Første tur: MG ZS Hybrid+ er den folkelige familie-hybrid
MG ZS Hybrid+ er en 194 hk stærk hybridbil med plads til fire voksne til kun 249.999 kr. Vi kører de første kilometer for at se, om andet og mere end prisen gør den attraktiv.
TEKST OG FOTO Morten Bek
For et år siden var Bilbasen på besøg i et fotostudie i Tyskland for at se den største nyhed fra Ford i lang tid: den elektriske Explorer, der er bygget på Volkswagens MEB-platform. Siden da har der været stille omkring den nye elbil, men nu er Ford nået så langt, at priserne er på plads.
På den danske Ford-hjemmeside kan man nu “bygge” og bestille Explorer, og priserne starter på 299.990 kr. for en Explorer med kort rækkevidde og solidt udstyrsniveau (dog med en vigtig udstyrsmangel).
LÆS OGSÅ | Ford Explorer – elbilen til en ny tid
På hjemmesiden oplyser Ford, at leveringstiden er minimum 24 uger. Det vil sige, at bestiller man en Explorer i dag, vil man komme til at vente minimum til omkring midten af september.
Med udgangspunkt i Volkswagens MEB-platform har Ford skabt en selvstændig elbil, der størrelsesmæssigt passer sammen med den nye Renault Scenic og Peugeot E-3008. Interiøret er rummeligt, og designet minder kun fjernt om “søstermodellen” ID.4.
Explorer kommer i basisudgaven med 170 hk og en rækkevidde på kun 384 km til 299.990 kr. Extended Range-versionen har Volkswagens nyeste elmotor med 286 hk og 545 Nm, og 0-100 km/t sker i et friskt tempo: 6,4 sekunder. Den fås fra 339.990 kr., og rækkevidden er 602 km med basisudstyret.
Stærkeste Explorer har to elmotorer, firehjulstræk, 340 hk og en rækkevidde op til 566 kilometer. Det er den dyreste Explorer-variant, der med Select-udstyr fås fra 359.990 kr. og med Premium-udstyr fra 379.90 kr.
To udstyrsvarianter findes på den danske hjemmeside. Basismodellen Select koster fra 299.900 kr., og den bedre udstyrede Premium fås med stærkere motorer og længere rækkevidde, og prisen starter ved 359.990 kr. Desværre har hverken Explorer Select eller Explorer Premium varmepumpe som standard. Det er ærgerligt, og Ford burde ikke tage 7.880 kr. for varmepumpen, som er vigtig for energieffektiviteten.
Select-varianten er veludstyret med LED-lygter, 19″ alufælge, adaptiv fartpilot, læderrat med varme, el-betjent førersæde med massage og hukommelsesfunktion, bakkamera, nøglefri betjening, infotainmentsystem med 14,6″ touchscreen (skærmens hældning kan justeres) og indtræk delvist i kunstlæder.
Premium-udgaven af Explorer kommer med adaptive matrix-LED-forlygter, 20″ alufælge, indtræk i kunstlæder, B&O-lydsystem og el-betjent bagklap. Rækkevidden er, på grund af blandt andet de større hjul, på 572 kilometer – i basismodellen er rækkevidden 602 kilometer.
Med prissætningen af Explorer viser Ford, at der er alvor bag introduktionen af bilen. I forhold til rækkevidde og kræfter ligger Explorer endnu bedre end Renault Scenic og Peugeot E-3008. I løbet af de kommende år introducerer Ford flere helt nye elbiler, og mens de fleste vil være udviklet af Ford selv, vil Explorer ikke være den eneste model, der grundlæggende stammer fra VW.
MG ZS Hybrid+ er en 194 hk stærk hybridbil med plads til fire voksne til kun 249.999 kr. Vi kører de første kilometer for at se, om andet og mere end prisen gør den attraktiv.
229.990 kr. for en 476 centimeter lang SUV med plug-in-teknologi og syv sæder er en vild pris. Det er prisen på den kinesiske Navor 5, som allerede i februar kommer til salg i Danmark.
Dongfeng Box er den mest nuttede af de kinesiske elbiler, og nu er det officielt, at minibilen i år kommer til Danmark. Box kører med 95 hestekræfter og batteri på 42,3 kWh.
2024 blev det første år, hvor elbilerne stod for mere end halvdelen af de nye personbiler. Modeller som Skoda Enyaq og VW ID.4 solgte som varmt brød, men andre elbiler gik det mindre godt for.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.