Kia EV6 vs. Hyundai Ioniq 5
januar 18, 2022

Køb din nye elbil uden leveringstid

Der er lige nu mere end et års leveringstid på de mest populære elbiler som Kia EV6. På Bilbasen.dk kan du være heldig at springe køen over og få din nye elbil på kort tid

Et kraftigt voksende udvalg af elbiler og bedre rækkevidde i de nye biler er med til, at mange nu er klar til at skifte fra benzin eller diesel til el. Danskernes bilpark gennemgår en hastig elektrificering, og med 25.000 elbiler solgt i 2021, går det nu for alvor hurtigt.

Det kunne sandsynligvis være blevet til langt flere solgte elbiler i 2021, men leveringsvanskeligheder har vist sig at være et stort problem. Det er den “perfekte” kombination af produktionsvanskeligheder, materialemangel og rigtig mange som er klar til at købe eller lease. Kast det hele i gryden, og vi står med grundene til, at man skal bruge to hænder (eller tre) til at tælle leveringstiden på nogle nye elbiler.

Med bare en smule research og lidt tålmodighed kan man springe køen over og komme ud at køre i sin nye elbil om kort tid.

Den nye Kia EV6 var et salgshit, allerede inden den dukkede op hos forhandlerne. Flere end 1.800 danskere forudbestilte den koreanske elbil, og det giver leveringstider for nye kunder på op til 14 måneder

12-14 måneder før du sidder i en ny Kia EV6

Længe før den første sending med den nye Kia EV6 overhovedet var på vej mod Danmark, havde 1.800 danskere skrevet under på en slutseddel. Uden at have set bilen i virkeligheden, uden at have prøvet bilen. Med så mange ordrer i bogen giver det nye kunder, som kommer ind fra gaden og bestiller en EV6 nu, en overraskelse: Leveringstiden ved en ny fabriksbestilling er 12-14 måneder.

LÆS OGSÅ | DUEL: Hyundai Ioniq 5 vs Kia EV6 – hvilken er bedst?

Hos det danske Kia-importselskab står man også bag MG Motors i Danmark. Den nye MG Marvel R lider også under lang leveringstid, selv om situationen er noget bedre end for EV6. I værste fald må man vente til tredje kvartal på sin nye Marvel R, men enkelte biler på vej hjem er endnu ikke solgt.

Andre populære elbiler, hvor man skal forvente lang leveringstid, er Audi Q4 E-Tron, Hyundai Ioniq 5 og Volkswagen ID.4. En ny ID.4 kan leveres om cirka 6 måneder, mens Ioniq 5 tager 6-9 måneder for at komme hjem, hvis man bestiller nu. Audi’en er også blevet rigtig vel modtaget hos danskerne, så leveringstiden forventet er 9-12 måneder, hvis man skriver slutseddel nu.

Omkring 6 måneder skal man vente på en ny VW ID.4, men på Bilbasen.dk er lige nu 134 nye, nyere eller let brugte til salg af den tyske elbil

Spring køen over med en “brugt” elbil

Men der er en vej uden om køen og de lange leveringstider. Med undtagelse af de allernyeste elbiler er det muligt at finde nye, nyere eller kun let brugte eksemplarer af de populære elbiler på Bilbasen.dk.

Den omfattende database med forhandlerannoncer åbenbarer et stort udvalg af bl.a. Audi Q4 E-Tron og VW ID.4, og bilerne er lige fra helt nye over demobiler til lettere brugte. En søgning på ID.4 åbenbarer 134 eksemplarer, mens en søgning på Q4 E-Tron resulterer i 61 hits. Kia EV6 og Hyundai Ioniq 5 er nyere biler, så dem er der naturligt færre af – men det er muligt at finde biler, som er klar til levering og demobiler, man kan give et tilbud på.

LÆS OGSÅ | Færre nye biler i 2021, men de elektrificerede stormede frem

Det kan koste, rent bogstaveligt, at springe køen over. En gennemgang viser, at forhandlere skruer priserne op i forhold til nypris eller listepris. Der er fri prissætning, og en populær vare kan derfor sælges dyrt.

En Audi Q4 40 E-Tron, som i midten af 2021 havde en nypris uden ekstraudstyr på 385.000 kr., koster med 10.000 kilometer på tælleren (med ekstraudstyr) eksempelvis 500.000 kr.

En ny Hyundai Ioniq 5 til omgående eller snarlig levering, hvis man kan finde en, kan uden problemer blive solgt 5.-20.000 kr. over listeprisen

Betal mere, kom foran i køen

Gennemgang af priserne på Bilbasen.dk på eksempelvis Hyundai Ioniq 5 viser da også, at tendensen er af mere generel karakter.

“Vi ser mange eksempler på, at elbiler som Ioniq 5 eller Audi Q4 E-Tron er til salg, typisk med meget få kilometer på tælleren, til priser, som ligger over listeprisen. En Ioniq 5 Essential, som har en listepris på 324.995 kr., udbydes typisk 5.-20.000 kr. over listeprisen,” fortæller Jan Lang, markedsanalytiker hos Bilbasen.

Hos et bilmærke som Hyundai forventer man, at der hurtigt kan ske ændringer i en positiv retning, så Ioniq 5 kan leveres hurtigere til kunderne.

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interessant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Morten Bek

Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.

Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.

Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.

Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS