Video: 5 ting du skal vide om den nye VW ID.7
Vi har kørt den nye Volkswagen ID.7 på danske veje og har fundet de vigtigste ting, du skal vide om den store elbil. ID.7 er rummelig, men hvordan er rækkevidden og køreegenskaberne?
TEKST Simon Hallenslev FOTO Redaktionen
Er det gode vilkår eller unfair konkurrence, når den kinesiske stat pumper milliarder i lokale elbilproducenter? Det er et spørgsmål, som Europa Kommissionen har stillet sig selv nok gange til, at de indleder en efterforskning.
På få år er kinesiske bilmærker braget ind i Europa med en hastighed, der gør, at de allerede sidder på 8% af markedet, og det er ikke så underligt. Priserne på de kinesiske elbiler er nemlig i gennemsnit er 20% lavere end de elbiler, der bygges i EU.
De lave priser sikres af milliardtilskud, som den kinesiske stat tilfører virksomhederne, og nu vil Europa Kommissionen undersøge, hvorvidt det er ulovligt, samt om de store tilskud skævvrider markedet til en grad, så det truer europæiske producenter.
Øverst på listen af virksomheder, der vil indgå i undersøgelsen, står BYD, der kom til Danmark sidste år, samt SAIC, der fører mærker som MG og Maxus. Mere velkendte producenter som BMW, Renault, Tesla og Volvo vil dog også blive kigget på.
At den kinesiske stat støtter virksomheder med base i Kina, er intet nyt. Det er gældende for virksomheder, der producerer alt fra forbrugerelektronik til solcelleanlæg. Europa Kommissionens bekymring i forhold til elbiler bunder i, at fem af de 10 virksomheder, der modtager mest statsstøtte, er forbundet med elbilproduktion.
Af de fem er to batteriproducenter samt elbilproducenterne SAIC, BYD og Chongqing Changan Automobile, hvoraf sidstnævnte ikke er i Europa (endnu). SAIC, der råder over MG og Maxus i Europa, modtog lige under to milliarder kroner i tilskud fra den kinesiske stat alene i første halvår af 2023.
Næst efter SAIC følger BYD, der er den største elbilproducent i Kina. De modtog i første halvår 1,78 milliarder kroner i tilskud. Det vurderes, at Kina har støttet elbilproducenter med 410 milliarder kroner fra 2016 til 2022. Tilskud, der, ifølge Europa Kommissionen udgør en trussel for bilindustrien på vores kanter.
“Det globale marked er oversvømmet med billige kinesiske elbiler, og priserne på dem holdes kunstigt lave af enorme statstilskud, hvilket forvrænger vores marked” – udtaler præsident for Europa Kommissionen, Ursula von der Leyen, i forbindelse med efterforskningen.
Selvom det er de kinesiske virksomheder, der står først i køen til de store tilskud, skal efterforskningen også klarlægge, hvorvidt udenlandske virksomheder har fået støtte. Virksomheder, der beskæftiger sig med elbil- og batteriproduktion indenfor kommuniststyrets grænser.
Her er det Tesla, der i 2019 blev produktionsdygtige med en såkaldt Gigafactory i Shanghai, samt Volvo, der ejes og drives af kinesiske Geely. Det er dog to af få elbilproducenter med virksomhed i Kina, hvor tyske BMW og franske Renault med deres produktion også vil indgå i efterforskningen.
Efterforskningen kan tage op til 13 måneder og skal klarlægge, om de store tilskud sker på et lovligt og retfærdigt grundlag. Det skal også vurderes, om der kan lægges tariffer på de kinesiske elbiler.
Det skal dog overvejes, at enhver indblanding kan hæmme den grønne omstilling. De kinesiske producenter har særligt i Norden nemlig været stor katalysator for udbredelsen af elbiler. Indblandingen kan også risikere at ramme andre industrier i Europa. Det må nemlig forventes, at Kina vil gengælde ethvert tiltag med noget lignende for andre virksomheder, der har deres levebrød i Kina.
Vi har kørt den nye Volkswagen ID.7 på danske veje og har fundet de vigtigste ting, du skal vide om den store elbil. ID.7 er rummelig, men hvordan er rækkevidden og køreegenskaberne?
Voyah og de første 100 kunder kan fejre det nye mærke med besparelse på 100.000 kr. på modellen Free. Men hvem gider så købe nummer 101 til originalpris?
Den lille Renault 5 E-Tech Electric får premiere sidst i februar, men flere detaljer er allerede på plads: batteri på 52 kWh og rækkevidde på op til 400 kilometer.
Renault Espace i nyt SUV-tøj og med syv sæder lander i Danmark omkring nytår, og den enlige hybridmodel med 200 hk og stor udstyrspakke koster 539.990 kr.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive, og det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark. Vi har lavet en samlet liste med alle elbiler i Danmark 2023 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller. TEKST Jacob Dalby FOTO PR (4. marts 2021 – opdateret 10. juli 2023) Elbiler i Danmark i […]