Nu er der færre end 10 elbiler til hver ladestander i Danmark
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
TEKST Morten Bek FOTO PR
Det danske marked for nye biler er en slagmark. Aldrig på noget tidligere tidspunkt har konkurrencen været så benhård, uforudsigelig og overvældende. Det er svært at følge med i priserne, som går op og ned – og det er svært at overskue, hvilke nye bilmærker kommer til.
I 2024 kommer en lang række nye bilmærker til Danmark. De kendte producenter er under angreb fra kinesiske producenter, som hele tiden laver helt nye bilmærker og planlægger introduktion i Europa.
Danmark er på mange områder førstevalg for kinesiske bilmærker, før de bevæger sig videre ud på store europæiske mærker. Det kommer også til at ske med flere nye mærker fra den store kinesiske koncern Chery, som i foråret går ind i Danmark med Omoda.
LÆS OGSÅ | Nyt bilmærke: Omoda kommer til Danmark
I løbet af fjerde kvartal 2024 går Chery ind på det danske marked med det nye mærke Exlantix, som positionerer sig tæt på blandt andet Xpeng. Exlantix kommer til Danmark som et mærke med luksusbiler – og i første omgang med to store elbiler.
Det kræver konstant overvågning, hvis man vil følge med i alt hvad kinesiske bilmærker foretager sig. Der et konstant flow af nyheder, opdateringer og ændringer, og Exlantix er ingen undtagelse.
Exlantix som bilmærke er helt nyt, men mærket har eksisteret siden 2018 i Kina som et resultat af et samarbejde mellem Chery og Jaguar-Land Rover om udvikling og research. I Kina kører Exlantix-bilerne imidlertid under mærket Exeed, som det ses på flere af billederne i denne artikel, og der findes fire bilmodeller og to på vej.
Det er kun i Europa, at Exeed-modellerne skal sælges under Exlantix-navnet, og det er kun de to helt nye elbiler, ES og ET, der kommer til os fra Kina.
Hvor Chery-mærkerne Omoda og Jaecoo forventes at blive de prisbillige mærker i Danmark, som laver forholdsvis kompakte biler, introducerer Exlantix nogle store elbiler.
ES er en sedan med en længde på 495 cm, som svarer til den nye Mercedes E-Klasse, og den er udstyret med en 800 volt-platform, som giver lynopladning, som under de bedste betingelser giver 30-80 procent på batteriet på kun 15 minutter. På 5 minutter kan lynopladning give op til 150 kilometer.
I Kina findes sedanen med flere batteristørrelser og motorydelser, men kineserne oplyser endnu kun, at ES i Danmark vil blive tilbudt med et batteri, der giver en WLTP-rækkevidde på 530 kilometer.
SUV’en ET er også i produktion i Kina med forskellige batteristørrelser, og tilsyneladende har topmodellen med to elmotorer en ydelse på 560 hk. Hvor langt den kan køre på en opladning i forhold til WLTP-normen, afslører vores kontakt i Kina ikke. Der er endnu ingen melding om priserne på bilerne.
Repræsentanten for Chery, derunder både Omoda, Jaecoo og Exlantix, oplyser, at det endnu ikke er afklaret, hvem der skal sælge bilerne i Danmark. Der forventes en udmelding i de kommende måneder.
Udviklingen går fortsat i en positiv retning for danske elbilejere. Ny statistik viser nemlig, at antallet af offentlige ladestandere vokser hurtigere end antallet af elbiler.
Det kører generelt ikke særlig godt for kinesiske bilmærker i Danmark. 2024 var et fint år for nogle få kinesiske mærker, men starten på 2025 ser ikke godt ud.
Du behøver ikke en fed bonus og et hjørnekontor for at køre direktørbil. Vi finder 3 elegante slæder, der engang var forbeholdt erhvervseliten, men som nu kan blive dine for en slik.
Knaldtilbud og importerede biler fra Europa har gjort elbilerne billigere at købe. Nu viser tal fra 2024, at elbilerne også er blevet billigere at eje målt på totalomkostninger.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2025 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.