Land Rover Defender SVX
april 9, 2019

Ugens fund: Topløs offroader er enhver svigermors mareridt

Det kan godt være, du er enhver svigermors drøm. Men sætter du hende på ladet af den her specialbyggede bandit og fræser en tur gennem terrænet, vil det nok koste dig en stjerne i bogen.

Af: Esben Skrumsager / d. 9. april 2019

Det er en bil med en solid arv. En kultstatus. Det er en bil, som burde være alle forundt at tage på eventyr i mindst én gang i livet. Land Rover Defender.

Der er i øjeblikket et par håndfulde eksemplarer til salg på Bilbasen (du kan se dem her), men særligt én skiller sig ud i mængden…

Land Rover Defender i unik jubilæumsmodel

Den speciallavede Defender SVX blev sendt på gaden i 2008 som en hyldest til det britiske bilmærke i anledning af virksomhedens 60 års jubilæum.

LÆS OGSÅ | Verdens dyreste pedalbil: Land Rover Defender i børneversion

SVX-udgaven blev kun produceret i 1.800 eksemplarer. Nogle af dem var lukkede, mens bilen kunne også købes med en såkaldt soft top, som for alvor gør det muligt at snuse naturen ind, når vejret arter sig, og asfalten slipper op.

Dette velholdte eksemplar af den åbne Land Rover Defender SVX er nu kommet til salg på Bilbasen:

Det rå og klassiske Land Rover-look bliver ikke ligefrem bakket op af en monster-motor under hjelmen. Blot 122 hestekræfter præsterer den 2,4-liter store motor. Så det er næppe accelerationen, der skræmmer livet af svigermor. Det vil bilens offroad-egenskaber dog formodentlig sagtens kunne klare.

LÆS OGSÅ | Giftig kombi: Vi kører dopet Range Rover på fugtig racerbane

Du kan forresten være temmelig sikker på, der ikke holder et eksemplar magen til din Defender foran bageren, når du henter morgenbrød. Ifølge sælgeren af bilen skulle der nemlig kun være fem eksemplarer i Danmark.

De kan læse mere om bilen, se prisen og finde kontaktinformationer på forhandleren på Bilbasen.

LÆS OGSÅ | Se kortet: Her skal du passe mest på fotovogne

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Esben Skrumsager

Bilnyheder fra ind- og udland samt tests af nye biler med fokus på praktiske egenskaber for familien er Esben Skrumsagers fokusområder.

Med erfaring fra blandt andet Ekstra Bladet, Søndagsavisen og Bil Magasinet er Esben på trods af sine blot 30 år en erfaren herre inden for motorjournalistik.

Esben har en forkærlighed for de tyske bilmærker. Porsche er blandt favoritterne, og privat fragter han familien rundt i en BMW 3-serie fra 2014 (F31). Når vejret tillader det, foretrækker han dog ofte sin motorcykel.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS