Test: Omfattende facelift gør Renault Captur tidssvarende
Den kompakte crossover er knap til at kende med sit nye friske fjæs, og indvendigt gør Google underværker for funktionaliteten. Vi kører 2024-udgaven af Renault Captur.
Af: Simon Hallenslev / d. 4. august 2020
Elgtesten er berømt og berygtet, hadet og elsket. Selvom det ikke er en officiel test, er det en test, som bilproducenterne lægger en dyd i at bestå. Når en bil dumper, bliver det en overskrift – og denne gang er ingen undtagelse.
Rent praktisk er elgtesten en fuld undvigemanøvre ved minimum 72 km/t. Den skal med andre ord sikre, at en svensker kan finde udenom en elg ved landevejshastighed uden at vælte, skride ud eller rive dækkene af fælgene. Rekordholderen for højeste hastighed gennem testen er en Citroën Xantia med 85 km/t – dét kan hverken en Audi R8 eller Porsche 911 GT3 hamle op med.
LÆS OGSÅ | Euro NCAP: Her er de sikreste biler fra 2019
Hvis bilerne skrider ud eller viser tegn på at kunne vælte, råder Teknikens Värld producenten til at udbedre bilens reaktionsmønster, hvilket i dag ofte klares med en opdatering af sikkerhedssystemerne. De seneste gange en ny model er dumpet elgtesten, har producenten taget rådet til sig og udbedret problemet umiddelbart efter. Sådan gjorde også Toyota, da RAV4 ikke bestod sidste år.
Nu er to populære hybridbiler; Skoda Superb iV og VW Passat GTE dumpet testen. Og selvom fejlen med al sandsynlighed udbedres med en opdatering, før du får fingrene i dem, er det interessant at se nærmere på. Det er nemlig ikke første gang, at hybridbiler har svært ved at komme igennem elgtesten uden væltede kegler.
En helt almindelig VW Passat 1,5 TSI vejer 1.465 kg, mens plug-in hybridvarianten Passat GTE vejer 1.760 kg – en vægtforskel på 295 kg. Også Superb iV er tungere end en almindelig Superb; her 238 kg.
Selvom det måske ikke lyder af voldsomt meget, kan det sagtens være de tunge batterier, der volder de to beslægtede familieslæder problemer. Bilerne er nemlig først og fremmest bygget på en ganske almindelig platform, hvorefter det tunge batteri samt hybridsystem er blevet lagt i.
SE OGSÅ | Disse sikkerhedssystemer kan redde både køreturen og livet
Tunge batteripakker i bilens bund eller bagagerum påvirker balancen, som bilen er født med som almindelig fossilbil. Undervogn såvel som sikkerhedssystemer er derfor som udgangspunkt tilpasset den balance, som bilen har med en almindelig benzinmotor uden elektrificering.
Derudover mener elbilmediet InsideEVs, som også bringer Teknikens Värld-historien, at hybridbilernes dæk også kan spille en rolle. Er dækkene udpræget økonomisk orienteret og udviklet med fokus på lav rullemodstand, kan det have en effekt på vejgrebet: Herunder særligt i undvigemanøvre som elgtesten, der sker med høje hastigheder.
Kigger man på listen over dumpede biler de sidste par år, er der en håndfuld hybridbiler, der springer i øjnene. Særligt Mercedes C350e løftede øjenbryn, da den dumpede tilbage i 2015. Den reagerer meget lig Passat GTE og Superb iV, og skred nærmest helt ud med bagenden, som det ses i videoen her.
En anden populær hybridfirmabil, nemlig Ford Mondeo Hybrid, dumpede i 2017, og kom igennem testen med en maksimal hastighed på 66 km/t, hvor minimumshastigheden for at bestå altså var 70 km/t (rykket til 72 km/t i 2020). Porsche Panamera S E-Hybrid dumpede i 2016 med en makshastighed på 67 km/t.
Det er hertil også relevant at nævne, at den RAV4 som Toyota også havde udfordringer med at få godkendt, og som var ved at vælte i første forsøg, ligeledes var en hybrid. Måske det går en smule for hurtigt, med at få modelporteføljen elektrificeret?
Den kompakte crossover er knap til at kende med sit nye friske fjæs, og indvendigt gør Google underværker for funktionaliteten. Vi kører 2024-udgaven af Renault Captur.
Inden udgangen af 2024 afslører DS Automobiles sin første nye model siden 2021. Den nye crossover-coupé bliver en elbil med rækkevidde omkring 750 kilometer.
Få ting afslører, at der er tale om den nye Panamera. Men under huden gemmer sig et større batteri i plug-in varianterne og en ret vild undervogn.
1.000.000 kroner. Så meget har du sparet, hvis du ventede med at købe en særlig udgave af elbilen Mercedes EQS.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.