Jaguars nulstilling starter med elektrisk 4-dørs coupé
Jaguar og Land Rover vil fremover brande sig som JLR, og der investeres 125 mia. kr. over de næste 5 år. Første nye elbil er en Jaguar med 700 km rækkevidde.
Jaguar har brugt årtier på at finde sin plads i en verden af evigt stigende konkurrence. Briterne holdt alt for længe fast i, at kunderne en dag igen ville indse, at biler så britiske som chesterfield-sofaer og afternoon tea måtte være det eneste rigtige.
Selv om de nuværende biler fra Jaguar er befriet for træpaneler og tykke tæpper, er det en bilproducent med gamle produkter og få virkelig attraktive biler, der præsenterer sig, hvis man kigger forbi jaguar.dk.
Luk og sluk – eller gør noget ved det. Tata Motors, som i 2008 overtog hele forretningen med Jaguar og Land Rover, ser ud til endelig at have forstået, at det er nu eller aldrig.
Tata Motors har besluttet, at Jaguar-Land Rover (JLR) skal samles i et House of Brands, et fællesskab, hvor Land Rover som brand ikke længere eksisterer. Fremover står Jaguar og Range Rover, men også Defender og Discovery under denne paraply, som skal udvikles til selvstændige mærker.
Og det er Jaguar, som først får et skud ny energi med en fire-dørs GT på en ny elbilsarkitektur, JEA, der kommer til salg i 2024.
Jaguar forlader de “lavere” prisklasser
Som en del af det nye House of Brands-koncept og de fire enheder udtrykker JLR sig meget klart: “JLR vil blive den ledende producent i verden for moderne luksusbiler, og fabrikken i engelske Halewood bliver udviklet til produktion udelukkende af elbiler. Den nye platform til mellemstore SUV’er, EMA, bliver 100 procent elektrificeret.”
JLR skipper ikke biler med forbrændingsmotor lige med det samme, og MLA-platoformen, som de nye udgaver af Range Rover og Range Rover Sport, vil køre videre med introduktionen af elbils-arkitekturer. Den store Range Rover bliver den første elbiler fra Range Rover, når den vises i 2024.
Jaguar når tilsyneladende at overhale Range Rover med sin første nye elbil, en firedørs GT, eller i hvert fald komme ud på nogenlunde samme tid. JEA-arkitekturen er dedikeret til brug i biler fra Jaguar, og GT-modellen får senere selskab af yderligere to nye elbiler.
GT-modellen bliver stærkere end nogen Jaguar før den, og eftersom den hidtil stærkeste Jaguar var XE SV Project 8 med 600 hk, er det den ydelse, Jaguar går efter at overgå. Rækkevidden bliver op til 700 kilometer – en rækkevidde som er ved at udvikle sig til den nye norm i bilbranchen. Det eneste vi endnu har set til den nye elbil er det slørede billede med streger, som følger med denne nyhed.
Jaguar indikerer en pris fra 100.000 pund for den nye GT. Den pris svarer i dag til en Mercedes EQS 450+, som i Danmark lige nu koster 1.173.000 kr. Det er tydeligt, at Jaguar skal positioneres et helt andet sted – et sted med mere luksus og eksklusivitet – og ikke som tidligere, hvor en XE kunne fås helt ned til 371.000 kr.
Se flere brugte biler fra Jaguar til salg på Bilbasen
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Formentlig allerede i slutningen af 2025 ser vi en produktionsklar udgave af Renault Twingo Electric, der får en rækkevidde omkring 300 kilometer og priser fra under 150.000 kr. Nu er der første kig på interiøret.
De helt små og prisbillige elbiler bliver flere, og nu spiller kinesiske BYD ud med sit nye skud på stammen. Den nye BYD Atto 2 får dansk premiere til foråret – og elbilen ligner en potentiel budgetbasker i klassen.
Fra Kina kommer den nye Mazda 6e. En stor, lav elbil med stor bagklap, der er direkte konkurrent til Tesla Model 3 og VW ID.7. 6e kommer i to udgaver – og der er en overraskende forskel.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.
Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.
Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.
Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.
Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.
Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.