juli 17, 2023

Elbilen Honda Ë:Ny1 bliver 43.000 kr. billigere

Vi har kritiseret Honda for at sætte priserne på den nye elbil Ë:Ny1 for højt. Med prisfald på 43.000 kr. før den danske introduktion er elbilen langt mere konkurrencedygtig.

TEKST Morten B. Bek FOTO PR

372.900 kr. har indtil nu været prisen på den billigste udgave af den nye elbil fra Honda, Ë:Ny1. Den pris vil gøre det svært for Honda at slå i gennem med sin nye elbil, når konkurrenter som BYD Atto 3, Kia Niro EV og MG ZS EV ligger i omegnen af 330.000 kr.

Om vores kritik af priserne på Ë:Ny1 har medvirket til, at den danske Honda-importør nu vælger at justere priserne kraftigt i den rigtige retning, står hen i det uvisse, men vi kan under alle omstændigheder kun rose Honda for beslutningen.

Honda har skåret 43.000 kr. af priserne på begge udstyrsvarianter af sin nye elbil – og det sker før bilen har premiere hos de danske forhandlere.

329.900 kr. ligger tæt på konkurrenterne

Med 43.000 kr. skåret af priserne koster den veludstyrede basisudgave Ë:Ny1 Elegance nu 329.900 kr., og for den komplet udstyrede Ë:Ny1 Advance er prisen 360.900 kr.

Der er ingen tekniske forskelle mellem Elegance og Advance, og for lige at genopfriske de vigtigste elementer ved E:Ny1, kommer her de væsentligste ting: Elmotor med 204 hk og 310 Nm, batterikapacitet på 68,8 kWh og WLTP-rækkevidde på 412 kilometer.

Hos MG koster den veludstyrede ZS EV Long Range med kun 156 hk og 440 kilometer rækkevidde fra 330.080 kr., mens Kia Niro EV med 204 hk og 460 kilometers rækkevidde fra 344.900 kr., og BYD sælger Atto 3 med 204 hk, 420 kilometer og Comfort-udstyr til 329.995 kr.

Stor infotainmentskærm og trådløs mobilopladning standard

Ë:Ny1 er et af de tilfælde, hvor man kan tage basisudgaven uden at stå med en bil, der mangler en masse udstyr. Elegance er udstyret med alufælge, LED-forlygter, infotainment med 15,1″ touchscreen, navigation, trådløs opkobling til Apple CarPlay, trådløs opladning af smartphones, bakkamera, p-sensorer for og bag, regnsensor, indtræk i kunstlæder, automatisk klimaanlæg med to zoner, sædevarme foran og el-justerbart førersæde.

Advance-versionen koster 31.000 kr. mere – 360.900 kr. – og 360 graders kamera, el-betjent bagklap, ratvarme, panoramaglastag, semi-automatisk parkering og bedre lydanlæg end i Elegance-udgaven.


Brugt bil fra Honda til salg på Bilbasen

Se flere brugte biler fra Honda til salg på Bilbasen lige her

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Morten Bek

Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.

Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.

Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.

Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS