Ugens fund: Kør vinteren i møde i Bilbasens dyreste SUV
Leder du efter firehjulstræk til vinterens sne og slud? Med ugens fund her får selv nybagte lotto-vindere brug for en ekstra tænkepause, før de hiver tegnebogen frem.
Af: Esben Skrumsager / d. 26. marts 2019
Der er tre fundamentale forskelle på sommer- og vinterdæk. Gummiblanding, struktur og slidbane. Vinterdæk har et højere indhold af naturgummi, hvilket holder dem smidige i kulden. Jo blødere dækkene er, desto bedre vejgreb og kontrol. Men når temperaturen stiger, daler vinterdækkenes kvaliteter, og når termometret runder syv plusgrader, er de på flere parametre dårligere end sommerdækkene.
Sommerdæk er nemlig fremstillet til at klare højere temperaturer uden at blive bløde. Det hårdere gummi i sommerdæk har mindre friktion, hvilket både gavner køreegenskaberne og brændstoføkonomien. Sommerdæk har ofte et enklere slidbanemønster, der giver en større kontaktflade på vejen. Det sikrer god kontrol og har enorm betydning for bremselængden.
Det tyske bilmagasin Auto Motor und Sport testede i 2016 forskellen på sommer- og vinterdæks bremselængde i sommervejr. Testen viste, at;
– vinterdæk på våd vej har cirka 15 procent længere bremselængde,
– på tør vej har vinterdækkene cirka 10 procent dårligere vejgreb i kurver, og…
– at vinterdækkene har cirka 15% højere rullemodstand end sommerdæk, hvilket betyder højere brændstofforbrug og større dækslid.
Det er ikke kalenderen, der afgør, om du skal have sommerdæk eller vinterdæk på bilen. Det er vejret. Generelt kan man sige, at:
– Vinterdæk fungerer bedst i temperaturer under +7 grader.
– Sommerdæk fungerer bedst i temperaturer over +7 grader.
I Danmark er der endnu ingen krav om, at bilerne skal køre på dæk, der passer til årstiden. Men sommerdæk skal som alle andre dæk overholde nogle grundlæggende regler:
– Dækstørrelsen og -bredden skal passe til hjulomkredsen. Du kan altid finde informationer om dimensioner og fælge på bilens registreringsattest.
– Du skal køre med fire ens dæk. Det betyder, at din bil skal monteres med enten fire sommerdæk, fire vinterdæk eller fire helårsdæk.
– Dækmønsteret skal være minimum 1,6 mm i dybden. FDM og Dækbranchen Danmark anbefaler at skifte tidligere, men hos eksempelvis Michelin anbefaler man at køre dækkene helt ned til grænsen (det kan du læse mere om her).
Regler er én ting. Noget andet er fornuftige tiltag, som enten kan spare dig penge eller øge sikkerheden. Dækimportørforeningen og Rådet for Større Dæksikkerhed har herunder samlet nogle gode råd.
Det er en god idé at få renset fælgene for snavs ved dækskifte. Så holder fælgene længere. Der findes særlige fælgbørster, som gør det nemmere at komme i ind i hjørnerne, og som har børster, der ikke ridser fælgen.
Der findes desuden specielle fælgrensemidler, som blot sprøjtes på fælgen. Kort efter kan du skylle fælgen i koldt vand, og den er atter ren og pæn.
Du kan let se, hvor gamle bilens dæk er ved at finde en firecifret kode på dækkets side. Der kunne eksempelvis stå “3610”, hvilket betyder, dækket er produceret i uge 36 i 2010. I så fald ville det altså være mere end otte år gammelt.
Når dækkene er mere end fem år, anbefaler Rådet for Større Dæksikkerhed, at man jævnligt får dem tjekket af en dækspecialist. Dæk til Tempo 100-godkendte campingvogne må efter loven maksimalt være seks år gamle.
LÆS OGSÅ | Test dig selv: Passer dit behov til en elbil?
Loven kræver minimum 1,6 mm mønsterdybde på dækkene. FDM og flere andre organisationer i bilbranchen anbefaler minimum 3,0 mm, fordi det særligt i regnvejr har stor betydning. Et nyere sommerdæk kan i regn bremse fra 80 km/t til stilstand på blot 30 meter. Med et hårdt slidt sommerdæk skal du bruge op mod den dobbelte distance.
I videoen her kan du se, hvordan du nemt tjekker mønsterdybden:
Mange bilister bytter selv rundt på deres vinter- og sommerhjul. Det kan du også roligt gøre, da det ikke er en øvelse, som er uoverkommelig. Der er dog nogle detaljer, du skal være opmærksom på.
De fleste vinterdæk og mange sommerdæk er i dag retningsbestemte, hvilket betyder, at det sikkerhedsmæssigt ikke er ligegyldigt, på hvilken position det enkelte hjul bliver monteret. En pil på siden af dækket viser, hvilket vej hjulet skal rulle.
SE OGSÅ | Guide: Sådan vasker du vinter-skidtet af din bil
Når du har skiftet, skal du trille en tur i bilen, hvor du er særligt opmærksom på eventuelle mislyde, vibrationer og lignende. Ved hjulskift bør hjulbolte efterspændes med momentnøgle efter 200 kilometers kørsel.
Mange hjul er i dag også udstyret med tryksensorer, de såkaldte TPMS-sensorer, der kommunikerer med bilens sikkerhedsudstyr og skal kalibreres ved hjulskift. Hvis du er i tvivl, er det en god ide at få hjælp af en fagmand.
RTF står for “run flat tire”, og du skal være opmærksom på, om de dæk, der skal skiftes, er punkterfri af run flat-typen. De nye dæk skal i så fald være af samme type. Punkterfri dæk vil typisk være mærket RFT.
Nogle dæk med kendt fabriksnavn, modelnavn og størrelse findes også i særlige udgaver til førstegangsmontering på nye biler; såkaldte “Original Equipment Manufacturer-dæk, forkortet OEM.
Det vil være indikeret med en særlig bogstavkode. Sådanne dæk kan have andre køreegenskaber og bør kun benyttes til de biler, de er specialfremstillet til.
Du bør tjekke dæktrykket mindst en gang om måneden. Et mærkat med oplysninger om korrekt dæktryk findes typisk i døråbningen ved fordør i ratsiden eller ved benzindæksel. Ellers kan du se det i instruktionsbogen. Dækkene skal være kolde, når trykket måles.
Kører du med for lavt dæktryk, betyder det stærkt forøget slid og stærkt forringede køregenskaber samt højere brændstofforbrug på typisk 5-7 procent.
SE OGSÅ | Video: Dæktrykket er vigtigere end du tror
Du kan sagtens købe dæk online, hvis du kender størrelsen og har tillid til forhandleren og producenten. Du bør altid anskaffe dig sommerdæk fremstillet af en anerkendt dækproducent. De meget billige dæk er som regel også ringere kvalitet.
Der er desuden stor forskel på dæk til personbiler, varebiler og SUV-biler, så hvis du er i tvivl, er det bedre at lade fagmanden skaffe de rette dæk hjem.
Hvis dit kørselsbehov er begrænset, kan du sagtens overveje at købe helårsdæk. Så slipper du for at skifte fra sæson til sæson.
Du skal dog være opmærksom på, helårsdækket er et kompromis, og præstationerne varierer meget fra dækmærke til dækmærke. Det skyldes, at præstationerne er helt afhængigt af, hvilke egenskaber fabrikanten har valgt at fokusere på.
Et helårsdæk er typisk en kombination af mønstret fra sommerdæk og vinterdæk – altså både en eller to markante langsgående riller og nogle dele med de fleksible lameller.
Du kan vælge et helårsdæk, hvis…
– du kører få kilometer om året og kan lade bilen stå, når vejforholdene om vinteren kræver rigtige vinterdæk, og…
– du ikke forventer at skulle køre med høj fart på varme sommerveje, hvor høj stabilitet er påkrævet.
LÆS OGSÅ | Drømmebilen: Komfortabel California er frihed på fire hjul
Leder du efter firehjulstræk til vinterens sne og slud? Med ugens fund her får selv nybagte lotto-vindere brug for en ekstra tænkepause, før de hiver tegnebogen frem.
Den kompakte Cupra Born VZ har 326 hestekræfter, baghjulstræk og elektronisk styret undervogn – og lang rækkevidde. Er den bare hurtig eller også sjov?
Den store Kia EV9 bliver nu hurtigere og sjovere. Med cirka 509 hestekræfter, adaptiv undervogn og kunstige gearskift kan den blive den sjoveste store elbil.
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.