Genesis 1947Genesis
Elbiler
4. august 2022

Skal Genesis have chancen i Danmark?

Morten B. Bek

Morten Bek

Det fine søstermærke til Hyundai landede i 2021 i tre europæiske lande. Genesis laver luksusbiler, tre af dem elbiler, men Danmark får dem næppe at se.

TEKST Morten Bek FOTO PR

Genesis er kommet meget, meget langt siden der stod Hyundai på bilerne og danskerne kunne købe den svulstige Genesis Coupé med 3,8-liters V6 og 347 dovne heste.

Hvis navnet Genesis slet ikke får en klokke til at ringe hos dig, skal du ikke tro, det er dig, der mangler bilviden. Det er Genesis, der var en forglemmelig fiasko.

Er og ikke var, for i årene siden Genesis Coupé – og der er gået 11-12 år siden, de første kom til Danmark – er Genesis blevet skilt fra moderskibet Hyundai, og mærket har været ude for en vild transformation.

Med modeller som BMW 3-serie-konkurrenten G70, luksussedanen G80 og i de senere år SUV’erne GV80 og GV70 er Genesis-mærket blev en succeshistorie i Sydkorea og USA. Det koreanske luksusmærke er startet op i Europa i sommeren 2021 med salg i tre lande: England, Tyskland og Schweiz.

Genesis 1Genesis 320
Genesis 14341
Genesis 1Genesis 3Genesis 9
Genesis 9Genesis 008_v1

Danmark? – Ikke med i planlægningen

Det danske marked er et lille et. Men fordi vi elsker elbiler, og mange mennesker i Danmark har penge til at købe en stor elbil (eller have den som firmabil), er vi blevet til et vigtigere marked for en række bilproducenter.

Genesis har ikke umiddelbart Danmark i kikkerten til en europæisk udvidelse. Det er synd for danskerne, for de koreanske luksusbiler har intet til fælles med den store coupé, Hyundai Genesis Coupé. Designet er enestående og helt på linje med det bedste fra Audi og BMW – og så er Genesis allerede kommet langt med elbiler.

Som den ukendte søster i trioen med Hyundai Ioniq 5 og Kia EV6 står Genesis GV60. En funky crossover med en lækker indretning. Den har det store batteri på 77,4 kWh, og den har altid to elmotorer og firehjulstræk. 318 eller 490 hk.

For at skille sig ud fra sine mindre fine søskende har den finere materialer og en adaptiv undervogn, der via kamera forudser vejens tilstand og indstiller sig efter den.

Genesis 19480
Genesis 9899Genesis
Genesis 18Genesis 8Genesis
Genesis 19474

Luksus fra inderst til yderst

Genesis’ nye elbiler skiller sig ud fra biler fra Hyundai og Kia ved endnu mere teknologi og et skarpt øje for interiørdesign og -materialer. Også i forhold til det pompøse design i en Mercedes-EQ er interiøret stiligt og klassisk.

Den kompakte GV60 er designet fra bunden som elbil, mens de to større elbiler hos Genesis er konverterede benzinbiler. Den mellemstore SUV GV70 Electrified går direkte i kødet på Audi Q4 E-Tron, men den har langt flere kræfter. Tyskeren topper ved 299 hk, mens koreaneren leverer 490 hk. Batteriet, 77,4 kWh, går igen fra GV60.

Den store sedan G80 Electrified er til kunder, som vil det klassiske, men i fuld-elektrisk form. Den er 5 meter lang, i klasse med Mercedes EQE, men kan i kraft af sin 800 volt-arkitektur lade meget hurtigere. Fra 10-80 procent på 22 minutter. 370 hk, firehjulstræk, rækkevidde på 520 kilometer og luksus hele vejen i gennem.

Polestar er kommet rigtig godt fra start i Danmark. Hjulpet rigtig godt på vej af sit tilhørsforhold til Volvo. Det kunne på alle måder være interessant at se, hvad Genesis, med sit bånd til Hyundai og Kia, kunne blive til i Danmark. Hvis Danmark er stort nok som marked for Lexus, vil Danmark også være det for Genesis.

Genesis 02939
Concrete parking lot
Concrete parking lot
Genesis G80
Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen