KGM Musso EV 2025-09-24 kl. 17.55.25
Nyheder
25. september 2025

KGM Musso EV er en elektrisk pickup til en usædvanligt lav pris

Musso EV er en fuldvoksen elektrisk pickup med rækkevidde op til 419 kilometer til priser fra kun 364.995 kr. - på hvide plader.

Morten B. Bek

Morten Bek

Det er en meget fed drøm, men en komplet umulighed for de fleste danskere at købe en rigtig pickup. Det kan godt være, der er plads i indkørslen, og man godt kunne bruge et lad til cykel, quad eller værktøj, men pickups er dyre - og skal sådan en køre på hvide plader, så der er et bagsæde, bliver prisen absurd.

Det er KGM, det tidligere SsangYong, der åbner op for, at drømmen ikke længere er absurd. Den er ikke engang urealistisk, for koreanernes nye Musso EV er en fuldvoksen elektrisk pickup med fem siddepladser og en pris fra bare 364.995 kr.

For at give et perspektiv til den pris, så koster den billigste Toyota Hilux, udstyret med dieselmotor og uden bagsæde, 334.900 kr. Og det er uden moms, så den kommer langt over 400.000 kr. alene på gule plader.

KGM Musso EV har den store fordel overfor næsten alle konkurrenter, at den er elektrisk. Ingen dieselmotor, der koster en bondegård i årlig afgift. Med et batteri på 80,6 kWh har basismodellen med træk på forhjulene og en enkelt elmotor med 207 hestekræfter en rækkevidde op til 419 kilometer.

KGM 01
FOTO: KGM
KGM Musso EV 2025-09-24 kl. 18.07.05
FOTO: KGM
KGM Musso EV 2025-09-24 kl. 18.05.42
FOTO: KGM
KGM Musso EV 2025-09-24 kl. 17.56.52
FOTO: KGM
KGM Musso EV 2025-09-24 kl. 17.57.09
FOTO: KGM
KGM 02
FOTO: KGM
KGM Musso EV 2025-09-24 kl. 17.55.25
FOTO: KGM

Op til 1.800 kilo på krogen

Med firehjulstræk er der mere kraft - i alt 237 hestekræfter - og en rækkevidde på 379 kilometer. Det er en rækkevidde, der vinder priser, men husk på, at vi har med en 516 centimeter lang bil med åbent lad at gøre.

Og ladet har en længde på 134,5 centimeter og en bredde på 151,5 centimeter. I basismodellen må man fylde ladet med i alt 500 kilo - og i de firehjulstrukne udgaver med kun 400 kilo. Det er mange kilo under de omkring 1.000 kilo, en pickup typisk må køre med i ladet, og det vil i sig selv holde mange håndværkere fra at kigge nærmere på Musso EV.

Alle varianter må trække 1.800 kilo på krogen, som er udmærket for en elbil. Også her kan man med en diesel-pickup typisk trække 3.500 kilo, men for private vil 1.800 række i langt de fleste tilfælde.

Musso EV kan lynlade med op til 120 kW, og elbilen tillader V2L. Det vil sige, man kan tilslutte eksternt elektrisk udstyr - alt fra kaffemaskine over stiksav til TV - og bruge bilens strøm. En adapter, der kræves for at et almindeligt stik passer, koster 1.930 kr.

KGM Musso EV 2025-09-24 kl. 17.56.08
FOTO: KGM
KGM Musso EV 2025-09-24 kl. 17.56.40
FOTO: KGM
KGM Musso EV 2025-09-24 kl. 17.56.22
FOTO: KGM

Syv års garanti

Kabinen ser ud til at være både moderne og lækkert indrettet, hvilket vi ser nærmere på, når vi på et tidspunkt får Musso EV til test. Som i mange almindelige elbiler er der digital instrumentering og infotainment samlet i et langt panel med to skærme på 12,3".

Varmepumpe, adaptiv fartpilot, nøglefri betjening, automatisk klimaanlæg med to zoner, el-justerbare forsæder, indtræk i kunstlæder og rigtig meget sikkerhedsudstyr er standard.

Den firehjulstrukne udgave fås i en Black Line-udgave med en masse sorte detaljer, der kun koster 7.000 kr. ekstra. Som ekstraudstyr til alle udgaver findes bl.a. Komfort-pakke med 360 graders kamera, varme i rattet, varme i for- og bagsæder samt ventilation i forsæderne - til kun 5.000 kr.

KGM sender Musso EV ud med en fabriksgaranti på syv år op til 150.000 kilometer, og batterigarantien er betydeligt bedre end hos de fleste producenter: 10 år op til 1 million kilometer.

MODEL

HESTEKRÆFTER/RÆKKEVIDDE

PRIS PÅ HVIDE PLADER

Musso EV 2X4 (forhjulstræk)

207 hk / 419 kilometer

364.995 kr.

Musso EV 4X4 (firehjulstræk)

237 hk / 379 kilometer

379.995 kr.

Musso EV 4X4 Black Line

237 hk / 379 kilometer

386.995 kr.

Samlino logo
9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring.
Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen

Læs mere om:

Andre fandt dette interessant