marts 28, 2022

Lamborghini genskaber 15 Aventador, som ligger på bunden af Atlanterhavet

Fragtskibet Felicity Ace, som sank i starten af marts, indeholdt 15 Lamborghini Aventador Ultimae – som ikke længere er i produktion. Men det laver Lamborgini om på

TEKST Morten B. Bek FOTO PR

I starten af marts blev det stærkt beskadigede fragtskib Felicity Ace bugseret mod en havn, men i stedet for at ende der, endte det 200 meter lange skib på bunden af Atlanterhavet.

Det anslås, at Volkswagen-gruppen, som har op mod 4.000 biler i lastrummet på Felicity Ace, har mistet produkter for tæt på 3 mia. kr. (de første meldinger lød på et tab omkring 1 mia. kr.). Bilerne vil næppe nogensinde igen komme op til overfladen – der er ikke bare hundredevis af meter ned til skibet, men flere kilometer.

LÆS OGSÅ | Op mod 4.000 biler fra Bentley, Lamborghini og Porsche på havets bund

Forsikringen dækker. Men det er sørgeligt at tænke på, at de eneste som får glæde af de cirka 4.000 biler – og fragtskibet – er fiskene, som kan bruge Felicity Ace som skjulested.

Bentley mistede 185 nye biler, da fragtskibet Felicity Ace sank i starten af marts. Den britiske producent har fundet en løsning, så mindst halvdelen af bilerne kan erstattes i løbet af kort tid

Aventador-produktionen startes igen

De mange amerikanske kunder, som skulle modtage de nye biler fra VW, Porsche, Audi, Bentley og Lamborghini, står heldigvis ikke på bar bund (på bunden af havet.

Bossen for Bentley, Adrian Hallmark, har for nylig udtalt til engelske og amerikanske medier, at der er fundet en løsning. En løsning som gør, at mindst halvdelen af 189 mistede Bentley’er erstattes inden for kort tid. Resten erstattes af nyproducerede biler inden slutningen af 2022.

LÆS OGSÅ | Første billede af Purosangue – den første SUV fra Ferrari

Værre ser det ud for Lamborghini. Sportsvognsmagerne fra Sant’Agata Bolognese mistede 85 biler, da Felicity Ace gik til bunds. De fleste biler er Urus, SUV’en, men 15 af bilerne er topmodellen Aventador. Problemet? Aventador udgik af produktion i 2021.

Lamborghini Aventador LP 780-4 Ultimae blev produceret både som lukket version og den åbne Roadster. I 2021 leverede Lamborghini i alt 8.405 biler – 798 af den var Aventador (2.586 styk Huracán, 5.021 styk Urus)

De sidste eksemplarer af den sidste Aventador, udløbsversionen LP 780-4 Ultimae med 780 hk, blev samlet i slutningen af 2021. Men Lamborghini-chef Stephan Winkelmann har ved en rundbordsamtale med engelske og amerikanske journalister afsløret, at produktionen startes op igen.

Det er en kompliceret affære, da produktionen sandsynligvis allerede er ved at blive omstillet til efterfølgeren til Aventador. Den nye model, en hybrid, ventes at få premiere i løbet af 2022. Men først skal de 15 amerikanske kunder altså have deres lovede Aventador Ultimae.

Aventador afløses i løbet af 2022-3 af en ny model, som bliver den første hybrid fra det italienske mærke
Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Morten Bek

Som uddannet journalist og med biler som en af de helt store interesser er Morten opvokset på flere af de helt store bilmedier — Bilmagasinet, Berlingske og Auto Bild.

Morten har også tidligere investeret sin tid i sit eget projekt, Biler.nu.

Morten elsker “almindelige” biler. Han vil meget gerne sidde bag rattet af en ny AMG, men han brænder lige så meget for at teste den seneste nye Seat Leon eller Peugeot 208.

Hos Bilbasen bruger han sin viden, analyseevner og sunde fornuft som nyhedsskribent, videojournalist og biltester.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS