Slut med automobile mindreværdskomplekser. Vi har fundet et par fede gangsterbiler, der vil få både Snoop Dogg og Putin til at bukke sig i støvet.
Af: Esben Skrumsager / d. 6. juni 2018
Store amerikanske SUV’ere og tonede ruder. Det er lig med lyssky forretninger. I hvert fald hvis du har set nogle af verdens bedste drama-serier som “The Sopranos” og “The Wire”, hvor de højtstående medlemmer af banderne sjældent ses uden ledsagelse af en gedigen luksusvogn monteret på fælge så store om rundetårn.
Cadillac Escalade V8 Sport
Den hvide Escalade blev brugt af Tony Soprano i de tre sidste sæsoner af den populære TV-serie.
Cadillac Escalade er ingen undtagelse. Ja, den er vel nærmest et bud på en definition af begrebet “gangster-bil”. Særligt efter at have spillet en central rolle i flere sæsoner af “The Sopranos”.
I Danmark er der i skrivende stund et par stykker til salg heriblandt den hvide model herunder fra 2011 med en ond 6,2-liters V8’er under hjelmen.
Den kører mindre end 7 kilometer på en liter benzin, men når du har solgt et ton coke og fået råd til den heftige ejerafgift, kan du bruge de sidste skillinger på at fylde op mod 100 liter brændstof i tanken. Med en fuld tank og mere end 400 hestekræfter skulle du nok kunne undslippe strømerne. Hvis du har glemt at bestikke dem altså…
Du kan se bilen på Bilbasen her.






Cadillac Escalade 6,2 V8 Sport
Ydelse: 409 hk/463 Nm 0-100 km/t: 6,9 sek. Tophastighed: 170 km/t Km/l: 6,9
Gangsterbiler til præsidenter
En sand gangster-præsident som Vladimir Putin skal naturligvis fragtes standsmæssigt rundt. De seneste år er det foregået i en russisk luksus-vogn kaldet Aurus Senat.
Men før russerne selv fik stablet gangsterbiler på benene af tilstrækkeligt høj klasse, foregik transporten i en tysk luksus-slæde af en Mercedes. Og den russiske mafia sværger efter sigende fortsat til Daimler-koncernens produkter. Så hvis du under en tur til Moskva bliver fulgt af en sort S-klasse med tonede ruder, så er løbet nok kørt.
Der er i øjeblikket knap 50 eksemplarer af Putins foretrukne model, Mercedes-Benz S500, til salg på Bilbasen. Én af dem er det elegante eksemplar herunder fra 2013.








Den i forvejen store slæde står i Kolding i en ekstra lang udgave. Heldigvis yder den lækre V8’er mere end 450 hestekræfter, så på trods af sine knap 2 tons kan den nå de første 100 km/t på bare 4,8 sekunder.
Så kan de bare komme an… hvem end der måtte være ude efter dig.
Mercedes S500 4,7 lang 4d
Ydelse: 456 hk/700 Nm 0-100 km/t: 4,8 sek. Tophastighed: 250 km/t Km/l: 11,6
Brugtpriser fra ca. 350.000 kr. – søg efter eksemplarer på Bilbasen!
Skrigende grøn Chevy til den skæve stodder
Det er hverken mangel på håndtegn eller indikationer på massive cannabis-misbrug i musikvideoen til Still D.R.E. Med knap en halv milliard visninger på YouTube er der fuld fart på Dr. Dre og Snoop Dogg – og det er selvfølgelig den ikoniske Chevrolet Impala, der spiller hovedrollen på bil-fronten.

På heden i Herning står et skrigende grønt eksemplar med en heftig 5,7-liters motor, der med automatgear sender alle kræfterne til baghjulene.
Som sælgeren skriver i annoncen på Bilbasen er der tale om “5,3 meter kærlighed”. Bilen har været adskilt, renset og fået nye pladedele, hvor det har været nødvendigt. Efterfølgende er den metalliseret og malet med en flot effektgrøn metalfarve, der virkeligt gør sig godt i sollys. Tag og fælge er malet med hvid perlemor.
Så med denne opsigtsvækkende slæde er du mere end klar til at påtage dig patruljeringsopgaverne i ægte low rider-stil. Du kan søge efter Chevrolet Impala-modeller til salg på Bilbasen her.






Chevrolet Impala 5,7 1964
Ydelse: 140 hk 0-100 km/t: 15 sek. Tophastighed: 152 km/t Km/l: 7,0
INSPIRATION: Søg efter biler med V8-motor til salg på Bilbasen