juli 8, 2024

Honda Prelude er tilbage!

Honda introducerer den første nye Prelude i mere end to årtier. Den nye coupé kommer til Europa – med hybridmotor og fokus på køreegenskaberne.

TEKST Morten Bek FOTO PR

Prelude var fra 1979 til 2001 den store, sportslige Honda. Den sjældne coupé med alt det bedste og mest højteknologiske fra Honda – som aktivt med- og modstyrende bagaksel og selvfølgelig højtydende VTEC-motorer.

I oktober sidste år viste Honda for første gang en konceptbil, der kunne blive til en ny Prelude. Nu viser japanerne den igen, men denne gang er der mere kød på konceptet: det er afgjort, at den endelige udgave af den nye coupé kommer til Europa.

Honda bruger ikke den nye Prelude som et springbræt til fuld elektrificering, men i stedet til at udvide modelprogrammet af hybridbiler. Hvis det virker som en fejltagelse, skal man huske, at den nye model først og fremmest sættes i verden for at fornøje japanere og amerikanere – folk som endnu ikke er helt med på den fuldelektriske bølge.

En Civic med frække former?

Det er meget lidt, Honda vælger at dele med os omkring den kommende Prelude. Det man kan se på billederne, er tæt på at være den eneste information, når man ser bort fra, at vi ved, Prelude bliver en hybridbil i stil med Civic og HR-V.

Når det kommer til hybriddrivlinjer, har Honda noget af det bedste, der findes. Især i Civic Hybrid, hvor en 2-liters benzinmotor skaber strøm til elmotoren med 184 hk, går kræfter og brændstofforbrug op i en højere enhed.

Honda laver sandsynligvis ikke et nyt hybridsystem eller en ny platform til Prelude, og det er derfor oplagt, at det er Civic, der bruges som donor. Men det er selvfølgelig muligt, at ingeniørerne finder flere kræfter frem til Prelude.

Når det er sagt, så vil beslutningen om ikke at gøre Prelude til en elbil med stort og tungt batteri gøre den nye coupé til en køremaskine. Det lover Honda i hvert fald: “Produktionsudgaven af modellen med det ikoniske navn vil byde på “fornøjelsen ved at køre” gennem perfekt balance i køredynamikken og i brændstoføkonomien.”

Hvornår den nye Prelude står færdig og er klar til levering i Europa? Honda afslører intet (ligesom der heller ikke er billeder af interiøret), så vi gætter på, vi skal et godt stykke ind i 2025. Uanset hvornår det bliver, er det fedt, at Honda vælger at introducere en ny coupé, når så mange andre mærker har opgivet biltypen.

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Morten Bek

Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.

Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.

Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.

Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS