Fuld fart på familien: Kia EV9 GT har 509 hestekræfter og kunstige gearskift
Den store Kia EV9 bliver nu hurtigere og sjovere. Med cirka 509 hestekræfter, adaptiv undervogn og kunstige gearskift kan den blive den sjoveste store elbil.
TEKST Morten Bek FOTO PR
Det er NU bilproducenterne skal introducere prisbillige, folkelige og kompakte elbiler. Hvis salget af elbiler skal holde sig højt, skal der mere end bare store og tunge crossover-modeller til, og det skal være til priser, som gør, at danskerne rent faktisk overvejer en elbil i stedet for en benzinbil.
Stellantis, den enorme koncern med alt fra Citroën til Maserati på hylderne, har allerede i årevis haft de små og kompakte elbiler. Peugeot E-208, Citroën Ë-C4, Opel Mokka-e. Rækkevidden har bare ikke helt været der, men den er blevet bedre, efter et lidt større – og nyere – batteri er blevet bygget ind i bilerne, så de nu alle ligger over 400 kilometer på en opladning.
LÆS OGSÅ | Den nye Opel Crossland hedder Frontera
Det gør den nye Opel Astra Electric og den faceliftede Opel Corsa-e, der nu følger storebror og hedder Corsa Electric, også. Op til 412 kilometer i Astra, 405 kilometer i Corsa i udgaven med det nye batteri. For Astra er det en okay rækkevidde i forhold til konkurrenterne (ID.3, Dolphin), mens det for Corsa er en fin rækkevidde i en størrelse elbil, hvor der indtil videre er for få konkurrenter.
Opel har chancen for at give danskerne og mange andre europæere de prisbillige små og kompakte elbiler, der bestemt ikke er for mange af. Men Opel har fejlet. De to elbiler kommer på markedet til priser, der er alt for høje.
Astra Electric er en helt ny model, og den fås som både hatchback og i en meget interessant stationcarudgave. Vent… Den stationcar er endnu ikke engang kommet til Danmark som plug-in hybrid, selv om den blev introduceret for længe siden, så den elektriske er her heller ikke.
Som hatchback med 412 kilometer rækkevidde og en elmotor med 156 hk, som burde være nok til bilen, koster Astra Electric i basisudgaven Edition 299.990 kr. Okay, det er mange penge for en rækkevidde, der kun lige er okay – og en elmotor, der er betydeligt svagere end konkurrenternes. Og så er det en variant, der stinker af sparemanøvrer: ingen adaptiv fartpilot, ingen sædevarme, ingen varme i rattet, ingen trådløs mobilopladning.
Alt trækker mod, som minimum, GS-udgaven til 324.990 kr., så der kommer bedre styr på udstyret. Så, er jeg bange for, trækker det også direkte mod Tesla Model 3, som sikkert snart kommer længere ned i pris end de 340.090 kr., den fås fra lige nu. Der er ikke nok bil for pengene, når man køber elektrisk Astra.
Men det er faktisk værre med priserne på den faceliftede elektriske Corsa. Den burde være en priskriger, der går forrest med elektrificering til små penge – ikke en minibil, der koster det samme som en stor bil. Opel mener måske selv, at Corsa føles som en stor bil, men Opel har ikke den prestige eller en usædvanligt fin minibil, der gør, at prisen kan være høj.
Det, der er den gamle Corsa-e i ny indpakning med den sorte bjælke på tværs over fronten, findes stadig. Det er bilen med batteri på 50 kWh, elmotor med 136 hk og en rækkevidde på 362 kilometer. På prislisten finder man den under navnet Corsa Electric City. Når den rækkevidde omskrives til vintervejr og dansk virkelighed, er det helt rigtigt set, at den skal hedde City, for byen er der, hvor den hører hjemme.
LÆS OGSÅ | Første tur: Opel Astra Electric
Men 244.990 kr.? Er vi i 2024, eller er vi stadig i et år, hvor der ikke er nogen hård konkurrence? Opel kunne lige så godt sende kunderne over til BYD, hvor den større Dolphin med 204 hk, 427 kilometers rækkevidde og rigtig meget udstyr koster 235.000 kr.
Corsa Electric er der også i den udgave, der virkelig er noget nyt ved. Den med 156 hk og rækkevidde op til 405 kilometer. Den hedder Sport, og den har matrix-LED-forlygter og glastag. Hvor fint. Til 279.990 kr. kunne man forvente som minimum en veludstyret Astra Electric, men Opel tager pengene og giver kunderne en minibil. Hvis de da falder for det, når Renault kan give dem en Megane E-Tech med 220 hk og 442 kilometers rækkevidde til samme pris.
Den store Kia EV9 bliver nu hurtigere og sjovere. Med cirka 509 hestekræfter, adaptiv undervogn og kunstige gearskift kan den blive den sjoveste store elbil.
En af årets mest interessante elbiler er Renault Scenic E-Tech. Nu har vi fået den til test i nogle måneder for at finde ud af, om den er et godt køb.
Hyundai Ioniq 9 er både stor i størrelsen og stor på rækkevidde. Den nye syvsæders elbil fra Hyundai er over fem meter lang og har en rækkevidde op til 620 kilometer.
En god gammeldags shitstorm har ramt det britiske bilmærke Jaguar, der i en moderne og nærmest woke genfødsel af brandet har fået det forenede internet på nakken.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.