Jeep Recon 006RE
Nyheder
19. november 2025

Jeep Recon er elbilen, der kan tåle tæsk

Bygget til eventyr og de vilde vover. Den nye Recon er Jeeps første ægte terrængående model, der kører på el. Og som på en Wrangler kan dørene afmonteres.

Morten B. Bek

Morten Bek

Det er meget hyggeligt med den lille elektriske Jeep Avenger, der med forhjulstræk og en køreindstilling til "terræn" kan klare både en høj kantsten og en grusvej. Men for rigtige Jeep-entusiaster er det som en våd klud i ansigtet: en rigtig Jeep skal kunne tåle rigtige tæsk og køre helt derud, hvor andre ikke kan køre.

Det er lige præcis, hvad den nye Recon kan. Som den ikoniske Wrangler kan den udsættes for rigtig meget, og som Avenger er den elektrisk. Recon er, kort sagt, den moderne tids Wrangler, som kan køre i terræn uden at forpeste terrænet med motorstøj og udstødningsgasser.

Recon er den første elektriske Jeep (udover Avenger laver Jeep elbilerne Wagoneer S og Compass), der har gjort sig fortjent til mærkets eget hædersbevis: Trail Rated. Det betyder, at den nye elbil kan klare sig i fem strabadserende og udfordrende kategorier, som Jeep lægger til grund for Trail Rated-vurderingen: greb (i underlaget), forcering af vand, manøvrering, frihøjde og kørsel på forskudte hældninger.

Med Recon som terrænmakker kan man køre over stok og sten, gennem vandmasser og på løst og stejlt underlag.

Jeep Recon 011RE
FOTO: Jeep
Jeep Recon 001RE
FOTO: Jeep
Jeep Recon 009RE
FOTO: Jeep
Jeep Recon 007RE
FOTO: Jeep
Jeep Recon 003RE
FOTO: Jeep
Jeep Recon 008RE
FOTO: Jeep
Jeep Recon 012RE
FOTO: Jeep
Jeep Recon 033RE
FOTO: Jeep
Jeep Recon 034RE
FOTO: Jeep
Jeep Recon 032RE
FOTO: Jeep
Jeep Recon 030RE
FOTO: Jeep

Næsten 660 hestekræfter til eventyret

Ved hver aksel i Recon sidder en særdeles kraftig elmotor, så der både er greb på alle fire hjul og rigtig mange hestekræfter. De to motorer har hver en ydelse på 340 hestekræfter, men man kan ikke bare gange med to for at få den fulde ydelse; udveksling og kraftudfoldelse gør, at der er en forskel på, hvornår de to elmotorer yder mest, så sammenlagt er der næsten 660 hestekræfter til rådighed.

Den overflod af kræfter, fem køreindstillinger og låsbart spærredifferentiale kan helt sikkert gøre turen langt ud i det blå både underholdende og udfordrende, men det gør også Recon virkelig hurtig på almindelig vej. 0-100 km/t på 3,7 sekunder - en sideeffekt af alle kræfterne mere end noget, der er oplagt for en off-road-model som Recon.

Nogen mester i sparsommelighed er den nye Jeep på ingen måde. Den er bygget op omkring et solidt indpakket batteri med en kapacitet på 100 kWh, og ud af det kommer en rækkevidde på op til cirka 450 kilometer. Men det er ikke værre end den elektriske Mercedes-Benz G-Klasse: 116 kWh giver i tyskeren en rækkevidde på 468 kilometer.

Jeep Recon 021RE
FOTO: Jeep
Jeep Recon 020RE
FOTO: Jeep
JeepReconMoab-4
FOTO: Jeep
JeepReconMoab-2
FOTO: Jeep
Jeep Recon 015RE
FOTO: Jeep
Jeep Recon 017RE
FOTO: Jeep
JeepReconMoab-3
FOTO: Jeep

Lad dørene blive hjemme

Hvis man kører ørkenkørsel i sin firehjulstrækker, så kan det blive rigtig varmt ombord. Det problem kæmper vi ikke med i Danmark, men i USA kan man komme ud for det, så man kan pille dørene af både Ford Bronco og Jeep Wrangler - og selvfølgelig kan den nye Recon også laves dørløs.

Dørene kan afmonteres på få minutter uden brug af værktøj, og hvis det ikke er nok, kan også de bagerste sideruder og ruden i bagklappen afmonteres, så luften kan komme ind alle steder. Soltag i to dele er standard, mens der bliver mulighed for et rulletag i stof.

Recon har den største infotainmentskærm nogensinde i en Jeep, og den måler 14,5". Den store skærm bruges også til klimaanlæg, sædevarme og lignende, men i det mindste er ikonerne store og tydelige. Der er en rigtig drejeknap til volumen og rigtige knapper til køreindstillinger og differentialespær.

Jeep starter produktion af Recon i starten af 2026 i Toluca i Mexico, og kort tid efter får amerikanerne og canadierne mulighed for at købe den nye elbil. I andre regioner, som vi formoder tæller Europa, rulles Recon først ud i fjerde kvartal.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om:

Andre fandt dette interessant