MGCybersterJune2024Edit-49
Nyheder
9. december 2024

Få den elektriske MG Cyberster på privatleasing

Morten B. Bek

Morten Bek

Hvis det bliver lige vildt nok at købe den åbne MG Cyberster, så kan den elektriske sportsvogn nu privatleases fra 6.995 kr. om måneden.

TEKST Morten Bek FOTO PR

MG Motors er den første bilproducent i nyere tid til at sende en elektrisk roadster på markedet. Kineserne har på den måde overhalet alt og alle med Cyberster, som kommer som Trophy med baghjulstræk og 340 hestekræfter til 499.999 kr. og som GT med firehjulstræk og 510 hestekræfter til 549.999 kr.

Dyrt? Nej, det kan man egentlig ikke sige om en fuldt udstyret åben bil, men der kan lure et højt værditab, som kan afskrække.

Det tager MG Motors højde for, og derfor åbnes nu for privatleasing af den elektriske sportsvogn med stofkaleche. Der er frit valg mellem Trophy med lang rækkevidde og GT med langt flere kræfter til samme pris.

MGCybersterJune2024Edit-92
MGCybersterJune2024Edit-57
MGCybersterJune2024Edit-50
MGCybersterJune2024Edit-42

6.995 kroner om måneden i op til 36 måneder

Det er bemærkelsesværdigt, men også rigtig positivt, at MG Motors har valgt at tilbyde de to Cyberster-versioner til samme månedlige ydelse, selv om listeprisen på bilerne ligger 50.000 kr. fra hinanden.

På den måde kan man vælge den lettere Trophy med baghjulstræk og 507 kilometer på en opladning eller den meget accelerationsstærke GT med en rækkevidde op til 443 kilometer – ekstra rækkevidde eller ekstra råstyrke.

Privatleasingkontrakten løber op til 36 måneder, og engangsbetalingen er 34.995 kr. Den månedlige ydelse med 10.000 kilometer om året er 6.995 kr., og hvis Cyberster skal bruges som hverdagsbil, så der skal flere kilometer til, fås 5.000 ekstra kilometer til 350 kr. om måneden – og helt op til 40.000 kilometer om året.

MGCybersterJune2024Edit-64
MGCybersterJune2024Edit-61
MGCybersterJune2024Edit-60
MGCybersterJune2024Edit-62

Næsten 300.000 kroner på tre år

Det er ikke småpenge, hvis man vælger at køre MG Cyberster i hele leasingkontraktens periode på tre år. Med 10.000 kilometer om året nærmer man sig efter tre år en samlet betaling på 300.000 kr. (286.815 kr.), og det bør give anledning til at se, om det måske alligevel ikke er bedre at købe Cyberster.

Selv med stort værditab skal der meget til, før Cyberster kun er omkring 200.000 kr. værd efter tre år – svarende at sælge Cyberster Trophy minus det beløb, man på privatleasing har betalt MG Motors efter tre år.

Om det så er køb eller leasing, er her lidt mere information omkring Cyberster-modellerne.

Cyberster Trophy med 340 hestekræfter og baghjulstræk smyger sig til 100 km/t på 5 sekunder, og den kommer (på privatleasing) som standard med valgfri farve, 19″ alufælge, elektrisk betjening af saksedørene, 360 graders kamera, skærme til instrumentering, infotainment og klimaanlæg.

Cyberster GT er udstyret stort set som Trophy, men i stedet for sæder og dørsider med kunstlæder, er der indtræk i kunstlæder og Alcantara. Derudover har den større fælge og dæk – 20″ – og med firehjulstræk og 510 hestekræfter er den meget hurtigere fra 0-100 km/t: 3,2 sekunder tager sprinten.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om: