG ZS Hybrid+ er en 194 hk stærk hybridbil med plads til fire voksne til kun 249.999 kr. Vi kører de første kilometer for at se, om andet og mere end prisen gør den attraktiv.
229.990 kr. for en 476 centimeter lang SUV med plug-in-teknologi og syv sæder er en vild pris. Det er prisen på den kinesiske Navor 5, som allerede i februar kommer til salg i Danmark.
Dongfeng Box er den mest nuttede af de kinesiske elbiler, og nu er det officielt, at minibilen i år kommer til Danmark. Box kører med 95 hestekræfter og batteri på 42,3 kWh.
2024 blev det første år, hvor elbilerne stod for mere end halvdelen af de nye personbiler. Modeller som Skoda Enyaq og VW ID.4 solgte som varmt brød, men andre elbiler gik det mindre godt for.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.