Elbiler
23. marts 2022

Ny Honda Civic – elegant hybrid med 184 hk

Honda Civic bliver, som Jazz og HR-V, fremover altid leveret som hybrid. Den nye model er større, mere elegant og langt mere økonomisk: Hybriddrivlinjen med 2-liters benzinmotor leverer 184 hk og 315 Nm

TEKST Morten B. Bek FOTO PR

Honda har med 10 første generationer Civic været gennem, omkring og over hele designspektret. Fra minimalistisk over elegant til ligegyldigt og overdrevet. 8. generation fra midten af 00’erne hyldede det fremadskuende, rumskibsagtige og vilde, mens den nu udgående 10. generation hverken er vild eller elegant.

For 11. gang siden starten i 1972 præsenterer Honda så en ny Civic. Den europæiske version af en ny Civic, skal det siges, for den 11. generation har allerede i en periode været på markedet i USA. Derfor var det allerede var kendt, hvordan den europæiske ville se ud.

Den 11. Civic er længere og først og fremmest mere elegant. Der er ikke en stor hækspoiler eller abnormt store (falske) luftindtag. Den nye Civic er en pæn hatchback, som virker mere langtidsholdbar end de seneste generationer.

ALL-NEW HONDA CIVIC e:HEV TO DELIVER EXCEPTIONAL DYNAMICS AND EFFICIENCY AS STANDARD
ALL-NEW HONDA CIVIC e:HEV TO DELIVER EXCEPTIONAL DYNAMICS AND EFFICIENCY AS STANDARD
ALL-NEW HONDA CIVIC e:HEV TO DELIVER EXCEPTIONAL DYNAMICS AND EFFICIENCY AS STANDARD
ALL-NEW HONDA CIVIC e:HEV TO DELIVER EXCEPTIONAL DYNAMICS AND EFFICIENCY AS STANDARD
ALL-NEW HONDA CIVIC e:HEV TO DELIVER EXCEPTIONAL DYNAMICS AND EFFICIENCY AS STANDARD

Ny hybriddrivlinje – og ingen andre muligheder

Hvad der ikke var kendt for den europæiske model på baggrund af den amerikanske, var indholdet under motorhjelmen. Honda lovede i 2019, at alle bilmodeller i Europa skulle elektrificeres – fuldt eller delvist. Derfor var det ventet, at de traditionelle benzinudgaver (med turbomotor) ikke længere ville bestå i Civic-modelprogrammet.

Premieren afslører, hvad vi har i vente. En hybrid. Som det allerede er sket med både Jazz og HR-V, så kommer den nye Civic udelukkende som hybrid. E:HEV, som hybridtitlen forkortes hos Honda, gemmer i Civic på en langt stærkere motorisering end i Jazz og HR-V.

Basis i Civic E:HEV er en 2-liters benzinmotor med brændstofbesparende Atkinson-forbrænding og to elmotorer. Benzinmotoren genererer energi til de to elmotorer, som så hovedsageligt står for at drive bilen frem. Mens Jazz/HR-V stiller med henholdvis 109 og 131 hk, kommer Civic med 184 hk (og 315 Nm). Det er samme ydelse som hybridversionen af den større CR-V.

De foreløbige brændstoftal viser, at Civic E:HEV kommer med et WLTP-forbrug omkring 20 km/l og en CO2-udledning omkring 110 gram/km.

ALL-NEW HONDA CIVIC e:HEV TO DELIVER EXCEPTIONAL DYNAMICS AND EFFICIENCY AS STANDARD
ALL-NEW HONDA CIVIC e:HEV TO DELIVER EXCEPTIONAL DYNAMICS AND EFFICIENCY AS STANDARD

Afdæmpet og lækkert interiør

Honda har ikke kun været gennem både gode og mindre gode design på ydersiden af 10 generationer Civic. Også interiøret har levet en omtumlet tilværelse med op- og nedture.

Denne gang er designet stramt og brugervenligt. Honda har, som færre og færre bilmærker, valgt at holde fast i store og brugervenlige drejeknapper til klimaanlægget – og en drejeknap til volumen på lydanlægget.

ALL-NEW HONDA CIVIC e:HEV TO DELIVER EXCEPTIONAL DYNAMICS AND EFFICIENCY AS STANDARD

Digital instrumentering findes, som vi kan tyde det, på flere udstyrsniveauer, mens topversionen Advanced har en stor skærm i instrumenthuset på 10,2″. Infotainmentsystemet, med trådløs Apple CarPlay/Android Auto, har en touchscreen på op til 9″.

Akselafstanden er øget med 3,5 centimeter, og sammen med ændret taglinje og en A-stolpe der er flyttet, skulle kabinen være et sted med god plads.

ALL-NEW HONDA CIVIC e:HEV TO DELIVER EXCEPTIONAL DYNAMICS AND EFFICIENCY AS STANDARD

Sikkerhedsudstyret bliver endnu mere omfattende end før med nye sonar-baseret system, som giver bedre forhold for adaptiv fartpilot, sporassistent og blind vinkel-system.

Den nye Civic er den første af en række nyheder i 2022-23. Civic kommer senere som Type R (hybrid med langt over 300 hk), men også en ny sportslig SUV under CR-V kommer snart til. En stor nyhed: HR-V kommer i 2023 på markedet som 100 procent elektrisk.

Den danske importør ved endnu ikke, hvornår den nye Civic lander hos forhandlerne.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen