marts 22, 2021

Købt! Brian og Kenneth går fra partnere til duellanter

Normalt arbejder Brian og Kenneth sammen som partnere i samme bilforretning, men i dag dyster de om at gætte salgsprisen på denne Mercedes-Benz SLK.

Af: Jacob Dalby / d. 22. marts 2021

Sportlich, Leicht, Kurz. Selvom det ikke er officielt fra Mercedes Benz, er det en populær måde at skrive navnet SLK fuldt ud. Sportslig, let og kort betegner da også fint den lille cabriolet, der først kom på markedet i 1996. Særligt kendetegnet med foldetaget i stål blev SLK en yderst populær cabriolet.

SLK skulle være en moderne udgave af den ikoniske Mercedes-Benz 190 SL, der havde præcist samme akselafstand ligesom de begge blev drevet af 4-cylindrede motorer i basisvarianterne. Senere kom der langt kraftigere motoriseringer. Blandt andet den vilde SLK 55 AMG med 5,5 liters V8 og 421 hk.

SE OGSÅ | Købt! Episode 9: Vintage charme med rå power

I Bilbasens programserie dyster 24 bilforhandlere og eksperter i 12 programmer om hvem, der er bedst til at vurdere, hvad en bil er købt for. Og det er ikke nogen nem opgave, som eksperterne bliver sat på. Bilerne kan være handlet for år tilbage, og nogle af bilerne er ikke ligefrem i den klassiske kategori.

Deltagerne

Brian Osbech

Partner, Osbech Laursen Cars

Brian har været i bilbranchen i mere end 20 år. Han startede karrieren i rejsebranchen, inden han i 1996 startede som juniorsælger hos Fiat & Alfa Romeo i Birkerød. Her blev han senere salgschef. I jagten på nye udfordringer skiftede Brian Fiat og Alfa ud med BMW. Først ved Jan Nygaard A/S som salgschef for eksklusive brugte biler (Premium Selection), efterfølgende som filialdirektør hos BMW Terminalen i Brøndby (også kendt som Bayern Auto Group & Bavaria undervejs). Efter godt 10 år med BMW skiftede Brian til Nellemann A/S i København, hvor han var filialchef og blandt andet havde ansvar for at etablere en ny Volvo Flagshipstore.

Kenneth Laursen

Partner, Osbech Laursen Cars

Kenneth har, som Brian, været i bilbranchen i mere end 20 år. Han blev udlært hos Saab i Køge som automekaniker, og senere ansat hos Viggo Petersen Volvo i Køge som juniorsælger og salgskonsulent. De næste syv år blev Kenneth hos Volvo – dog i Bilia koncernen som salgskonsulent og senere salgschef. I 2008 startede Kenneth hos Jan Nygaard A/S, hvor han mødte Brian. Sidenhen har de fulgtes ad igennem karrieren. Fra Jan Nygaard til BMW Terminalen i Brøndby og til Nellemann A/S, hvor Kenneth i hele perioden var salgschef.

Vært

Trine Krastrup

Trine har været en del af bilbranchen siden hun kunne gå. Til at starte med i sin fars bilforretning i Vordingborg, der blandt andet solgte Mitsubishi, Skoda, Mercedes-Benz og Kia. Senere tog Trine styringen i forretningen som direktør i fire år for herefter at flytte til Australien og hjælpe en bilhandler med en mere europæisk tilgang til at drive bilforretning. Siden har Trine arbejdet med PR som PR Manager hos både Kia, Citroën DS og Mitsubishi.

I dag er Trine storyteller med sit eget univers, MsTory, hvor hun blandt andet hjælper de danske bilimportører med diverse arrangementer.

Bilen

Mercedes-Benz SLK 200

Modelår: 2004

Km: 144.000 km

Se flere Mercedes SLK på Bilbasen

Tidligere episoder

EPISODE 1

EPISODE 2

EPISODE 3

EPISODE 4

EPISODE 5

EPISODE 6

EPISODE 7

EPISODE 8

EPISODE 9

9 ud af 10 kan i gennemsnit spare 3.000 kr. på deres bilforsikring. Indtast din nummerplade og se din pris på 30 sekunder - gratis!
Jeg kan ikke nummerpladen
Leveret af Samlino logo
Del artikel:

Andre fandt dette interessant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Jacob Dalby

Med baggrund i motorsporten fylder biler med sportslige egenskaber det meste af Jacobs bevidsthed – både nye og brugte giver smil på læben.

Det siges i øvrigt, at Jacob kunne køre før han kunne gå, så interessen for biler startede tidligt. Interessen udviklede sig til passion og siden har arbejdet som motorjournalist på blandt andet Bil Magasinet fyldt det meste af de vågne timer.

Forbrugerstof og vejledning er også blandt Jacobs kernekompetencer og han er ikke ked af at fortælle dig, hvilken bil du skal købe næste gang.
Bilbasen logo
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS