Der er en ny Mercedes E-Klasse i byen, og selvom den har fået elektrisk selskab af EQE, gør den rent bord! Vi kører første tur i den nye Mercedes E-Klasse.

TEKST Simon Hallenslev FOTO Mercedes PR

Bilbasen var inviteret til Wien af Mercedes Danmark.

Den elektriske Mercedes EQE er på adskillige måder en rigtig fin bil – men er den en rigtig E-Klasse? På redaktionen synes vi, at den mangler det sidste fingerspitzgefühl, som Mercedes ellers er kendt for.

Det samme kan siges om Mercedes EQS, der er en udsøgt elbil uden dog at være en rigtig S-Klasse.

Så hvordan er den nye Mercedes E-Klasse? Får den stadig et kirsebær på toppen, som stjernen på snuden bør være garant for, eller følger den i fodsporene på de elektriske modeller? Det forsøger jeg at svare på, når jeg kører første tur fra vidunderlige Wien i den helt nye Mercedes W214 E-Klasse.

Hvad er nyt?

E-Klasse er en vigtig model for Mercedes, og den forgangne W213 solgte i over en million eksemplarer. Det er en salgssucces, som Mercedes naturligt ønsker at snuse til igen, hvorfor der, traditionen tro, ikke er tale om et kvantespring i hverken design eller udvendige dimensioner. Evolution frem for revolution.

Den nye E-Klasse ligner en blanding af den forgangne femte generation og den seneste S-Klasse – krydret med en snas fra Mercedes’ elektriske EQ-modelprogram. Fronten er nu prydet med et stykke plastik i sort højglans plastik, der forbinder forlygter og kølergrill, mens dørhåndtagene nu er integreret.

Fra bagenden kan man, med hovedet på skrå kan man i et svagt øjeblik, tage fejl af den og den seneste S-Klasse. Her er det de lavtliggende baglygter, der mødes på midten i et plastikstykke og følges af en elegant kromkant, der leder tankerne på storebror.

Set på de udvendige dimensioner, er den nye E-Klasse vokset en smule på alle leder og kanter. Den er nu 4,94 meter lang, 1,88 meter bred og 1,48 meter høj med en akselafstand på 2,96 meter. I længde, bredde, højde og akselafstand får man 2 cm ekstra.

Hvordan er kabinen?

Trods bagende sol og 32 grader er det ikke klimaanlæggets køling, der gør, at jeg glæder mig til at hoppe i kabinen. Det er i kabinen, at testen skal stå, fordi det netop er her, at jeg før har været efter EQE, der lider under svingende materiale- og byggekvalitet.

Til alle stjerne-hjernerne, der læser med, kan jeg sige: Tag det roligt! Den nye E-Klasse er en E-Klasse. Den er en ægte Mercedes med den kvalitetsmæssige tyngde, man forventer. Selv det mørke plast i knæhøjde er blødt og rart, ligesom der ingen knirken er i dørsider eller instrumentbord.

Det er egentlig lidt mærkværdigt, fordi kabinen ligner EQE til forveksling. Et enkelt billigt stykke plast har da også sneget sig op i midterkonsollen forklædt som kulfiber, men det er dét.

Den ny E-Klasse lider heller ikke under en ultra-aerodynamisk form og et batteri i bunden, hvorfor bagsædet er mere regulært og komfortabelt. I plug-in hybridversionerne ligger batteriet i bagagerummets gulv. Det kommer bagsædepassagererne til gode men hæmmer kapaciteten med hele 170 liter. Man får således 370 liter bagagerumskapacitet i E300 e mod 540 liter i E220 d.

Underholdning til UG

Testbilerne er udstyret med en markant ‘Superscreen‘-skærmopsætning. Denne opsætning ligner Hyperscreen, uden dog at være helt så sømløst bundet sammen. Eksempelvis er den digitale instrumentering en fritstående skærm bag rattet i stedet for at være integreret som i Hyperscreen.

Den nye Superscreen kører på et friskt opdateret MBUX-system, der giver nye ikoner og et let opdateret layout. Det er således en let opfriskning af et system, der stadig er blandt markedets bedste og giver forsæderytterne uanede mængder underholdning.

Som noget nyt kan passageren se film på egen skærm under kørslen, fordi skærmen blokerer for førerens vinkel på skærmen. Passageren kan selv vælge, om filmlyden skal spilles på det absurd velspillende Burmester-lydanlæg med 17 højttalere eller i de medfølgende høretelefoner.

Føreren kan i mellemtiden underholde sig selv med stemmeassistenten som tourguide, der kan fortælle om seværdigheder på ruten. Man kan også nøjes med at lytte til yndlingsalbummet på anlægget, der kan sættes op til sæderne og stemningsbelysningen, så man mærker bassen i ryggen og får koncertens farver diskret kastet i ansigtet. Den integrerede TikTok-app kan også bruges, når man holder stille.

I det nye MBUX findes nu også en funktion, der hedder ‘Routines’. En funktion, der både kan indstilles manuelt, men også lærer at kende brugerens rutiner gennem samme kunstige intelligens, som stemmeassistenten bliver klogere med. 

Kort fortalt kan bilen indstilles til altid at starte med sædevarme og Barry White på anlægget om mandagen, hvis man ikke er mandagsmenneske. Eller til at spille Nik og Jay med nedrullede vinduer, når man har fri om fredagen og kører langs H.C. Andersens Boulevard. Eller bare rulle vinduerne automatisk op, hver gang man passerer den samme ildelugtende svinefarm på vej til sommerhuset. 

Duer drivlinjerne?

Til test står den seksbenede E450, den største plug-in hybrid E400 e samt den mere vognmandsvenlige diesel E220 d. Førstnævnte kommer ikke til Danmark, hvorfor disse til testen i Wien overlades til de amerikanske anmeldere med en vis ærgrelse. Selv retter jeg fokus mod plug-in hybridvarianten E400 e, samt den mindste diesel E220 d.

Dieselhakken kan rundes hurtigt af. Hvis man kan sit Mercedes-pensum, vil man vide, at en 2-liters dieselmotor med 197 hk og 440 Nm lyder som noget, man kender. Det er den samme som i forgængeren W213 og er en udmærket pakke, der ikke gør stort væsen af sig.

Det er i stedet mod plug-in hybridvarianterne, at opmærksomheden skal rettes. Ikke kun fordi det er dem, der vil blive solgt flest af i Danmark, men også fordi der er et nyt batteri på menuen. Det vokser til 25,4 kWh og giver op til 115 km i elektrisk rækkevidde i E300 e samt i dieselvarianten E300 de. 11 kW AC-opladning er standard, mens 55 kW DC kan tilkøbes.

Fossilmotorerne i E300 e og E300 er uændrede, og begge kører med en systemydelse på 313 hk. Mercedes E400 e kører med en opdateret 2-liters benzinsag med 252 hk. Effekten fra den elektriske motor vokser til 129 hk og 205 Nm på tværs af plug-in hybriderne takket være det nye batteri.

Elmotoren har rigeligt kræfter til, at E-Klasse kan følge med trafikken helt op til motorvejshastigheder. Benzinmotoren sømløst til live, når der behov for lidt mere pondus, og pondus er der rigeligt af med 375 hk i E400 e. På testruten omkring Wien kører jeg til sidst batteriet tomt, hvilket umiddelbart ikke fremprovokerer klodsetheder i systemet. Det kræver dog en grundigere test at dykke ordentligt ned i.

Hvordan kører den?

Helt fra E-Klassens spæde begyndelse, der kan spores tilbage til 1930 med Mercedes 170 (W136), har komforten været en udtalt grundsten. Det er noget, der går rent hjem hos kunderne – dengang som i dag. Tæller man de direkte forgængere kan man i hvert fald tælle mere end 16 mio. solgte eksemplarer, hvilket gør E-Klasse til den mest populære model i Mercedes’ historie.

Grundopskriften er med andre ord ikke lige noget, man bare laver om på. Den nye Mercedes E-Klasse er derfor et yderst komfortabelt og afmålt bekendtskab. Selvom det er komforten, der kommer først, er det stadig med et velafvejet styretøj, der giver en fin fornemmelse med undervognens og bilens bevægelser.

Komforten må heller ikke misforstås som unuanceret blødhed som en brun banan, da den nye E-Klasse også er et bundsolidt bekendtskab. En times kørsel nord for Wien afslører, at selv hårnålesving ikke kan fremprovokere stor krængning eller lignende ubalancer.

Hertil skal nævnes, at alle testbilerne er udstyret med Airmatic-luftundervogn såvel som bagakselstyring, hvilket naturligt påvirker køreoplevelsen. Særligt sidstnævnte bør være alle forundt i en bil som E-Klasse. Bagakslen ikke alene bidrager til motorvejsstabilitet men også gør en mærkbar forskel i bilens agilitet. Pludseligt bevæger den tunge direktørslæde sig som en frisk og firehjulstrukken A-Klasse!

Historisk korrekthed

Mercedes runder testkørslerne af med et historisk kig på E-Klassen og dens ophav. Her får jeg muligheden for at køre de historiske forfædre til E-Klassen: Fra den første efterkrigsmodel, W136, til den første ‘rigtige’ E-Klasse W124 – alle i museumsstand.

Det virker måske lidt skørt, men ender alligevel med at blive en illustration af den historiske korrekthed, som den nye E-Klasse udviser. For med undtagelse af den første W136, tipoldefaren fra 1953 der kører som en antik fiskekutter, er det ikke svært at finde den røde tråd på tværs af E-Klassens generationer.

I alle de gamle Mercere’ fås nemlig denne distinkte fornemmelse af kram, kvalitet og komfort, som den nye E-Klasse også er garant for. Den nye E-Klasse er således en ægte Mercedes med præcist det fingerspitzgefühl, man forventer, og som udebliver i ellerterne.

Priserne på den nye Mercedes E-Klasse er ikke klar endnu og lanceres først i begyndelsen af 2024. Et slag på tasken vil være i omegnen af 800.000 kr., hvilket i vor elektrificerede tidsalder næppe gør det til en massesællert, når en EQE med mere udstyr og flere kræfter kan gafles for mindre. Jeg ved dog godt, hvad jeg ville vælge.

Mercedes E 400 e 4Matic

Motor: R4 benzin, 1.999 cm + el
Batteri: 25,4 kWh
Systemydelse: 375 hk / 650 Nm
0-100 km/t: 5,3 sekunder
Tophastighed: 250 km/t
Forbrug: 166 km/l
CO2-udledning: 14 gram/km
Elektrisk rækkevidde: 109 kilometer
Mål (L/B/H): 494/188/148 cm
Køreklar vægt: 2.265 kilo
Trækvægt: 2.100 kilo
Bagagerumsvolumen: 370 liter
Pris: Ikke offentliggjort